lørdag den 11. oktober 2014

Flere fede hæklebøger fra Turbine forlaget (boganmeldelse - 2 stk)


Her i efteråret kommer der bare så mange gode kreative bøger fra Turbineforlaget.
Især kommer der en del fremragende strikke- og hæklebøger,
- mange af dem vil I få anmeldt her på bloggen.

Nu gør jeg mest i strik - men jeg har nu også slået mine folder udi hækling.
Og når jeg ser de nye bøger, begynder hæklenålen at kalde på mig.

På mandag den 20. oktober udkommer bogen '200 hæklemønstre -
en praktisk guide med hækleprøver, diagrammer og trin for trin-fotos. Forfatter Sara Hazell,
oversat af Sidsel Sangill, 192 sider, vejl. pris kr. 299,95. 

Den kan I glæde jer til.
Især hvis I er lidt nørdede og kan lide at designe jeres egne modeller, og den slags.
Begynderen vil også kunne have glæde af denne bog.

Bogen udvider i den grad mit repertoiere.
Fra at have bevæget mig mellem hele og halve strangmasker, fastmasker, luftmasker osv,
kan jeg nu bevæge mig ud i at parre dem (ja I læste rigtigt), at lave dem forskudte, og 
I kan også bevæge jer ud i fx vævehækling, bær, sildeben, iris, muslinger osv 
- ja bogen lever skam op til sit navn med 200 masker og mønstre. 

Jeg er faktisk overrasket over alle de variationsmuligheder der er.


Også denne bog indeholder en grundig hæklevejledning incl. materialevalg, teknikker etc.
Der er en god visuel oversigt, så man let ud fra bogen kan lære de forskellige teknikker.

For hver type masker og mønstre findes der en glimrende fotooversigt,
der på samme måde giver grundig instruktion. 

Jeg vil kalde det en uundværlig håndbog for alle typer hæklere på alle niveauer,
men særlig uundværlig må den være for den, der begiver sig ud på nye veje,
og vover pelsen med lidt eget design. 

En bog jeg vil glæde mig over at have i reolen. 


For nogle år siden vandt jeg en give-away hos Dorit
- de fineste snefnug fra Grønland havnede her hos mig, 
og de har pyntet i mine vinduer og er blevet beundrede hver vinter lige siden.

Nu er der kommet en bog, der giver anledning til,
at jeg også selv har en chance for at supplere samlingen,
- eller glæde andre med smukke snefnug.

Det er bogen '100 hæklede snefnug - hækl dit eget snevejr til dig selv eller andre.
forfatter Caitlin Saninio, oversat af Sidsel Sangill.
Også denne bog kommer på mandag den 20. oktober fra Turbineforlaget,
er på 128 sider, og vil koste 249, 95 kr. 


Her er snefnug til alle : begyndere, øvede og let øvede,
og også her er der vejledning med materialer og teknikker. 
Og - nu det gælder snefnug - også om opspænding og afstivning.


Ligeså mangfoldige og unikke de enkelte 'rigtige' snefnug er,
lige så mangfoldige er bogens mønstre. 
Der er (som titlen antyder) 100 forskellige man kan finde opskrift på 
- og bogen lægger op til, at man selv skal finde på endnu flere.

Desuden er der ideer til anvendelse (ophæng, kort, pudepynt, etc).

En bog man ikke kan undgå andet end at blive inspireret af.

Og mon ikke den er særlig god i den tid vi nu går i møde ?
hvem vil ikke blive glad for et par snefnug i julekalenderen ? eller som værtindegave ?

Jeg tænker da lige jeg kan få nogle ideer der  :o)




8 kommentarer:

Eva sagde ...

Det er skønt med håndarbejdsbøger. Tak for anmeldelserne

Randi B. Jensen sagde ...

Hold da op nogle skønne hæklebøger der kommer - det er godt, der snart er jul og jeg har heldigvis også fødselsdag i december - ellers havde jeg købt mig fattig :)

Hvor er dukke Ulla bare blevet fin :)

Strikkeheksen sagde ...

Hækling er godt nok blevet hot igen - jeg købte opskrift på en hæklet pude hos Tante Grøn - den er så skøn :-)

Madame sagde ...

Da jeg var ung, hæklede jeg meget - jeg får helt lydt til at tage det op igen, når du fortæller om disse skønne bøger.

Lilli sagde ...

Mona, forlagene burde ansætte dig !!! Tak for anmeldelserne - jeg får så meget lyst til at hækle mere :-)

Annes indfald sagde ...

Smukke isblomster.... Jeg har lavet små isblomster i orkis... og brugt som julehilsen til kollegerne, da jeg gik på arbejde...
Det kunne være sjovt at prøve med hækling!

Mette G. sagde ...

Dejligt med anmeldelser. De der 100 snefnug må vist hjem til mig :-)

GitteBlinkilde sagde ...

Skønne hæklebøger, dem vil jeg gerne have fingerne i :-)