lørdag den 27. september 2014

Nye hæklebøger fra Turbineforlaget - boganmeldelser



Det er så hyggeligt at hækle
 - og mangler man ideer,kommer der  om en lille måneds tid (den 20/10)
 et par  nye bøger om emnet fra Turbineforlaget.  

Jeg er så heldig at have fået lov at smugkigge i et par anmelder eksemplarer, 
og kan kun sige, at der er masser af inspiration at hente på hæklefronten.

Hører man til i den utålmodige ende, må bogen '1/2 times hækling'  af Carol Meldrum være sagen.

Der er 60 hækleopskrifter på små ting, der er hurtige og nemme at gå til. 
Der er en bred variation af små sjove ting,
fx butterfly, kurve, urtepotteskjulere, fingerring, små dyr, nøgleringe, osv osv.

Bogen vil også egne sig godt til ny-begyndere. 
De sidste 17 sider indeholder en grundig hækleskole,
hvor man grundigt bliver sat ind i materialevalg og udstyr,
hvordan man læser en opskrift, opslagning, og forskellige typer masker.

Bogen udkommer som sagt på Turbineforlaget den 20/10,
125 sider og vejledende pris bliver 249,95 kr.
Oversat af Sidsel Sangild.

- mon ikke den kommer på ønskesedlen til mange kommende og nuværende hæklere ?
Jeg vil synes den er et rigtig godt bud på et 'must-have'.


Et udvalg af hækleting fra bogen - især puden er jeg vild med.


En anden bog for hæklere er denne: 


'100 Hæklede Firkanter' af Leonie Morgan, udkommer på Turbineforlaget den 20/10 2014,
144 sider, vejledende pris kr. 249,95.
Oversat af Sidsel Sangild.

Denne bog henvender sig måske til den mere tålmodige hækler,
der kaster sig ud i større projekter. 
Ikke nødvendigvis den øvede hækler - begyndere kan også være med,
for også her er der en grundig hækleskole.

Måske endda lidt grundigere end den der er i '1/2 times hækling', for i denne bog er der 
et glimrende kapitel om at arbejde med farver,
så man kan styre farvesammensætningen i de projekter man kaster sig ud i.

Bogen lægger også op til at man selv kan designe, og har nogle tips til hvordan.
Der er også en god gennemgang af montering.
I hækleskolen er der vist mere avancerede masker,
sammen med de enkle og (for nogle) velkendte.


Som I kan se af de fotos, jeg har valgt, er der masser af ideer til 
bolig tekstiler. Oldemortæpper og puder er oplagte,
og mange af de viste lapper bryder med de traditionelle, 
og der er fokus på sjovt pynt og udtryk. 

Denne bog vil oplagt bo i reolen hos enhver, der ønsker at kaste sig ud i lidt større hækleting.
Også her hos mig :o) - jeg har længe lukreret på mit 'ægte' oldemortæppe, dvs det,
som min oldemor lavede for mange år siden. Det har givet mig en vist 'dovenskab' udi
at hækle tæpper - men jeg mærker det måske begynder at trække i retning af
at jeg selv må igang. 
I hvert fald når jeg læser i denne skønne bog  :o)


Rigtig god weekend til jer. 
Der er flere boganmeldelser på vej..


8 kommentarer:

Irene sagde ...

Det ser rigtig spændende ud. Jeg ville gerne hækle lidt mere men det er ikke altid nem at nå det hele.

Ruths datter sagde ...

Det var masse herlig inspirasjon.
klem

Strikkeheksen sagde ...

Hi, hi, Mona - har du nu fået en hel stak igen, dit heldige asen :-) Især den sidste synes jeg ser spændende ud - men jeg er jo lige begyndt på et strikket tæppe, så det skal ikke være lige nu :-) Fortsat god weekend :-)

GitteBlinkilde sagde ...

Tak for tippet :-)

Karin Grøn sagde ...

Ser spændende ud. Det er altid dejligt med inspiration

Anonym sagde ...

hej Mona.
hvor er det dejligt at du vil skimme dem for os - så er det meget nemmere at vælge. Jeg prøver og prøver virkelig på at ku li det, hækleriet, men jeg længes efter mine strikkepinde!
Har hæklet en halv pung, en halv taske, en side af en pude osv - det går bare ikke.
kh Bente - fruhein.dk

Mette G. sagde ...

Man får da helt lyst til at hækle andet end grydelapper og karklude :-)

Fru Knudsen sagde ...

Spændende sager, især puden, med blomster, fristes jeg af!!