søndag den 24. januar 2016

Marius - strikket som en gave


De nordiske mønstre i strik er bare så flotte.
Jeg bliver inspireret af koftebøger, koftegrupper og hvad jeg ser af kofter og gensere rundt om..
Der er så mange modeller , jeg gerne vil strikke.

Men Marius er da en klassiker. 
Det er også lidt hyggeligt, at der hører historier med til de forskellige mønstre
- Marius mønsteret er fx opkaldt efter Marius Eriksen, der var skiløber. 
Mønsteret er relativt nyt - fra 1950 erne.
Den oprindelige Marius sweater var mørkeblå, med hvidt mønster og rød kant,
men nu kommer de i alle mulige farver. Ikke mindst inspireret af Marius Strikkebogen,
der kom for et par år siden.

Da jeg havde et par fødselsdage, der kom her efter jul, udskød jeg julegavestrikkeræset
til at være et fødselsdagsgavestrikkeræs.
Farverne er nøje udvalgt efter modtageren, og det er en del af det sjove, synes jeg.

Den første fødselar var klart til mørkegrønt - og så måtte jeg finde en halskant, der matchede.
Den mørkegrønne er lammeuld - mønsterborten grå alpacca, 
og halskanten højlandsuld fra en garnblomst.

Jeg speedstrikkede, og nåede at blive færdig sidste weekend,
hvor fødselaren så lod melde, at hun ikke ville holde fødselsdag i år, og ej heller modtage gaver.
Så deeeetttt.. 

Nu må jeg se, hvad jeg så gør ved den Marius. 

Jeg kunne selvfølgelig give den til Ulla - men det er ikke helt hendes størrelse,
og jeg er ved at strikke en anden til hende i gammelrosa, der er hendes Marius farve. 
- hun skal jo også gerne have en, der er personligt tilrettet hende.

Den skulle gerne blive færdig her i starten af februar - men jeg er bagud på tid.
Alligevel glæder jeg mig over at strikke den til hende,
fordi jeg ved hun bliver så glad for den.


Min mor skal også have noget i Marius. I Marius Strikkebogen er der en poncho,
jeg har tænkt til hende. Jeg har fået et gavekort hos Woolspire.com, som jeg har brugt
på garn til denne poncho. Jeg blogger, når garnet er modtaget , ponchoen er strikket og klar.

Det sidste Marius projekt jeg har planlagt er til min ungdomsveninde, der fylder rundt.
Det gør hun i påsken - og hun har sagt ja til håndstrik, endda uden at vide hvad jeg så finder på.
Hendes farver er røde - så jeg ser lige om den skal være klar rød eller bordaux.

Mon jeg kommer til at ligne den broche, jeg fik af min veninde Hanne, efter hun havde været
på besøg hos Amish People i efteråret ? 
Hun siger, jeg ser sådan ud, når jeg strikker.
Kan det mon passe ?  ;o)


13 kommentarer:

AC sagde ...

Det er nogle skønne farver, du har valgt, trøjen er vildt flot, synes jeg - der er en, der er gået glip af en flot gave!
Brochen er da slet ikke til at stå for!

Merete sagde ...

Det er godt nok en flot Marius du har strikket. Og sikke et mod, at strikke så mange ens trøjer. Det tager jeg hatten af for. Glæder mig til at se dem færdige efterhånden.
Brochen er da bare så sød

fru westerskov sagde ...

Ja med den fart skal det nok passe ;-) Lækker trøje - den modtager ved vist ikke hvad hun går glip af.

Annes indfald sagde ...

For hunden da... Så ærgerligt med en strandet gave. Håber den finder et godt hjem, for smuk er din grønne Marius.
Jeg har det lige som dig. Jeg er vild med norske mønstre og Marius er flot i næsten enhver udgave, Jeg har også bogen... Og koftebøgerne!
Har set en Wiola i hvid, grå og lys blå, Den kunne jeg godt tænke mig at strikke... Kan ikke bestemme mig for garnet; Peer Gynt, Smart, Lerke?
Glæder mig til at se dine kommende Mariusvariationer.

Susan sagde ...

Marius-mønsteret kan bruges på så mange forskellige måder, og få helt forskellige udtryk afhængig af farver og garn. Du finder da helt sikkert en aftager til Mariussen, der ikke kunne blive fødselsdagsgave.

Lydert sagde ...

Dér er da lige en fødselar, der ikke ved, hvad hun går glip af - den er super flot i de farver, du har sat sammen
Jeg er stadig vild med din broche, men jeg udtaler mig ikke, om den ligner ;-)

Uldbegavet sagde ...

Jeg kan i hvert fald godt forstå hvis du ser sådan ud når du strikker for hold op hvor får du dog meget fra hånden. Jeg bliver helt forpustet bare af at læse om det.
Mariustrøjen er utroligt fin og sikke nogle dejlige farver.
Og tillykke med fødselsdagen iøvrigt.

vibstrik sagde ...

Den smukke grønne Marius må du bestemt kunne finde en lykkelig modtager af, den er da fantastisk.
Sikke en masse fine ting du har gang i:-) Skøn brosche til en rigtig strikker.

Frujensensunikum sagde ...

Den Marius er da bare så flot jeg er vild med farverne........sikke noget med modtageren håber hun kommer på bedre tanker når hun ser hvad hun går glip af.

Altså den Hanne som hun da kan finde på ......brochen er vidunderlig.....om der er en lighed aner jeg ikke .....jeg har aldrig set når du turbostrikker 😊
Kh Jane

Jette sagde ...

Den er rigtig flot i både mønster og farver, og så er de sjove at strikke. Vildt sød og anderledes broche, det kunne ligne mig om morgenen.

Emmy sagde ...

"Marius bliver aldrig kedelig at strikke, en klassiker. Den er rigtig fin med gule kanter. Håber du får afsat den med de grønne. Forhåbentlig stritter dit hår ikke på dig når du strikker, så er du nød til at sætte farten ned. Jeg hentyder til den smukke broche.Forøvrigt du har bestemt travlt på strikkefronten. En anden ting, det er skønt at strikke gaver.

Frk.Bogorm sagde ...

Smuk :-)

Strikkeheksen sagde ...

Du skal da nok finde en modtager, Mona - den er blevet så fin :-) Meget flot i de valgte farver :-) Jeg synes brochen er vellignende - vi har da set dig se sådan ud ;-) Ha en god lørdag :-)