onsdag den 31. maj 2017

Til en efterårsdag i maj



Da jeg var igang med bogen 'Mer Skappelstrik' af Dorthe Skappel,
(jf. tidligere blogindlæg)
fik Ulla lige øje på, at det også var en trøje, hun kunne tænke sig.

Og det var jo perfekt - for der kunne bruges garn fra lageret, 
og ville lagerbeholdningen blive lidt nedbragt 
(troede jeg. Det var før jeg tog til Saltum)

Ulla var helt vild med noget bordeaux mohairgarn, jeg havde liggende,
og ønskede det sat sammen med en råhvid Alpaca Supreme fra garnudsalg

Farvesammensætningen viser sig at fungere fint,
og så var det bare at komme op på de store pinde (8)
og strikke modellen 'Spettet genser med v-hals'
- den samme jeg havde lavet til mig selv tidligere.


Og afsted det gik. 
Bagstykket skulle lige være lidt længere end forstykket,
og efter en retrillebort, skulle stykkerne samles. 
Så var det afsted på rundpinden.
Trøjen tog ingen tid. Jeg havde 5 nøgler af det bordeaux
RIIIGeligt, tænkte jeg.
Men ak ! 

Ca. midt i den øverste del blev det sidste bordeaux brugt.
Og eftersom det var noget jeg købte i sin tid, da 'Den røde tråd' i Hals havde 
ophørsudsalg (overgik til anden ejer - den er der skam stadig),
så kunne jeg ikke lige supplere op med noget nyt.

Gode råd var dyre ... 


Men så fandt jeg dette nøgle lilla mohairgarn hos Hønsestrik i Aalborg
- og den lille finte lykkes jo helt fint.
Det ser ligefrem ud som om det hele tiden har været planen, at den skulle være tofarvet.
Jeg hæklede lige en kant med den sidste rest af det lilla i ærme og bagstykke,
og så hænger det fint sammen.

Ulla mente ikke selv hun ville få brug for trøjen her i sommer..
men mon ikke den er god en kold dag som idag, hvor det tilmed blæser en pelikan. 
ELLER på en kølig sommeraften. 


6 kommentarer:

vibstrik sagde ...

Hvor er den fin, og godt at man kan løse ethvert strikkeproblem med et snuptag. Jeg tror på at den vil blive brugt i den dejlige danske sommer.

Mette G. sagde ...

Den er blevet så lækker og det er da bare et ekstra plus, at der er kommet en farve mere i. Passer perfekt ind. Og Ulla skal nok få den brugt, hvis det her vejr fortsætter.

Strikkeheksen sagde ...

Hun skal nok få brug for den med variationen i det dejlige danske sommervejr ☺ Hun ser så fin ud i den ☺ god weekend til jer ☺

Jette sagde ...

Oh, den har jeg også kigget på, den er så flot. Og rigtig fin med den ekstra farve, det sætter lige prikken over i'et.

Susan sagde ...

Der er i hvert fald ingen, der kan se at det farveskift ikke var den oprindelige mening. Det ser jo så godt ud. Og dejlige billeder.

Flowermouse Design ❀ Lone sagde ...

Så lækker sweater - og virkelig gode farver sammen. Det ser da virkelig ud til at dit farvebytte var fuldstændig planlagt. God gået - Ulla er nok glad for den!!!