fredag den 7. april 2017

Fanagenser i ny stil


Det er efterhånen længe siden, jeg planlagde at strikke en Fanagenser.
Der blev også købt garn til den - men det kom ikke rigtig i anvendelse.
Jeg har været omkring flere mønstre og modeller, 
men til sidst fandt jeg en i en biblioteksbog,
jeg har glemt titlen på. Men designeren hedder Gerd Auestad.

Oprindelig skulle den være sort/hvid. Så blå/hvid. 
Så gav jeg mig til at kigge i andre mønstre - og kom alligevel tilbage til Fana. 
Der er noget med kombinationen af skaktern, striber og stjerner, der tiltaler mig.
Men den var alligevel skudt lidt til hjørne .. 


 Lige indtil jeg ved gennemgang af garnlageret fik fingre i noget Navia Duo i pink og orange, 
jeg havde liggende.
Oprindelig var det tiltænkt en stjernemønsteret cardigan, jeg kæmpede med for et par år siden.
Den blev ustandselig trævlet op, fordi jeg ikke kunne skelne mønsteret fordi farverne lå så tæt.
Garnet kom frem i dagens lys - og så blev både Fana og Navia aktiveret og sat igang.

Ja, farverne er lidt vilde. Men friske her til forår og sommer.
Faktisk endte jeg med at blive rigtig glad for trøjen.
Og jeg har fået mange positive kommentarer da jeg havde den på forleden.

Modellen synes jeg sidder flot - måtte lige omregnes, da det ikke er originalgarnet fra opskriften,
Men også den del af manøvren lykkedes.
Alle kanter er ombukkede, og strikket i mørkgrøn. En fin kontrast til de glade røde farver. 

Så et nyt sommerhit, er kommet frem i dagens lys. 

Fra idag har vi påskeferie. Jeg har bare glædet mig til denne ferie,
hvor der er hygge og afslapning i sommerhuset. 
Så skal strikkepindene frem.



9 kommentarer:

Lisbeth Severinsen sagde ...

Fin Fanagenser i morsom fargekombinasjon, jeg er fra Fana hvor gensermønsteret er fra, og har strikket flere slike gensere og jakker.
Ha en fin helg, hilsen Beth

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Jette sagde ...

Marianne Østergård bruger også meget den farvekombination, og det er mega flot, men kan godt se at det er svært at skelne farverne når man sidder med det. Men flot er den blevet, rigtig god her i foråret, hvor der kan være mange kolde dage endnu.

Annes indfald sagde ...

De farver kalder jeg Dronning Margrethe farver; hun er så god til at sætte dem sammen. Jeg kan ikke finde ud af det!!!
Jeg kan godt forstå det kan være svært at strikke dem... man kan se hvad lyset betyder for farvespillet på billederne.
Dejlig sommertrøje!

Strikkeheksen sagde ...

Der er da knald på her til foråret - en meget frisk kombination ☺ Jeg kan sagtens se problemet med at skelne farver, men nu fik du det gjort. Tak for sidst ☺

Lydert sagde ...

Jeg er vild med farverne, trøjen er blevet rigtig god

Lea sagde ...

Pink og orange er så skøn en farvekombination! Flot Fana!!!

Susan sagde ...

Fanamønsteret, og mange andre norske koftemønstre, sidder jeg tit og drømmer om. Din fana er blevet fin.

Chain of Yarn sagde ...

Den er da blevet frisk! En rigtig forårsfana. Jeg får helt lyst til at lave en Fana også. God påske.