søndag den 7. februar 2016

Endnu en Marius - og en glad fødselar.


Idag er det Ullas fødselsdag … hurra, hurra, hurra
Og vi fejrer det her i sommerhuset.

Som I måske kan fornemme, blev hun rigtig glad for sin Marius.
- Jeg var ellers i tvivl, om jeg nåede at blive færdig.

Fredag aften speedstrikkede jeg de sidste mønsterborter i halsen,
mens Ulla intetanende sad i lænestolen overfor og så tv.
Kl. 02 natten til lørdag blev Marius taget ud af vaskemaskinen og hængt til tørre.
Ingen kommenterede trøjen da jeg igår pressede den, og hængte til eftertørring,
og tidligt i morges blev den så pakket ind - og pakket ud igen til fødselsdagsbordet.


Også dennegang er farverne specielt udvalgt til modtageren. 
Ulla har altid været glad for lyserød og rosa, så selvfølgelig skulle hun have en i den farve.
Gammelrosa er nok den nuance, der kommer nærmest.

Garnet er Knoll, købt i garnudsalg.dk for et par år siden.
Mønsterborten er hvid alpaca fra Hjertegarn - af ukendt oprindelse,
og den mørke bort er mørklilla højlandsuld. 
Den er strikket på pind 3,5 - model efter Marius Strikkebogen. 


Heldigvis kan jeg godt lide at strikke Marius, for jeg har netop slået op til endnu en.
Dennegang også som en gave - med rød som grundfarve, og i ren alpaca.
Senere kommer en Marius poncho til min mor - i garn fra woolspire.dk .

Den anden, jeg slog op til igår, er den trøje med guldgarn fra Nordiske Masker,
som jeg fik garn (kit) til i julegave.  

Så pindene gløder fortsat .. 

13 kommentarer:

Annes indfald sagde ...

Du har godt nok fart på strikkeriet... Flot fødselsdagsMariusfødselar. Hun ser så glad ud. Dejligt billede.
Og fin trøje.
Jeg er spændt på den alpaca version.... Og din trøje med guld?garn.
Du løber ikke tør for projekter foreløbig...

Lilli sagde ...

Tillykke til Ulla - den er så fin til hende. Pyh godt du nåede at blive færdig, og at hun slet ikke gættede gaven 😜
Glæder mig til at se vores næste trøje hi hi :-)

Lydert sagde ...

Dine pinde må da være rødglødende, jeg skal love for, der kommer meget lækkert strik fra dem
Den seneste Marius er smuk -som de andre - og der er vist ingen tvivl om, at Ulla er glad for den. Tillykke med hende

fru westerskov sagde ...

Dejligt når modtageren tager i mod med glæde. Den er altså bare flot.

Annelise Jørgensen sagde ...

Rigtig flot Marius trøje til søster og den passer perfekt. Du får godt nok meget fra hånden og altid flotte ting. Spændt på at se det næste projekt

Frujensensunikum sagde ...

Stort TILLYKKE til Ulla med fødselsdagen, hvor er Marius dog flot til Ulla.

Du er super hurtig og meget dygtig med dine strikkepinde og garn Mona Elisabeth

Kh Jane

Merete sagde ...

Endnu en meget smuk Marius fra dine pinde. Den passer perfekt. Og jeg venter spændt på at se den næste i rækken

Fru Knudsen sagde ...

Som du da får strikket!!! Vigga havde også fødselsdag 7/2 (6 år) Strikket kjole LILLEMOR var en af gaverne. Tillykke til Ulla

AC sagde ...

Tillykke til Ulla! Det er nogle meget fine Mariustrøjer, du strikker.
Jeg glæder mig til at se trøjen fra Nordiske Masker.

Strikkeheksen sagde ...

Tillykke til og med hende - Marius er faktisk flot i de farver ☺ det kan være helt terapeutisk at gentage en model, så go fornøjelse med den næste ☺

Strikkeheksen sagde ...

Tillykke til og med hende - Marius er faktisk flot i de farver ☺ det kan være helt terapeutisk at gentage en model, så go fornøjelse med den næste ☺

Jette sagde ...

Tillykke med Ulla, og der er da godt nok gået Marius i dig, hold da op hvor er den flot også i de farver, skønt når andre bliver glade for vores projekter.

Mette G. sagde ...

Hov - det havde jeg da ikke set. Forsinket tillykke til Ulla og hvor er Marius bare flot i de farver også!