torsdag den 9. juli 2015

Bluse med forskudt knaplukning



Så er det vist på tide med et blogindlæg herfra ! 
så lang tid er der vist aldrig gået før ?
Jeg er meget hængt op på mine forældres Plejehjem, så der har ikke været meget tid i blogland. 

Denne lille sommersag er netop blevet færdig. 
Det er en bluse fra Kreativ Strik nr. 2/2013, designet af Stine
og strikket i en lækker bambus/viscose, som Lene også har afprøvet i et par andre modeller.
Garnet er købt i garnudsalg 
- det er svært ikke at lade sig friste, når vi er der i strikkecafé. 
Et par ekstra cones af samme garn står og venter - jeg finder nok på noget der lige passer ;o)


Jeg synes det var en sød og enkel sommermodel, og tænkte den nok lige passede til garnet.
Og det gjorde den.
Lene har ret, når hun skriver det hurtigt afslører den mindste uregelmæssighed,
men netop derfor er denne model god. 
Den er strikket ud i et,
og hvert stykke for sig (for og bag), fordi garnet har en tendens til at twiste.
Rudemønsteret er en lækker detalje,



og netop derfor valgte jeg knapper fra Birthe Sahl, 
der var firkantede. 
De matchede ruderne, synes jeg. 

Blusen blev strikket færdig mens jeg var på ferie på Mallorca,
og der passede den fint med sommervejret (dog blev den først monteret færdig herhjemme).
Nu håber jeg der snart kommer noget sommervejr her, så den kan blive rigtig afprøvet
- og så kan det jo være jeg bringer et billede med indhold.


Her ser I lige et par fotos fra Mallorca 
- og så glæder jeg mig til at komme rundt og se, hvad I andre har lavet  :o)

15 kommentarer:

Eva sagde ...

Det er en rigtig sød bluse, - jeg kan godt sætte mig ind i, hvor svært det må være ikke at lade sig friste i Garnudsalgs lokaler.
Skal vi ikke heppe lidt på vejret?

Merete sagde ...

Det er godt nok en sød bluse og knapperne er lige prikken over i. Kan helt sikkert godt forstå, at det kan være svært, ikke at lade sig friste i garnudsalg

vibstrik sagde ...

Hvor er den bare flot, og godt set med de firkantede knapper. Det klæder modellen rigtig godt. Jeg glæder mig til at se den med indhold, men varmer mig ved de skønne billeder.
Kander godt fristelserne ved strikkecafe i lidt for gode omgivelser:-)

Susan sagde ...

Smuk sommerbluse - og jeg er også vild med knapperne. Så håber vi, at vejret kommer, som passer til en sommerbluse. :-)

Strikkeglæde sagde ...

Hvor er din nye sommebluse fin! Jeg synes knapperne er perfekte. Jeg forstår godt fristelserne til strikkecafeer i garnforretningerne, jeg kender det alt for godt - også hos Granudsalg. Til gengæld håber jeg en gang at få billetter til sådan en strikkecafé. Da jeg bor i Aarhus vil jeg gerne have en fridag dagen efter, da jeg jo kommer sent hjem

fru westerskov sagde ...

Den ser rigtig fin ud :-)

Ellen sagde ...

Sød sommerbluse. Håber du får brug for den. Jeg har endnu et besøg hos Garnudsalg tilgode, men det kommer. God dag.

Uldbegavet sagde ...

Den er sød og sommerlig og lige om lidt kommer der nok varmere vejr, så du kan få glæde af den.

Uldbegavet sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Irene sagde ...

Dejlig bluse og en rigtig skøn detalje med de firkantede sorte knapper !

Strikkeheksen sagde ...

Den er da blevet superfin Mona - og det ser sejt ud med de firkantede knapper :-) Jeg forsøger at opregne det positive ved vejret: Jeg kan stadig løbe (løber ellers ikke i sommervarmen ;-)) - vores padler bliver ikke slidte, jeg har ikke lyst til is og det er ikke noget problem at montere et stort uldtæppe ;-) he, he - men der er da lidt sol indimellem. Har siddet ude og monteret mit tæppe inden løbeturen og det var MEGA koldt det meste af tiden - nu mangler jeg bare kanten :-) Og bruger iøvrigt den hvide cardigan flittigt - det er skønt at have på det bambus/viscose :-)

Lydert sagde ...

Måske er det meget godt, jeg ikke kan komme i Garnudsalg, sikke fristelser. Din bluse ser rigtig skøn ud, jeg er også ret vild med de firkantede knapper dertil.
Jeg er ked af al den ballade, der har været/er på FP; jeg har fulgt lidt med i pressen og på FB. Jeg håber, der kommer mere styr på det. Godt der er stærke pårørende ind over.

Birgitte sagde ...

Kjempefin bluse du har strikket! Likte detaljen med at knappenes form tar igjen rutedetaljene :)

Fru Knudsen sagde ...

Hej Mona. Flot sommerbluse, bliver helt misundelig! Jeg holder ikke Kreativ Strik, og det er en fejl kan jeg konstatere. Håber du har haft en gode ferie på Mallorca. Jeg er af og til på Instagram "irisvej". God sommer og strikkelyst til dig!

Lilli sagde ...

Hvor er det blevet en flot sommerbluse - og Birtes knapper er perfekte! dejligt med sommerstrik i varmen - håber du nød din velfortjente ferie i syden og fik slappet af :-) ja Garnudsalg er en stærk fristelse....;-)