fredag den 6. marts 2015

Ormegraverpigens nattrøje


Ormegraverpigens Nattrøje fra bogen Fanøstrik vokser ligeså stille frem på pindene.
Jeg har fulgt rådet fra Kristine, der kommenterede et indlæg hvor jeg påtænkte at starte ud 
med ormegraveren. Kristine har gjort sig nogle erfaringer, og jeg takker for de gode råd.
Jeg har undladt knaphullerne, og vil sy knapper på i stedet og bruge hægter.
Kristine havde erfaret, at det blev meget svært at få til at passe, og at det blev tykt,
nærmest pansret med alle de lag.
Så hvorfor ikke lytte til én, der har været der ?

Jeg er igang med ærme nr. 1 - og ligesom med Brudepigens Stadstrøje,
er jeg glad for mit garnvalg - selvom det betød lidt omregninger.
Shetlandsulden fra frujensensunikum.dk er en supergod kvalitet,
og farverne skønne. 

I skal nok komme til at høre og se meget mere til Ormegravertrøjen, 
(et lidet flatterende navn  ;o).

Jeg har lige pakket op for en pakke med det skønneste Semilla fra unikummet.
Jane have sat det på udsalg - og så fik jeg lige et nøgle af hendes nyeste garn 'en ulden affære'
Der er en meget høj lækkerhedsfaktor ! 

I morgen går turen til Fiberfest i Ry, sammen med Lilli og Lene - og garanteret 
en masse andre strikkeglade kvinder. Måske mødes vi ?

jeg glæder mig i hvert fald  :o)


8 kommentarer:

Annes indfald sagde ...

Det ser godt ud... Ja, der er jo ingen grund til at lave noget, der er dårlige erfaringer med! Så hellere være kreativ...
Ja, mon ikke vi ses i morgen i Ry. Jeg kommer... og jeg glæder mig til en spændende dag!

vibstrik sagde ...

Hvor bliver den bare flot din trøje. Sikken et arbejde. God fiberfest i Ry:-)

Fru Knudsen sagde ...

Øv, der er altid forhindringer, jeg har andre planer og kommer ikke til Ry, så ØV.
Godt med gode råd fra en som har gjort nogle erfaringer. Hvor bliver din trøje bare flot. God tur til Ry

Jette sagde ...

Rigtig god ide med at undlade knapper, det vil jeg huske når jeg engang får den på pindene.

Lilli sagde ...

Den bliver rigtig flot, Mona. Det er dejligt, når der er nyttige råd fra andre. Og sikke en lækker pakke!!
Tak for en dejlig tur til Fiberfest i dag :-)

Gitte K sagde ...

Hvor bliver den flot. God ide med hægter istedet for knapper. Håber du får en god tur til Ry, glæder mig til at høre mere om turen.
God weekend

Madame sagde ...

Hvor bliver den flot din trøje!

Rigtig god Fiberfest i Ry :-)

Katstrik sagde ...

fin fin trøje du har gang i - og det der med knapper det bliver ofte grimt, så syns du har valgt en fin løsning. glæder mig til at se den færdige trøje og måske blive klogere på hvordan du har omregnet opskriften efter dit garnvalg.