mandag den 19. oktober 2015

Brannagh


Måske kan I huske, jeg var strandet sidst jeg nævnte Brannagh ? 
Det lykkedes mig faktisk at få fat i en rest i den rette farve Rowan Felted Tweed til Brannagh.
Hvor heldig kan man være ?
Bindestuen.dk havde en allersidste lillebitte rest af den rigtige farve, som de var så søde at sende mig.
Og det var lige nok til det, jeg manglede i halsen.

Min søster Ulla er også heldig - men hun ved det bare ikke.
Hun var så sød at stille op som model i den færdige trøje, jeg sagde jeg ville have på på arbejde idag.
Hun skulle bare lige prøve at have den på, så jeg kunne fotografere, 
og vi kunne se hvordan den sad i halsen  ;o)
Den passede jo perfekt, og
nu bliver den pakket ned som julegave til selvsamme Ulla.

Desværre  blev den for stor til mig. 
Som en lille trøst til mig selv, har jeg tanker om at strikke den i Semilla 
- det samme garn, som jeg lavede capen til min mor i.
Jeg forestiller mig at det vil blive godt.

Men tilbage til Brannagh.
Modellen er fra Rowan Knitting & Crocket Magazine no. 58,
og er designet af Marie Wallin.
Garnet er det originale - felted tweed - som jeg fandt hos Bindestuen på udsalg i august.
Det er noget usandsynligt lækkert garn. Hårdt for fingrene at strikke i,
men voldsomt lækkert og blødt efter vask.

Ifølge opskriften skulle der bruges 7 ngl. til str. L. Jeg brugte 8 + 1 rest.
Jeg strikkede, strikkede OG strikkede .. 
Egentlig var jeg startet ud med xl, fordi jeg gerne ville have den lidt rigelig til mig selv.
Den så MEGET stor ud, og på Fanø fik Lene og Lilli mig overbevist om, at den også var FOR stor.
Så jeg pillede op, og startede i str. L. Og den var stadig for stor.
Det er lige før jeg også synes den er lidt rigelig til Ulla, men meget bedre.


Det er en meget enkel model at strikke.
Der er et langt stykke med ligeud - kun nogle få indtagninger i siderne.
Efter samlingen kommer så mønsteret, der går igen både for og bag og på ærmet.
Meget fint, synes jeg.
Som en ekstra finesse er der snoning ved ærmets samling.
På et tidspunkt synes jeg, at ærmesamlingen blev lidt lang, så jeg lavede lidt flere 
indtagninger, end der stod i opskriften. Det gjorde skulderen lidt smallere.
Heldigvis, kan jeg så sige i bagklogskabens ulideligt klare lys. 
Næste Brannagh strikker jeg mindre  ;o)



6 kommentarer:

Merete sagde ...

Den er godt nok super flot og sikke en farve. Den klæder din søster rigtig godt. Jeg er vild med hulmønsteret foroven. Glæder mig til at se den du skal strikke til dig selv

Frujensensunikum sagde ...

Hold nu op så flot den er .....enkel og alligevel så elegant i udtrykket.

Heldige Ulla , farven står jo helt fantastisk til Ulla's smukke hårfarve

Kh Jane

Annes indfald sagde ...

Elegant med det fine hulmønster og snoningen... sørme godt, der er et nyt hjem til din trøje!
Det med størrelser er en svær en... bakser lige med en udregning... og håber det bedste..
Jeg er slem til at strikke lidt for stort... og nu sidder jeg og tænker... bliver den nu stor nok?
Hvilken farve skal din næste Branagh så strikkes op i?

Uldbegavet sagde ...

Dejlig trøje - superflot er den og passer perfekt til Ulla, ikke spor for stor efter min mening. Hulmønsteret er meget elegang og den ser nu ikke så nem ud, som du beskriver.

God ide med at lade modtageren prøve sin egen julegave, det var lidt smart fundet på :0)

Lydert sagde ...

Hvor er det heldigt, Bindestuen lå inde med lidt garn, det havde simpelthen været for ærgerligt ikke at kunne blive færdig.
Trøjen er blevet rigtig skøn, og den passer jo perfekt til Ulla - din snu ræv ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Du skal vist til at kikke lidt på strikkefastheden, Mona - det lyder da ellers som nogle lidt rigelige størrelser. Og som Lone skriver - snu- dét er du altså ;-) Det er nu blevet en rigtig lækker trøje :-)