torsdag den 15. oktober 2015

Poncho med hulstrik


Så blev jeg færdig med den lille cape, jeg var igang med at strikke til min mor.

Hun er efterhånden blevet så svækket af sin demens, at hun sidder i kørestol
det meste af tiden. Heldigvis kan hun stadig kende os, og har humøret i behold.
Hun kan også stadig glædes ved nyt strik. Så hvad gør man ikke .. 

Ideen fik jeg, fordi det godt kan være bøvlet at mosle med strikketrøjer og tæpper,
når hun lige skal have lidt ekstra på for at holde varmen.
En cape er både nem og praktisk, og dækker lige skuldrene, samtidig med at armene er fri.

Jeg fandt denne model af Stine i Kreativ Strik nr. 3 2015.
Den passede lige til det, jeg var på udkig efter.
Garnet fandt jeg i mine gemmer  - Semilla, købt hos Jane for nogen tid siden. 


Garnet er lækkert, og fint at strikke af.
Nu må vi se hvordan capen bliver modtaget 
- uden at love for meget, har jeg sikkert mere garn i gemmerne,
der kunne egne sig til endnu en cape i samme eller lignende model.
Jeg brugte ca 3 1/2 ngl, og modellen var sjov at strikke. 

Lige nu har jeg fået Calla på pindende - og jeg afventer stadig det sidste garn til min Rowan model, 
så den snart kan blive færdig- og ryge i julegavekassen. 
Capen får min mor nu, så hun kan få glæde af den i efteråret. 



15 kommentarer:

Annes indfald sagde ...

Smukt hulmønster og en fin farve. Den ser virkelig dejlig ud. Lige det der luner om skuldrene. Den kan forhåbentlig glæde din mor med både farven og det skønne garn.
Jeg er spændt på at se din version af Calla. Den var så fin og luftiglækker da jeg så den i Thodbjerg.
Det ville da være rart, at du snart fik det sidste garn til din Rowan model... og kan få den afsluttet

Eva sagde ...

Den er blevet rigtig fin. Og det er en god idé til din mor.

Frujensensunikum sagde ...

Hvilken flot model den har helt undgået min opmærksomhed , jeg er sikker på din kære mor bliver begejstret som altid.
Når man sidder så meget stille er det nemt at komme til fryse på ryg og skuldre og der er denne model jo helt surveren samtidig er den jo smuk og vil pynte din mor

Merete sagde ...

Hvor er den smuk og sikke fin den er. Det ser ser ud til at den lægger perfekt hen over skuldren. Håber snart du modtager det sidste garn, så du kan blive færdig med din nederdel.

Susan sagde ...

Det er da en ualmindelig god ide - og så meget lettere end striktrøjer med ærmer og knapper.
Det er godt, at du kan hjælpe til at holde din mor varm.

Lydert sagde ...

Hvor er den flot Mona, det er en rigtig god idé med en cape; jeg er selv stor tilhænger af dem og bruger dem, når jeg er på nattevagt

Uldbegavet sagde ...

Hold da op den er fin - rigtig smuk og helt perfekt til en kørestolsbruger. Det er en super god ting at give til din mor.

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er den blevet fin, Mona - smukt mønster. Jeg tror den vil falde i din mors smag, fordi den er så fin og feminin - så kan hun glæde sig over at være pyntet ☺ hvis den er sjov at strikke, så er det da bare om at komme i gang med en ny - du har jo ikke sndet på listen 😉

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er den blevet fin, Mona - smukt mønster. Jeg tror den vil falde i din mors smag, fordi den er så fin og feminin - så kan hun glæde sig over at være pyntet ☺ hvis den er sjov at strikke, så er det da bare om at komme i gang med en ny - du har jo ikke sndet på listen 😉

Gitte sagde ...

En virkelig fin ting til din mor. Tror også den passer rigtig godt til en kørestolsbruger. Godt at hun stadig kan kende familien, og glædes over strik.

Jette sagde ...

Det var da en utrolig smart ide, hvorfor er det ikke set før, den egner sig da perfekt til formålet og så er den oven i købet meget meget smuk og feminin.

Madam Munch sagde ...

Din mor må glædes over en dejlig datter, som kommer med fint strik til hende. Rigtig god model til en kørestolsbruger.

Lilli sagde ...

Den er rigtig fin. Det er en god ide med sådan en strik fremfor tæpper og tørklæder som glæder ned.
Sikker på hun bliver glad for den.

Emmy sagde ...

En rigtig fin gave til din mor. Cape både varmer og er smuk og feminin. En skøn farve.

Emmy sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.