onsdag den 27. april 2016

Bluse med mønster - nu med indhold


Endelig kom fotografen forbi, så jeg kunne komme til at vise,
hvordan min nye trøje med mønster fra Nordiske Masker
ser ud med mig som indhold.

Jeg synes selv den sidder fint, og er meget tilfreds.
Den skal nok blive et hit.
Den kan styles både til pænt brug - og med cowboybukser.
For detaljer, læs mit tidligere indlæg.


Jeg er allerede igang med de næste strikkeprojekter :
en redy, og en trøje med grafisk mønster i rundfelling. 
Det får I se senere.

Forårsbillederne er fra St.bededag, hvor der var det mest pragtfulde vejr i sommerhuset.
Det er værd at huske i disse dage, hvor der er regn og rusk.
Foråret skal nok komme tilbage (håber vi).

Og i pinsen er der Uldfestival i Saltum.
Det glæder jeg mig til.
Ses vi ? 



søndag den 17. april 2016

Bluse i mønster fra Nordiske Masker


Da vi var på Fanø Strikkefestival i september, faldt jeg pladask for denne smukke sag fra Nordiske Masker. Og jeg var sørme så heldig at få kittet i julegave.

Nu er den endelig blevet færdig, og klar til at blive blogget.
Eller næsten klar - for fotos med mig indeni må vente til fotografen kommer  ;o)

Modellen findes som sagt i kit, og kan købes hos Nordiske masker.
Garnet er 'basisuld' og 'tyndt uld', samt guldtråd.
Alt strikkes i 2 tråde, så man må lige have styr på sin Fair Isle teknik
 - der er mange tråde at holde styr på. 
Ikke mindst når guldgarnet er i spil. De 2 nøgler guld, vil gerne stikke af,
 og uldtrådene har det med at filtre. 
Dette blot sagt som advarsel - man på påregne ekstra tid til at indfange og udrede. 
Trøjen strikkes på pind 4,5. 
Jeg startede i starten af februar, og har strikket andre ting samtidig. 

Efter vask og pres er trøjen perfekt. Lækker og blød. Intet at klage over.
Den skal nok blive et hit. 


Det er gået lidt langsomt med strik og blogning.
Virkeligheden presser sig på - og virkeligheden er, at jeg har måttet tømme mors lejlighed på plejehjemmet og efterfølgende gøre rent. I den proces måtte jeg også lige male og omorganisere derhjemme, så der kunne blive 
plads til nogle af mors møbler. Det gjorde lidt indhug i strikketiden.

Derfor trængte jeg lige til en weekend i sommerhuset, hvor jeg kunne slappe lidt af.
Her ser I den udsigt, der mødte mig :


Kloakering. Ikke uventet - men alligevel  :o(
og al deres l… er smidt lige oveni mine roser. 
Jeg blev IKKE glad.