søndag den 16. august 2015

Marius


Sommervejret har ikke just kaldt på sommerstrik her på matriklen.
 I hvert fald ikke af den slags, der foregår i bomuld og hør og andre lette garner,
og som ender i små, lette toppe - gerne strikket i lace.

Da jeg blev færdig med den spanske blonde, som var i silk/wool, 
var vejret ærlig talt mest efterårsagtigt, og temperaturerne kaldte på varmt tøj.
Derfor var det uldgarnerne, jeg fandt frem, da der skulle findes en afløser til blonden.

For et par år siden, havde jeg købt af Janes lækre shetlandsuld,
til et par Fanø trøjer.
Jeg havde åbenbart købt så rigeligt, at jeg bare kunne dykke ned i lageret
 og hive et par bundter frem, og vinde dem op. 

 Marius Strikkebogen, der hidtil kun havde pyntet på min reol, blev nu fundet frem,
og jeg tænkte, at den sarte mintblå og den råhvide shetland, kunne være smuk i en Marius.

Samtidig var det så heldigt, at Lone for nogen tid siden havde foræret mig noget new zealansk lammeuld i en orangerød farve, der just var perfekt til kanterne. 

Så der blev slået masker op, og afsted det gik. Den blev strikket på ca 14 dage.
Ren fornøjelse og hyggestrik. 


Modellen var helt enkel, let og hurtig at strikke.
Den største udfordring var at skelne de lyse farver - jeg kan simpelthen ikke se,
om der skulle være fejl i mønsteret. Men jeg tror det ikke. 

Marius er strikket på pind 3,75 - og kanterne er perlestrikkede.
Bærestykket er lavet på en rundfelling - en model, der klæder mig godt. 
Jeg er ret sikker på, at Marius bliver et hit. 
Men nu er der selvfølgelig blevet for varmt til at den kan bruges ;o),
så den venter lige lidt med at blive indviet. Måske på Fanø ? 

Blomsterne er en lille buket fra min have,
i min mors fine Bjørn Wiinblad vase. 

Og - nu tror jeg, at jeg har regnet ud hvad min yngste søster skal have i julegave 
- i mørkegrøn højlandsuld med råhvide borter  ;o)
(selvom jeg har lovet mig selv, at der ikke skal strikkes så mange julegaver i år, 
men Marius er nu hyggelig). 



11 kommentarer:

fru westerskov sagde ...

Skønne farver til en skøn trøje 😄

AC sagde ...

Flot Marius - jeg kan godt lide at farverne er så tætte på hinanden og så en skrap til halsen!

Merete sagde ...

Hvor er den flot og skønne farver du har sat sammen. Dejligt at se en marius, hvor farverne ligger så tæt på hinanden. Jeg synes den den orange mangler ved ærmekanter og forneden på blusen.

Strikkeglæde sagde ...

Hvor er den fin - det er dejligt at høre at den ikke er for besværlig. Jeg kunne også godt tænke mig at lave en og Marius-bogen pogså på min reol. Jeg glæder mig til at se den næste :-)

Lilli sagde ...

Den er bare super flot. Hvor er farverne bare fine og lidt sarte sammen og så lige tju bang til kanter - det ser godt ud. Sikker på den bliver alt for varm til vores Fanøtur ;-)

Fru Knudsen sagde ...

Din Marius er blevet så fin! Dejligt at det forhåbentligt vare lidt tid inden vejret igen siger uld! Havebuket er altid så fin, noget specielt hver gang!

Uldbegavet sagde ...

Hvor er den dog flot - en fin og sart udgave af Marius i nogle dejlige farver. Jeg elsker trøjer med rundt bærestykke. De klæder de fleste og er så hyggelige at strikke.

vibstrik sagde ...

Hvor er den bare flot, og skøn i de valgte farver. Dejligt med et godt garnlager.
Jeg kigger efter den/dig på Fanø.

Susan sagde ...

Marius-mønsteret er så fint - og det er næsten uanset hvilke farver man ser den i, så virker det bare.

Jette sagde ...

Den er bare blevet vildt flot, sikke skønne farver.

Strikkeheksen sagde ...

Jeg synes, den er blevet rigtig fin i de sarte farver :-) Og som andre har bemærket - mønsteret er fint, næsten uanset hvad :-) Har ikke gjort mere ud af min henvendelse til dig, fordi jeg har ligget vandret i luften - jeg har alt, alt for meget om ørerne - men jeg sender dig et link, når jeg har fået skrevet en artikel om emnet.