fredag den 20. januar 2017

Strikkekavalkade 2016 - 2. halvår. Masser af ommere ..


Tak for jeres kommentarer til 1. halvår/2016.
 Ja, det er sandt.
Jeg har nået meget - men jeg har egentlig nok nået det dobbelte, for 
jeg synes jeg har brugt rigtig meget tid på at trævle op. 

Det gælder især alle sommerens modeller, som I ser her.
Den første 'ærmeløs bluse i Mayflower' fra Woolspire, var et godt eksempel.
Jeg startede nok så flot, da jeg var på ferie på Mallorca. 
Men da blusen så underlig ud i mønsteret,
blev det en ommer. Og godt det samme - for så kom det til at se rigtigt ud.

Blusen med blomster fra Hendes Verden nr 28/2016 blev lavet på optrævlet garn 
fra den blå kjole, som oprindelig skulle have været naturfarvet lys.
Den antog nærmest mareridtsagtige dimensioner. 
Jeg strikkede på den i en uendelighed - og opdagede at den blev alt for vildt stor, 
selvom jeg strikkede i str. S. Ja, jeg LAVER strikkeprøver - men noget gik alligevel galt.

Altså blev monsterkjolen trævlet op, og i stedet lavede jeg den fine bluse. 
Perlestrik, siger jeg bare .. 

Da jeg så fik købt det blå garn, og strikkefastheden passede,
gik det løs igen, men så var sommeren lissom også gået på hæld.
OG jeg strikkede IKKE i perlestrik dennegang, men i almindelig glat. Det blev også fint.
På billedet ser I mig småfrysende ultimo september, med årets sidste solsikker.
Men der kommer nok endnu en sommer .. 


Så ramte vi oktober, og vanen tro, begyndte jeg at tænke i julegaver.
Veninden, som netop havde gået en længere strækning på caminoen,
måtte have dette sæt hue og sjal, i minkgarn. 
I gætter nok hvorfor jeg netop valgte muslingemønsteret.


Ulla ville så gerne have en poncho til de kølige efterårsaftenener, og det fik hun.
Den blev lidt stor. Måske en tur på mild varme i tumbleren kan gøre det ?

Jeg selv fik også lige en 'Struktur' i lækker lammeuld fra Bodil Munch.


Og jeg blev også endelig færdig med denne denim bluse fra Rowan.
Garnet var silkwool fra garnudsalg.dk . Den tog lidt tid at strikke.


Babyromperen fra Yarnfreak.dk blev lavet som barselsgave til en kollega,
og julegaverne til mine søstre ses herunder.
Ulla var superglad for blusen fra Kreativ Strik, og min anden søster
satte pris på den lækre Camomile i mohair og lammeuld.


 Og så mig sæl ...
Årets sidste strik til mig selv blev denne lækre model høst,
designet af min veninde Hanne . 
(Se gerne yderligere tekst under det oprindelige indlæg). 

Det er en super lækker trøje, men jeg lod desværre ikke Hannes design 
komme til sin ret. For det er i detaljen, det skal ses.
Hanne designede en detalje mønster i ribborten - jeg kunne ikke lige få det til at virke,
så i min udgave kom det en tand højere oppe. 
Men det var nu flottest i ribben - jeg har set det hos andre strikkere. :)
Så mon ikke jeg lidt mere tålmodig næste gang ?


5 kommentarer:

Flowermouse Design ❀ Lone sagde ...

Hold da helt op - sikke en stor og flot produktion du har haft!! Så mange flotte ting. Og en god ommer skal man altså ikke gå ad vejen for :-)

Lilli sagde ...

Det er blevet til mange skønne ting...og hellere en ommer end noget der bare ligger ubrugt hen...
Men irriterende 😩...

Mette G. sagde ...

Du HAR altså nået en masse! Og det er jo JGS (jænne gue sawer)

Strikkeglæde sagde ...

Ja det er vist en strikkers lod, jeg har lige prøvet det - suk! Men du kom i mål og har fået en masse fine af pindene og glædet en masse :-)

Strikkeheksen sagde ...

Der står på mit net fra Annette Danielsen: En rigtig strikker trevler op hver dag ;-) - der er i hvert fald kommet en masse skønne projekter ud af alt det optrevlede garn ;-) Så der er grund til selvtilfredshed :-)