fredag den 25. september 2015

Rowan - ikke til at modstå.




Da jeg mødte på arbejde efter ferien,
fortalte en kollega, at de havde tilbud på Rowan i Bindestuen i Saltum. 
Jeg VIDSTE det var en fælde af de store. 
Trods det, satte jeg kursen mod nord til Saltum - skulle jo lige kigge.
Ak skæbne !

Det viste sig, at Bindestuen solgte ud af deres Rowan med gode rabatter.
Der var masser af lækre farver, og jeg vidste ikke umiddelbart hvad jeg skulle finde på,
så jeg endte med at komme tilbage 3 gange over 3 dage, og gik hver gang derfra med garn.
Alt dette på grund af den beslutningsproces, der blev sat igang. 

De seneste par år har jeg været medlem af Club Rowan. 
Hvert år får jeg 2 flotte strikke Magasiner, 3 ngl garn og info blade. 
Hele herligheden for kun godt 250 kr årligt. 
(køber man magasinerne i løssalg koster hvert ca. 250,-)
Desværre var det bare ikke altid jeg lige nåede at kigge i dem - og slet ikke bruge opskrifterne.
Det fik jeg en glimrende lejlighed til nu.
Jeg fandt rigtig mange fantastisk smukke modeller - en skatkiste, rent faktisk. 

Den superflotte model Anatolia af Marie Wallin fra magasin nr. 54
faldt lige i min smag. Den er strikket i felted tweed - samme garn, som de havde hos Bindestuen.
Farverne var ikke helt de samme som i opskriften, så dem måtte jeg selv tilpasse.


Der gik ca en måned på at strikke trøjen - en måned med masser af andre gøremål. 
Anatolia var sjov at strikke.
Jeg kan godt lide at strikke fair Isle - men her var jeg nogle gange oppe på 4 farver på en gang.
Garnet foldede sig fint ud efter vask og pres.
Jeg har meget mere garn fra mit indkøbsraid end det, der blev brugt i Anatolia.
Lige nu har jeg en anden model på pindene - ensfarvet, fra magasin nr. 58.
Den kommer I til at høre mere om senere.

Anatolia havde sin premiere på Fanø, som I måske kan ana på billederne. 




søndag den 20. september 2015

til Strikkefestival


Vi fra Nordjylland måtte også lige vise flaget på Fanø. 
Allerede i foråret havde vi bestilt det skønneste sommerhus,
og planer og billetter var klar.

Planen var, at der ingen planer skulle være. 
- Ud over masser af hygge, strik og afslapning , naturligvis.

Der var købt festival armbånd og billet til foredrag - eller intet. 
Og så var jeg i super godt selskab med Lene og Lilli.


Vi var naturligvis inde i det kæmpestore festival telt og ose
- og købe en lille bitte smule.  

Lene faldt i Birthe Sahls smukke knapper, og Lilli og jeg faldt pladask for 
Louise Hardens nye trøje/poncho. Faktisk så meget, at vi købte en hver. 
I kan jo selv se den klæder Lilli supergodt.

Der var varmt i teltet - faktisk lidt terrarie-agtigt.
Det var en god idé at samle tingene - men vi savnede også aktivitet rundt om på øen. 
På programmet stod der, at der intet var i Sønder Ho. 
Det passede ikke helt - der skete også lidt der - dog ikke forbundet med selve festivallen.
Det var egentlig synd.

Jeg vil mene at det ideelle ville være et centrum, og så spredte aktiviteter dertil.

Vi mødte masser af andre bloggere. 
Både andre fra nordjylland - og fra Århus.  Rigtig hyggeligt. 
Det er altid sjovt, når man er afsted. Vi får hilst på rigtig mange,
og der er garanteret også mange man ikke lige når at få hilst på. 
Det er noget af det jeg ser frem til når der er arrangementer.


Jeg fik flashet min nye Rowan trøje, som jeg slet ikke har blogget om endnu.
Den kommer der snart et indlæg om. Den nåede lige at blive færdig til Fanø.


Christine Feldthaus og modeshow med Nordiske Masker var et must.
Uhh der var mange lækre ting og sager ..
Og Christine Feldthaus leverede en forrygende foredrag.
Både indsigtsfuldt og vittigt. 
Vi fik rørt lattermusklerne.

 Lørdag var vi på besøg hos vibeke og hendes veninde Marianne 
i deres 'dukkehus' i Sønder Ho. Rigtig hyggeligt.
Der blev strikket og snakket og grinet. 
Og vejret var perfekt. 


Vi fik også selv gæster.
En større flot dådyr fandt vej ind i sommerhusets have lørdag aften til aftenkaffe.
En ret speciel oplevelse. 
Faktisk havde vi mange oplevelser med Fanøs Fauna..
Dådyr, vilde kaniner, fasaner, og sæler flokkedes omkring os. 
Lige en ekstra dimension til oplevelsen. 


Nu er vi hjemme igen, og det har været en dejlig weekend.
Men lige netop den dosis af alting vi havde ønsket os hjemmefra.