søndag den 19. april 2015

Wiola under opsejling


Også jeg er røget med på Wiola bølgen. 
Næsten, i hvert fald.

I fredags kunne jeg hente garnet i posthuset,
og nu er det opmarcheret klar til start.
Jeg valgte at købe færdigt kit hos bettekun.dk,
selv om mit garnlager også rummer garn, jeg muligvis kunne have brugt.
Det ligger der også til en evt. senere Wiola kofte. Nu prøver jeg med 'originalen'. 
  
Jeg har desuden meldt mig i en Wiola-strikke-gruppe på Instagram.

Er der andre glade Wiolastrikkere derude der kunne være interesserede i at være med ?
I kan i så fald melde jer på Instagram hos @hannerimmen eller @hundemoster 
- og bruge hashtag #wiolakofteknitalong.
Jeg regner med at starte min op lidt senere idag - jeg er igang med montering af 
Ormegraverpigens Nattrøje (hvilket vidunderligt navn), og den vil jeg meget gerne have 
færdig før jeg starter op på noget større.

Helt færdig bliver den dog ikke før jeg har fået knapper
- og dem får jeg først når Birthe Sahl igen er landet fra Færøerne. 


Sammen med garnet til Wiola købte jeg også den skønne bog af samme designer,
og det nye Kreativ Strik er også landet i min postkasse.
Der er meget jeg skal nå idag  ;o)

Ud over at nyde solen, og klippe lidt roser.
God solskinssøndag til jer.



9 kommentarer:

Emmy sagde ...

Åh, det er en meget smuk trøje. Glæder mig til at se dit strik. Bogen ser spændende ud. Jeg har set trøjen på Facebook , nogle har oprettet en Koftagruppe. :-)

Emmy sagde ...

Der skulle stå: Koftagruppa :-)

Strikkeheksen sagde ...

Ja sikken et fantastisk vejr - jeg har siddet ude og strikket i solkrogen :-) Jeg kommer aldrig med på koftebølgen - så er det jo dejligt at jeg kan følge med hos alle mulige andre :-) God fornøjelse :-)

vibstrik sagde ...

Det ser godt ud med bøger og garn til en dejlig weekend:-)

Uldbegavet sagde ...

Lækre ting du har købt. Den Wiola kofte er bare så smuk.

Lilli sagde ...

Velkommen på Wiola bølgen :-) den er skøn og afvekslende at strikke. Skønt med ny bog og strikkemagasin....håber du nåede det du ville ;-)

Fru Knudsen sagde ...

God fornøjelse med Wiola kofte, venter spændt på at se den fra din hånd

Gitte K sagde ...

Jeg overvejer også kraftigt at strikke den, har købt bladet med opskriften og har også noget garn der nok godt kunne bruges. Måske jeg bare skulle melde mig til den knitalong

Citronmoster sagde ...

Wiola er et smukt design og jeg vil glæde mig til at se din udgave :)