fredag den 26. december 2014

Fra Skrot til slot - og en Mary hue


En dejlig juleaften er nu overstået.
Rammerne var i år flyttet til plejehjemmet hvor mine forældre nu bor,
og det blev en på alle måder hyggelig aften med glade mennesker,
og der blev rigtig blev kræset for os.

Gaverne fra familien bestod af gavekort.
Selvom det er skønt, at jeg nu kan boltre mig på udsalg,
var jeg alligevel glad for at kunne åbne for disse skønne hjemmegjorte ting 
fra min søde veninde Hanne, der som altid vidste præcis, hvad der lige manglede.


Mine rundpinde har henslæbt en kummerlig tilværelse i en brun papirpose,
der efterhånden har kendt bedre dage. 
Ganske vist en pose, der vækker minder fra Slovenien - men alligevel:
det kunne gøres meget bedre.

Og det vidste Hanne, der som så ofte før lige tryllede med sin symaskine.
Et gammelt broderi af 'Fiskeren' blev omformet og indgår nu i en lækker pose til rundpindene.
Nu skifter de bolig til helt andre og mere luxuriøse omgivelser,
både ud- og indvendigt.


Og ikke nok med det. 
Jeg fik også et lækkert, 2 m langt og sjalsbredt, halstørklæde med bomber.
Tak Hanne - det var skønne gaver.

Min mor blev glad for trøjen - men om den passer hende ved jeg endnu ikke.
Hun var for træt til at prøve den juleaften.

Nu er der nærmest opstået en strikkekrise.
Jeg aner ikke hvad jeg har lyst til at strikke.
Jeg er omgivet af garn, og strikkebøgerne står i rad og række på reolen, men alligevel.
Heldigvis har jeg stadig den (kedelige) grønne, som jeg kæmper videre med.

Siger til mig selv, at det er nu jeg kan komme videre med den, 
inden jeg kaster mig over et større projekt.

Gode idéer ?  gerne noget hvor garnlageret kan indgå.

Som en overspringshandling kastede jeg mig ud i en Mary Hue til mig selv 
af det lækre garn Garzato Baby, købt hos Hønsestrik.dk engang til strikkecafé.
Der blev brugt 2 ngl, strikket på pind 4 1/2. 
Så nu kan vinteren bare komme an..


 Fortsat god jul til alle. 


7 kommentarer:

Eva sagde ...

Sikke en fantastisk gave fra din veninde.
Og en sød hue, - jeg er desværre selv så dårlig til at bruge huer, ellers ville jeg lave en.

Strikkekrisen kan jeg vist ikke hjælpe dig ud af, men mon ikke du pludselig finder på noget, du ikke kan undvære.

fru westerskov sagde ...

Dejligt at få en gave, som man måske slet ikke vidste, man har savnet i lang tid :-)
Rart at høre det ikke kun er mig, der har strikkekrise, men jeg håber da ikke det er en smitsom sygdom, der spreder sig her i blogland. Vi må vist hellere kæmpe imod.

Strikkeheksen sagde ...

Dejligt, at det blev en god jul i de nye omgivelser, Mona - mon ikke du får et billede af din mor i trøjen en anden gang :-)
Sikke skønne gaver, du har fået - det er dejligt at få hjemmelavede gaver, når de er så fine :-)
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at være i strikkekrise - jeg synes da bare du skal bladre lidt i nogle af dine mange strikkebøger - skulle du egentlig ikke have en Pels?
Fortsat god juleferie :-)

Susan sagde ...

Det er simpelthen så fint, når gamle broderier kommer til ære og værdighed igen. Og så til en så fornuftig ting, som opbevaring af strikkepinde. Også fortsat god jul til dig - med håb om at strikkekrisen lynhurtigt er overstået.

Lydert sagde ...

Sikke skønne gaver du har fået, det er da noget af en opgradering til dine pinde.
Strikkekrise kender jeg slet ikke, jeg har bare SÅ mange ting, jeg gerne vil lave, og mon ikke du også finder på noget?

Fru Knudsen sagde ...

Dejligt at høre, at I havde en rigtig god jul. Og gavekort er da ikke så ringe, de kan give gode indkøb. Fine gaver du har fået.

Annes indfald sagde ...

Dejlige kreative gaver, der glæder i lang tid.
Strikkekrise er en underlig tilstand... jeg kan have masser af planer og ideer og alligevel ikke kunne vælge eller tage mig sammen...
Håber du hurtigt kommer igang med noget!
Hyg dig med det i mellemdagene....