søndag den 7. maj 2017

Aransweater


Man kan blive inspireret til så mange ting..
og fornylig lod jeg mig inspirere på Facebook, 
hvor jeg  faldt over denne Aransweater, der ligger som gratis opskrift

Jeg måtte straks strikke den.
- Tænkte den ville blive flot og rustik sammen med fx en lædernederdel,
eller blot som lun trøje til kølige sommeraftener.


Trøjen var nem og relativt hurtigt strikket.
Jeg måtte regulere lidt i str., da garnet ikke er det originale ifølge opskriften.
Jeg valgte at strikke i det super lækre (og superbillige) Merino Lux fra garnudsalg.dk 
- ja jeg tror faktisk jeg har kunnet strikke den for omkring kr. 200,-.
Jeg strikkede på pind 4,5.

Garnet passer fint til denne trøje, og Aran mønsteret står flot i relief.
så jeg kan varmt anbefale dette garn.

Min søde strikkegruppe hjalp med at udmåle længden på ærmerne,
og jeg satte et bånd i skuldersømmen, så det ikke skulle strække sig.
Men alligevel blev den lidt bredere efter vask - og ærmerene lidt længere.

Men jeg er alligevel super glad for den, og den skal nok blive en yndlingstrøje.


Et andet projekt, der netop er blevet færdigt 
(og som blogges når modtageren er klar til fotografering)
er en skappeltrøje, hvor jeg blev udfordret af garnmængde.
Det gav en kreativ løsning, som jeg skriver om snart.


nå ja - apropos fotografering ..
Jeg måtte lige en tur omkring Kronborg for at få den rette baggrund til trøjen. ;o)

Og hjemme igen kunne jeg endelig konstatere at kirsebærtræerne på Nørresundby Kirkegård
er kommet i blomst. Et meget smukt syn. 


5 kommentarer:

Garnløkken sagde ...

Hej Mona, hvis må komme med et godt råd😊. Jeg syr et bændel på kanten, på skulderen. Jeg bestemmer hvor langt den må strække sig ( hvor langt ærmerne skal være) det er nemt lige at sy på maskinen en siksak der går indtog fæster bændlen fast, jeg kører med maskinen to gange, så giver den sig kun det du har bestemt. Jeg håber du forstår hvad jeg mener. Ryg og forstykke skal ligge sammen. Vh Lykke

Strikkeglæde sagde ...

Din nye trøje er superfin og klassisk - det er dejlig med en anmeldelse af garnet, der kan opleves så meget forskelligt generelt og jeg oplever at garnet fra Garnudsalg har meget forskellig kvalitet. Og hvad dre kan ske efter vask er en historie helt for sig selv.
Det er noget af cliffhanger - jeg glæder mig til dit næste indlæg ;-)

vibstrik sagde ...

Den er rigtig flot. Supersej model. Helt klart en yndlingstrøje.

Strikkeheksen sagde ...

Jeg elsker Aran-trøjer og snoningerne kan jo varieres i det uendelige - din er flot i klassisk råhvid, så mønstrene træder flot frem ☺ Kronborg må siges at være en luksuriøs foto-kulisse ☺

Uldbegavet sagde ...

Hold da op den er flot og så skriver du enddda, at den er nem at strikke. Jeg synes den ser svær ud. Du er altså dygtig.
Jeg er født i Helsingør, men har ikke været der i mange, mange år så det er helt dejligt at gense Kronborg på billederne.