søndag den 17. januar 2016

En aktiv weekend


Det har været den herligste vinterweekend i sommerhuset.
Der var bidende koldt, men når først huset er varmet op, så er det bare hyggeligt.
Søndag var den absolut smukkeste dag med solskin og blå himmel


Lørdag bød også på kulde, men langt mere dramatiske himle. 
Vejret var til gåture, hygge og strik.


I julegave havde jeg fået et kit til den smukkeste trøje fra Nordiske Masker.
Modellen var set på Fanø Festivallen,
og den røg omgående på ønskesedlen.

Kittet havde ligget og ventet på jeg blev færdig med andre projekter,
og nu skulle det være - garnvinden måtte frem. 
Jeg ville også igang med at strikke - men må vist vente med at starte op til næste weekend,
når jeg har mere plads på strikkeprogrammet. 

Og den kommer I til at høre meget mere om .. 


Jeg speedstrikker nemlig lige nu en Marius til Ulla, der har fødselsdag i starten af februar.
Hendes bliver rosa, og jeg tror det lige er en model, der vil passe til hende.

Blev færdig med den grønne Marius sent lørdag aften, og nu hænger den til tørre.
Blogger om den senere, når den er tørret og presset.


Og hvad bød weekenden ellers på ? 
Lidt hyggelæsning i Rowans nye magasin - der er nogle fantastisk flotte forårsmodeller i denim,
som jeg overvejer at strikke af noget silk-wool jeg købte hos Garnudsalg i foråret.
Jeg tror lige det vil være velegnet .. 

9 kommentarer:

Lilli sagde ...

Du har da bare haft en skøn weekend. Glæder mig til at se vores skønne Fanø bluse :-))
Sikke et vejr der har været i dag - men som vi da også trænger til sol!!

Merete sagde ...

Jeg elsker også at komme i sommerhus på denne tid af året. Det er så hyggeligt med kulde, varme fra pejsen og så det mørke, der er i et sommerhus område.
Glæder mig til at se hvad du skal have gang i

Annes indfald sagde ...

Du har da en skøn natur lige omkring dig i sommerhuset! Sikke flotte fotos.
Det er ikke sådan når man får startet fr meget og der er deadline på noget... Din Marius er blevet smart i de farver. Det er et taknemligt mønster. Fremstår klart og kan bruges i alle farver!
Jeg er spændt på projektet fra Nordiske masker.

Frujensensunikum sagde ...

Åhhh suk......den trøje fra Nordiske Masker er jeg så forelsket i , det bliver spændende at følge dens tilblivelse.

Smukke billeder af naturen ved sommerhuset der skal man da gå turer når tiden tillader det.

Den Grønne Marius er blevet super flot og jeg glæder mig meget til at se Ullas lyserøde

Kh Jane

Fru Knudsen sagde ...

Der er nu ikke noget som sommerhuset, både når man venter på at det bliver varmt, og så hyggeligt når der er fuld varme på. Din Marius er blevet flot. God fornøjelse med næste projekt

Lydert sagde ...

Smukke, smukke billeder, det er altså et dejligt sted, du har dit sommerhus.
Jeg skal love for, der er gang i dine pinde, men der er også brug for varm strik her i kulden

Uldbegavet sagde ...

Det er et forrygende vejr i øjeblikket og himlen skifter fra det ene øjeblik til det andet.
Der er gang i strikkeprojekterne hos dig - det er utroligt hvad du får fra hånden. Jeg er spændt på at se dit fanø projekt, når du kommer så langt.

vibstrik sagde ...

Det lyder som en rigtig skøn weekend. Sikken en masse skønne projekter du får lavet. Den trøje fra Fanø er jeg spændt på at se. Har tænkt en del på den:-)
God strikkelyst.

Strikkeheksen sagde ...

Der er sørme gang i pindene Mona - tænk at du gider 2 mariusser lige efter hinanden ☺ glæder mig til vi ses på lørdag ☺