tirsdag den 24. maj 2016

Marius, Marius, Marius .. dennegang en poncho


Jeg har - om nogen - haft glæde af min Marius Strikkebog.

Jeg har allerede strikket flere trøjer med rundfelling fra bogen - i op til flere udgaver.
Da jeg i efteråret fik doneret noget valgfrit garn fra #Woolspire,
 ville jeg strikke en Marius Poncho til min mor,
der sad i kørestol, og var noget af en frysling. 

Jeg valgte noget dejligt, tykt garn fra Dale, nemlig Hegre.
Ponchoen planlagde jeg til at skulle være kortere end den i Marius strikkebogen, 
så den passede til mor, når hun sad i kørestolen.
Der skulle heller ikke være rullekrave på - oprindeligt.

Mor og jeg kiggede i bogen, og var enige om, at den poncho var fin,
og sådan en skulle jeg lave til hende.


Desværre gik det sådan, at mor sov ind inden jeg overhovedet fik begyndt på ponchoen.
Men strikkes skulle den - og så vendte jeg lidt tilbage til original modellen =
den lidt længere version med rullekrave. 

Nederste kant blev lavet af det lidt tykkere Alafoss Lopi, som jeg havde et nøgle liggende af.
Dette fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg havde beregnet garn nok, nu hvor planerne oprindelig var anderledes. (det viste sig, at det havde jeg).

Jeg har endda en rest, så jeg kan få enten en hue, et pandebånd, eller måske en pude.
Det vil tiden vise. Ponchoen er strikket på pind 7, så det gik hurtigt med at få den lavet.

Nu har jeg en dejlig, hyggelig poncho, som jeg vil glæde mig til at bruge,
fx en kølig sommeraften på terrassen. Og jeg er glad for at jeg fik den lavet.





12 kommentarer:

Pia sagde ...

Den et mega fed. Dejligt du selv kan gøre brug af den.

Emmy sagde ...

Hvor er den fin og praktisk til en kølig sommeraften. God ide at strikke den til dig selv, er sikker på du vil tænke på din og din moders planer for ponchoen, hver gang du tager denpå. Jeg har lige været så heldig at få Marius bogen på til ud til kr. 60,00. God strikkedyst

fru westerskov sagde ...

Godt du strikkede til dig selv for den klæder dig rigtig godt og så tænker jeg du vil mindes din mor hver gang du tager den på.

Eva sagde ...

Hold op, den er blevet fin.

Strikkeheksen sagde ...

Den er også bare fin og klædelig ☺ og bliver rigtig god at have på en kølig aften. Eller en gåtur på en kold dag ☺ Ha en dejlig dag ☺

Strikkeheksen sagde ...

Den er også bare fin og klædelig ☺ og bliver rigtig god at have på en kølig aften. Eller en gåtur på en kold dag ☺ Ha en dejlig dag ☺

Lilli sagde ...

Ja du har om nogen haft glæde af bogen ;-) Den er fin - perfekt til kølige sommeraftner i sommerhuset ;-)

Lydert sagde ...

Din nyeste Marius er akkurat så skøn som de forrige, fedt at se den som poncho

Strikkeglæde sagde ...

Hvor er den skøn! Der kom vist lige en model mere på to-do-listen ;-) Marius bogen står på hylden, men er ikke brugt endnu.

vibstrik sagde ...

Hvor er den fin og super anvendelig. Den kan du vist kun blive glad for:-)

Gitte sagde ...

Godt at du bestemt at strikke den til dig selv. Det er en ualmindelig flot poncho, som klæder dig rigtig godt.

Fru Knudsen sagde ...

Den poncho har jeg også haft kig på, nu er jeg jo også blevet ejer af bogen, så mon ikke den kommer på pindene på et tidspunkt?