søndag den 11. januar 2015

Årskavalkade strik 2014, vol 2.


2. del af strikkekavalkaden følger lidt tendensen fra den første.
Dog er her en del trøjer og andet, der forsætligt blev strikket til andre - ikke mindst på grund af julen.
Vil I vide detaljer om tingene, må I tilbage i mine blogindlæg. Der er blogget om alle.

På det øverste billeder ser i mig i en dublet - Ullas var koralrød,
min egen blev i en flot blå farve. Det var den brede trøje fra Stine Hoelgård,
strikket i uld/bomuld fra Holst Garn. 

En trøje jeg straks flyttede ind i, og havde megen glæde af i sommeren og sensommeren.


Mens der var allermest varmt, strikkede jeg den blå trøje med snoninger til min mor.
Den er strikket i dobbelt tråd højlandsuld, og modellen er designet af Stine Hoelgård.
Min mor blev rigtig glad for trøjen - hun er en frysling, og har brug for varme ting.

Den orange sag var jeg vild med. Det er en bred trøje i vævestrik med flagermusærmer..
(og nu begynder der måske at ringe en klokke hos den opmærksomme læser ?)
For jeg skrev igår, at jeg ikke kunne bruge kjolen Daydress fordi der var flagermusærmer…
Så hvornår lærer jeg af min erfaring ?  Veninde Hanne blev vældig glad for sin nye bluse ..  :o/


 Den kortærmede bluse med parasoller var oprindelig ikke til mig.
Det blev den, for den første jeg strikkede var for lille til Ulla.
Jeg måtte kaste mig ud i en gentagelse, for Ulla havde sådan ønsket sig netop den model.
Igen design fra Stine Hoelgård og uld/bomuld.  Det er Ulla med ryggen til. 


Eventyrgenseren blev jeg inspireret til af Lene . 
Den dueblå til venstre er til mig. Den er strikket i det blødeste af det bløde eventyrgarn
fra Louise Harden.
Ulla blev vild med den, og sagde flere gange at sådan en ønskede hun sig.
Så det blev en julegave. (lilla og hvide striber)


Hos Jane fandt jeg denne superlækre håndfarvede silke/uld garn. 
Modellen er zigzag af Marianne Isager. 
Den blev færdig sent på sommeren, så jeg glæder mig til at flytte ind i den til sommer.
Af restegarnet måtte dukke Ulla naturligvis ekviperes. (kalendergave til Ulla)



Så var det for alvor tid til at skrue op for julegaverne.
Her fremviser Ulla vores anden søsters julegave - en Redy i lækker mohair.

Jeg viser det lækre sjal 'Coloraffektion' 
det overbløde og lækre alpacca er købt hos Jane, da vi var på tur dertil i oktober.
Sjalet var en julegave til veninden i Sverige.


Den røde juletrøje var en gave til min mor,
der her ses i fuld fart fremad på plejehjemmet. 
Hun elsker at få nyt tøj - især det hjemmestrikkede. 

Halstørklædet lavede jeg til en veninde - det er på vej til det store udland,
hvor jeg håber hun får glæde af det i vinter. Det er strikket i den lækreste mohair.

Og lige nu undrer det mig så, at jeg hverken har fotograferet eller blogget om de to Mary huer
jeg fik lavet i juleferie.  Det må jeg vist råde bod på. 

Det var så 2014 - og 2015 er allerede skudt igang. Også strikkemæssigt .. 

10 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Den blå trøje er altså bare så flot til dig, Mona :-) Men det er da også dejligt at se, at der trods alt var en del projekter som bliver brugt og kan kommes i kategorien "succesfulde" ;-) Kjolen i garnet fra Jane er også bare super til dig og så er der jo alle de vellykkede gaver - alt i alt slet ikke et tosset strikkeår, Mona :-)
God søndag :-)

Lilli sagde ...

Hvor er din familie og venner blevet godt begavet :-) jeg er vild med Isager kjolen - den er god til dig;-) godt du er kommet godt i gang igen med strikkeriet :-)

Mette G. sagde ...

Skønt med sådan en "husketur". Hvor har du fået strikket meget - og glædet mange :-)

Fru Jensens unikum sagde ...

Med stor fare for at jeg kommer til at gentage mig selv , siger nu alligevel.

Du har været myreflittig hele året, du har strikket til Ulla og dukke Ulla til din mor som bliver så glad og tilfreds hver gang hun får en håndstrikket model på..

Til dig selv er det da også lykkes at frembringe et par rigtige fine bluser , tunika og kjoler samt nogle yderst lækre tørklæder
Så du vist være yderst tilfreds med årsregnskabet ������

Eva sagde ...

Du kan vist godt være stolt af dig selv med den års-produktion.

Annelise Jørgensen sagde ...

Det er dog utroligt så mange flotte ting du har fået lavet i årets løb

Camilla sagde ...

Sikke mange flotte ting du har lavet i år Mona!

Fru Knudsen sagde ...

Dine pinde må da være rødglødende sommetider. Mister helt pusten over alt det fine du får produceret!

Irene sagde ...

Hold da op hvor er du kreativ !!

Birgitte sagde ...

Så mye fin strikk du viser frem! Ser du har hatt en stor og imponerende produksjon i løpet av året. Den gule sommertoppen med hullmønster foran falt i god smak hos meg:) Håper du får mange fine strikkestunder i 2015! Hilsen fra Birgitte