onsdag den 25. januar 2017

Red Barnet Sjalet


Jeg er en lillebitte smule på IG - og der så jeg dette skønne sjal,
designet af Charlotte Kaae for woolspire.com.
- her kan man købe både opskrift og garn. Sammen eller hver for sig.

Pengene for mønsteret går til Red Barnet - deraf navnet 'Red Barnet Sjalet'
Jeg faldt for både sjal og idé.
 Da jeg ville bestille kom jeg åbenbart til at dobbeltklikke,
så jeg fik garn til 2 sjaler sammen med opskrift.
Sådan kan det gå når man ikke ser sig for. ;o)


Men pyt.
Det ene sjal var tænkt som en fødselsdagsgave til en veninde,
og det andet kan min søster Ulla få til sin fødselsdag her lige om lidt. 

Det er nemt og hurtigt at strikke på pind nr 8,
garnet er 'Pus' fra Du store Alpakka, og der går 5 nøgler til et sjal.

Til opspænding havde jeg købt nogle skummåtter i Netto, som kan samles 
lidt som et puslespil. De fungerer fint. Det går nemt at sætte nåle i, og de 
fylder ikke meget ved opbevaring. 

Sjalet er blødt og let og lunt. Og meget enkelt. 



6 kommentarer:

fru westerskov sagde ...

Flot - enkelt - anvendeligt

Mette G. sagde ...

Det er så fint. Mon ikke Ulla bliver glad!

Emmy sagde ...

Smukt sjal. Ja, man kan nemt komme til at lave fejl. Godt du kan anvende begge sjaler til gaver, skøn gave at få. Jeg heller også til Instagram. Det er nemt og meget inspirerende med masser af strik. God weekend.

Flowermouse Design ❀ Lone sagde ...

Så fint!! Og heldig for mottaker av den andre sjalet at du klikket to ganger. Flott at du strikker til andre😊 Riktig god helg😊

Strikkeheksen sagde ...

Sødt og enkelt, Mona :-) Vidste du at al overskud fra Knithouse.dk går til Red Barnet?

Jette sagde ...

Fint og enkelt sjal, anvendeligt til alt, det er jo skønt.