fredag den 24. april 2015

Ormegraveren synger på sidste vers.


Ja, den skulle jo faktisk for længst have sunget færdig, 
så jeg kunne komme igang med Wiola.
Men ærmekuplerne drillede, så jeg måtte pille op et par gange.
Nu mangler jeg bare at strikke og sy de sorte bånd der skal camouflere ærmesømmene i,
og så sy knapper i.

Knapperne er en historie for sig. 
Dem købte jeg hos Birthe Sahl forleden, da hun var kommet hjem fra Færøerne.
Hun havde lige den perfekte farve, der fangede både det røde og det orange i kant striberne.

Jeg valgte at følge et råd jeg engang fik i kommentarerne her på bloggen, nemlig at droppe knaphullerne. De ville være rigtig svære at få til at passe sammen med dem i belægningskanten.
Så ny syr jeg dem på som pynt, og laver i øvrigt hægter.

Jeg er rigtig spændt på at få den færdig, og især at få den vasket og presset.
Så skal der nok komme fotos og fakta om det færdige resultat :o)



og nu nærmer sommeren sig (siges der)..
og det varer endda ikke så længe.
Det måtte lige fejres med et festligt garnkøb hos Jane, der netop har tilbud
på dette lækre Alba bomuldsgarn.
Der er en stribet bluse i Kreativ strik, jeg overvejer at skyde ind efter. 
Måske laver jeg strib, og måske laver jeg lidt hønsestrik/fair Isle
-nu får vi se.

Bogen om de strikkede hunde og hvalpe landede hos mig forleden.
Jeg har ambitioner om at  at kigge godt på den og så lave en anmeldelse i allernærmeste fremtid. 
Jeg tror det er en bog der kommer til at falde i god jord hos alle strikkende hundeelskere :o)

God weekend til alle.







6 kommentarer:

Annes indfald sagde ...

Noget tager bare længere tid!
Det var da en god ide at sy knapperne på til pynt og så hægter inden under.
Jeg glæder mig til at se den færdigmonteret. Farverne spiller så smukt op til hinanden.
Smukt billede af vibeæg. Vi faldt for dem i Keukenhof sidste år, men har ikke nogen i haven.

Jette sagde ...

Ih, glæder mig til at se den færdig, det ser smukt ud med de farver.

Strikkeheksen sagde ...

Fantastiske knapper, Mona - de er virkeligt flotte til "Ormegraveren" - så må du jo ud på sandbankerne ved Hals i de tidlige morgentimer og grave orm, der er ikke andet for ;-)

Vender snart tilbage, men min familie kan være lidt sløve i optrækket, når der aftales datoer :-)

marion sagde ...

sikke en lækker trøje.... :-)

marion sagde ...

ville lige se den der alba garn.... men kan ikke finde den garn på hendes side....

Uldbegavet sagde ...

De er helt perfekte de knapper. Det er en god ide at sy dem på som pynt.
Jeg glæder mig til at se den færdig, tror den bliver super flot.