lørdag den 24. oktober 2015

Fødselsdagsgaver


I slutningen af september havde jeg fødselsdag.
Jeg fik bl.a. et par rigtig gode strikketing, som jeg vil vise jer her.

Den ene var garn til det smukke sjal 'Pretty as a Peacock', som Lene også har strikket.
Jeg faldt pladask for Lenes smukke sjal. Det var helt specielt fint, synes jeg.
I nogen tid havde jeg gået og overvejet et lidt finere
sjal, fx til at have over en kjole ved en festlig lejlighed.
Da jeg så dette tænkte jeg, at her var det perfekte sjal til formålet. 
Og så ville jeg lave det i en lys farve, der står til de fleste af mine kjoler.
Opskrift købt hos Ravelry.

Garnet er det over-lækre Japonica beauty fra Karen Noe.
Det består af 76% silke og 24% mohair. Så bliver det ikke bedre. 

En anden gave jeg fik, var en yderst praktisk magnetplade til opskrifter.
Den er simpelthen så genial, at jeg lige synes jeg ville præsentere jer for den.
Jeg anede ikke, at en sådan fandtes.
Den har A4 format, og passer dermed til de fleste opskrifter.
Man kan også lægge den under bladet på en bog eller et blad. 
Så kan man holde tungen lige i munden, og styr på mønsteret.
Jeg ved ikke hvor min veninde har købt det, men jeg kan se de har en tilsvarende hos rito.dk

Som I ser, har jeg startet projektet op idag - så får det tage den tid, det tager. 

Jeg fik også et par lækre strikkebøger og garn til Calla,
men det kan jeg fortælle om i et andet blogindlæg. Calla er jeg også igang med.


 Ja, det var lidt ærgerligt med Brannagh, 
men det er nu også fint at være klar med en julegave. 
Og så endda længe før forventet  ;o)

Anne spørger hvilken farve den næste skal have - jeg tror jeg laver den i det samme
blå garn, som jeg brugte da jeg lavede Capen til min mor.  Eller måske en lys tweed. 
Men jeg hælder nok til det blå.
Strikkeprøver laver jeg altid, Lene ;o)
 Men et eller andet er der  alligevel gået galt,
siden den blev så stor :(

De nederste fotos er fra dagens gåtur her i området. 
Der hænger stadig lidt blade på træerne  - men nok ikke så længe.
Det minder mig om, at det snart er på tide at få samlet dekorationsmateriale i skoven. 



12 kommentarer:

Karina Bunkenborg sagde ...

Hold da op nogle lækre fødselsdagsgaver du har fået. Vildt flot sjal, puha det ser svært ud! Den magnet tavle skal jeg lige se lidt nærmere på for det er vist lige sådan en jeg skal ønske mig i julegave.

Ellen sagde ...

Dejlige gaver du har fået. Magnetpladen er uundværlig til mønsterstrik. Den er også alle tiders i en plastlomme, så mønstret er beskyttet. Jeg har købt hos Ho strik. God aften.

Annes indfald sagde ...

Peacock er så smukt et sjal. Jeg havde ikke selvtillid nok til at gå i gang... nu vil jeg glæde mig til at følge dit arbejde. Lækkert garn, der er virkelig dømt fest!
Dejlige fødselsdagsgaver. Jeg har en magnet plade fra KnitPro. Men er gået over til at have mønstrene på min ipad.
Bladene flyver godt nok hurtigt af træerne nu... det rasler om fødderne, når man kommer gående. Jeg får ikke samlet dekorationsmaterialer, har ikke talent for det. 😯

Eva sagde ...

Sikke lækre gaver.

Skoven er så skøn lige nu, så det er da bare med at komme ud at samle.

Lydert sagde ...

Jeg har været vild med det sjal, siden jeg så Lenes. Det er noget fantastisk garn, du har valgt, jeg glæder mig til at se sjalet færdigt.
Tror, jeg må anskaffe mig sådan en magnetplade, den savner jeg faktisk tit.

Lilli sagde ...

Du har da bare fået ene gode nyttige sager ;-) Uhh det er så smukt et sjal - spændt på at følge dit arbejde.
Ja efteråret er bare en smuk tid - især i disse dage med alle de fantastiske farver overalt og på en dag som i dag med sol og blå himmel ;-) God søndag

Pia sagde ...

Superskønt sjal du er gået igang med, det bliver du glad for. Magnetplader er uundværlige, har selv flere af dem.

Strikkeheksen sagde ...

Tror du bliver rigtig glad for, at du endte med at vælge Japonica - det bliver bare så aldeles lækkert :-) Magnetpladen fik jeg for flere år tilbage - desværre fik jeg den aldrig i A4 str. hvilket er mega irriterende, da de opskrifter jeg bruger oftest er i det format. Når man så kommer til at klappe den sammen flytter magneterne sig (eller også hjælper Lillefrø) og så er man jo lige vidt ;-)

vibstrik sagde ...

Stort tillykke, og sikke nogle fine gaver. Vi er flere der blev voldsomt inspireret af Lenes smukke sjal, men nu er det jo først efter nytår jeg strikker sjaler😊 Calla er også på min to-do liste, og garnet er i hus. Glæder mig til at se dit farvevalg.

Mette G. sagde ...

Har også et par magnetplader på lager - man skal aldrig gå ned på udstyr! Efter jeg har fået Knitcompanion på min iPad, er det ikke meget jeg har brugt dem, men de bliver liggende, for man ved jo aldrig....... :-)

Gitte sagde ...

Et forsinket tillykke med fødselsdagen.

Det er et meget smukt sjal, og du er modig at give dig i kast med det. Glæder mig til at følge og se resultatet.

Mette G. sagde ...

De der plader er rigtigt gode. Har et par hjemmelavede (ikke af mig). Efter jeg har fået iPad, bruger jeg mest KnitCompanion, men står teknologien af, er det altså rart at have de andre ved hånden. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr!