søndag den 9. oktober 2016

Sommerkjole med snoninger





Denne kjole har været under opsejling rigtig længe.
Jeg tror jeg startede i juni, og det i noget helt andet garn.
Dengang var det perlestrik - og ja- jeg havde lavet strikkeprøve.
Men alligevel snød det.

Da jeg var nået helt op under ærmerne, opdagede jeg, at den var alt for stor.
Og det langt over det niveau, hvor en tørretumbler kunne være hjælpsom.
Så jeg trævlede op - og jeg strikkede en anden bluse i perlestrik, som I kan se,
 hvis I scroller et par indlæg tilbage.

Men - hmmm - bob bob .. jeg ville jo gerne have den kjole med snoningerne, 
som jeg havde bestemt mig for.
Så jeg valgte dette smukke blå garn Arezzo Lin fra Hjertegarn.
Det havde en fin blank overflade, som jeg fandt smuk.
Jeg strikkede og strikkede - efter strikkeprøve, naturligvis.
Men med noget af samme resultat = for stor.

Jeg valgte til sidst at gå ned i at strikke str. xs, og på'en igen.
Dennegang uden perlestrik, men i glat. 
Det var det lange, seje træk.


Jeg nåede præcis at være prøveklar for ca 14 dage siden, hvor vejret stadig var sommerligt.
Glatstrik går an i det garn, synes jeg. 

Kjolen skal jeg nok få glæde af hjemme i haven næste år.
Kjolen var ikke svær at strikke, hvis man er glad for perlestrik og lange omgange,
og I får lige her et link, så I selv kan finde opskrift, hvis der er interesse:


 I har ikke hørt så meget til mig på bloggen, siden jeg skrev om Svinkløv i starten af september.
Og ja, så brændte Svinkløv jo desværre ..  heldigvis er der planer om genopbygning.
Men det var med sorg, jeg læste om branden.

Om genopbygning lader sig gøre med min blog, ved jeg ikke.
Pluselig forsvandt I alle sammen fra min læseliste.
Jeg har kæmpet for at genoprette, og idag er det lykkes mig endelig (ser det ud til)

Har andre mødt det samme problem ? - at bloglisten pludselig forsvandt.

Jeg følte mig faktisk hægtet noget af, og var derfor ikke motiveret for selv at skrive indlæg.
Håber I bærer over med mit fravær - lige nu ser det ud til at mine stædige anstrengelser for at få jer  frem på bloglisten er lykkedes. Og det vil nok tage mig et par dage at komme omkring jeres seneste indlæg.
Nu glæder jeg mig til igen at følge med i jeres strikke- og andre - projekter.






6 kommentarer:

Lilli sagde ...

Godt du holdt ud, Mona. Det er blevet en skøn sommerkjole. Jeg synes det ser godt ud med glatstrikning sammen med snoningerne. Men godt nok noget af et arbejde for at nå i mål. Håber bloggen fungerer igen...

Eva sagde ...

Hvor er din kjole da smuk. Den bliver skøn, når det igen bliver sommer.
Jeg har heldigvis ikke haft tekniske problemer med bloggen, men til gengæld kniber det med at holde rigtigt liv i den....

Lydert sagde ...

Jeg skal da love for, du drager nytte af dit garn. Heldigvis, for wauw, hvor er kjolen blevet flot.
Jeg har ikke haft problemer med min blog - endnu i hvert fald - men godt, du har fået styr på din

Strikkeheksen sagde ...

Den er blevet meget bedre med glat ml snoningerne, så det skal du ikke være ked af, Mona ☺ Den er blevet super flot 😊 Jeg krydser fingre for du får styr på bloggen igen - desværre aner jeg ikke hvad der kan være galt!

Jette sagde ...

Hvor er den flot den kjole, og den har en rigtig god facon, men sikken dog et arbejde at nå så langt, godt du havde tålmodigheden til at trævle op igen.
Har også problemer med min blogliste, men skal have fundet en anden læser til det, når en dag jeg har tiden til at lede efter en.

vibstrik sagde ...

Sikken en dejlig kjole. Lige nu er vejret desværre ikke helt dertil, men det kommer jo heldigvis igen. Jeg har ikke haft tekniske problemer her, men godt at du er med igen.