fredag den 24. oktober 2014

Redy, Redy ..


Så er det vist ved at være sæson for at få opskriften på Redy fundet frem igen.
Det er en trøje med supergod pasform, og jeg strikkede hele 4 til julegaver (incl. mig selv) sidste år.
Det var en succes - modellen er klædelig, og den er super lækker at have på.

Nu er der strikket endnu en,
og søster Ulla stiller op som model 
- men historien melder intet om hvem modtageren er  ;o)
Det vil åbenbare sig juleaften.


Redy er strikket på pind 4,5, og det er glatstrik hele vejen.
Til sidst vendes vrangsiden ud - så det er en let og hurtig model at strikke.
Dvs. opskriften er ikke specielt nem at følge. Den er skrevet meget kryptisk.
Den kan købes på Ravelry - design fallmasche.


 De andre gange har jeg strikket af højlandsuld og silkmohair,
men dennegang blev det 'Play it' fra hjertegarn. 
Garnet købte jeg hos 'Den Røde Tråd' i Hals, der desværre havde ophørsudsalg i sommer.
Garnet var lidt tykkere end det, jeg tidligere har strikket af, så jeg kompenserede ved at gå en str. ned.
Trøjen fornemmes let og luftig og super blød.

Jeg er allerede igang med den næste julegave - igen må familien indstille sig på hjemmelavede gaver :o)
Og til netop det brug (+ lidt til mig selv) kom idag en kasse med garn fra frujensensunikum.dk.
Lækkert lækkert.

Nu er get weekend, og jeg lander lige straks i stolen med mine strikkepinde.
Det har været en benhård uge - så jeg trænger til at slappe lidt af i aften. 
God fredag aften og weekend til jer alle.

ps. Der er åbnet en ny garnbutik i Hals - jeg kørte lige forbi og kunne se, at den
så rigtig flot og indbydende ud. Den glæder jeg mig til at se nærmere på,
og måske præsentere den her på bloggen en dag :o)




9 kommentarer:

Lydert sagde ...

Jeg synes, det er skønt, du strikker julegaver til familien, mere personligt kan det da ikke blive.
Det er da en stor kasse gode sager, du har fået hjem

Mette G. sagde ...

Skøn farve! Og sikke lækre sager du har fået :-) Jeg tror nok, at der er åbnet ny garnbutik i Hals.

Susan sagde ...

Jeg ville da også blive lykkelig for at få hjemmestrikkede julegaver :-) Men det kommer vist aldrig til at ske - og dog, min yngste datter er så småt begyndt at strikke. Måske er der håb :-)
Fin Redy.

Pia sagde ...

Flot Redy.
Det er så hyggeligt med hjemmegjorte gaver men det kommer jeg nok aldrig til at nå.

Strikkeheksen sagde ...

Spændende med ny butik - jeg købte i sin tid garn i en lækker strikbutik i Hals til min 1. islandske sweater, der blev strikket grundet heftig kærestesorg ;-) - det har været en gang sidst i halvfjedserne :-) Vi må håbe, de sætter pris på det hjemmelavede - ellers er det jo ren terror år for år ;-) Fin Redy - igen, igen :-)

Madame sagde ...

Hvor er den fin - halsen er så flot og klædelig.
Din familie er meget heldig at blive beriget med hjemmestrikkede julegaver!

Asli sagde ...

Hvor overskudsagtigt at have taget hul på julegaverne allerede!

Sidste år var jeg også imponeret over alle dine lækre, hjemmelavede julegaver.

Fru Knudsen sagde ...

Godt med hjemmelavede julegaver, jeg er også i gang. Du har nok fået garnlageret fyldt op, hva?

Fru Knudsen sagde ...

Skønt med hjemmelavede/personlige julegaver, jeg er også i gang. Så blev der fyldt lidt på lageret kan jeg se