mandag den 17. april 2017

Op på de store pinde


Kender I ikke det ?
Efter at have strikket mønsterstrik, så kan man trænge til
et strikketøj, hvor det bare går tjept derudaf.
Og når man samtidig kan få ryddet lidt ud i lageret,
ja så er det lige sagen.


Jeg havde været på biblioteket og lånt Dorthe Skappels bog 'Mer Skappelstrik',
og valgte modellen 'Spettet Genser med V-hals'.
Garnet er en blanding af Drops Vivaldi og Alpaca Supreme (Garnudsalg),
og hele herligheden blev strikket på pind 7.
En lun sag til kølige sommeraftenener - eller vinter-ditto.
Og så er den super blød og let.

Farven er lidt mere rosa, end hvad der fremgår af billedet.


Påsken er tilbragt i sommerhuset, og har været en skøn blanding 
af strik, gæster, hygge, lidt praktisk, og ture til byen.

Jeg er startet på en lignende trøje til Ulla i hvid supreme og rød mohair, så der bliver 
mere farvespil i hendes. Desuden en Aran trøje til mig selv. 
Mere herom senere.

Vores kirsebærtræer på Nørresundby kirkegård var forleden ikke så langt fremme,
som dem man kan læse om fra andre dele af landet.
Men mon ikke der står en smuk, rosa allé i næste uge?
Smukt er det i hvert fald når de springer ud.

 God 2. påskedag til alle.


4 kommentarer:

vibstrik sagde ...

Uh jo, det er jo det der er med strik. Det kan afveksles i det uendelige. Meget fin trøje. Den ser blød og behagelig ud.

Lilli sagde ...

Mums - den ser så lækker og blød ud ;-) og det er rart med lidt enkel og afslappende strik, både til spændende tv eller når hjernen skal slappe af. Glæder mig til vi snart ses;-)

Strikkeheksen sagde ...

Fin og enkel model - og dejligt at der kan varieres i det uendelige ☺

Susan sagde ...

Store pinde ... Det trænger jeg vist også snart til at prøve :-) Resultatet er i hvert fald blevet en dejlig trøje. Og det der med at få ryddet ud i garnlageret, det er også en god ting.