søndag den 16. marts 2014

Det er vist en ommer


Jeg er startet på Amalie af Ellen Holm.
Det er en rigtig fin cardigan, og en glimrende lejlighed til at få strikket vævestrik.
Problemet er bare, at jeg har valgt at strikke i Navia,
der er en tykkere garn, end den Ellen Holm bruger i sin opskrift.

Jeg troede problemet kunne løses ved at strikke en str. small,
men det er det ikke helt.


Jeg synes det giver en lidt hård og ujævn strikning -
garnet falder ikke så flot som jeg ville forvente.
Måske kunne det rette sig i vask
- men jeg er mere tilbøjelig til at pille op, og bruge garnet til noget andet.

En kjole/tunika måske ?
Er der nogle af jer, der evt. har erfaring med navia, der har en idé?
Jeg kommer først i kontakt med mine strikkebøger næste weekend.

Øv - jeg hader at pille op..
men jeg hader endnu mere et stykke færdigt strik, jeg ikke kan bruge til noget  :o/
(apropos min daydress kjole)


15 kommentarer:

GitteBlinkilde sagde ...

Æv - hvor er det træls - kender det godt - men det er stadigvæk træls <3

Strikkeglæde sagde ...

Ja det ærgerligt med ommere, men det er jo lige meget hvis det ikke kommer til at fungere. Farverne er flotte, lige min smag.

Jette sagde ...

Øv, håber du finder på noget, kender Navia uno, men har kun brugt det til sjaler, og der egner det sig perfekt til.

Pernille sagde ...

Der er ikke noget mere irriterende end optrævling , men hellere det og så være tilfreds med resultatet. Det er nogle smukke farver, du har valgt. Jeg har aldrig strikket i det garn, håber du finder et alternativ, når strikkebøgerne er langt væk. Ravelry måske ?

fruhein.dk sagde ...

hej. Jeg kender ikke Navia garn, men jeg kender til ommere. Skynd dig at trævle op, spænd garnet ud og damp det eller gør det vådt , så det ikke mere ligner optrævlingsgarn - vupti -nyt garn i stedet for ærgrelse! Halvfærdige ting, eller store 'prøver' gir ikke glæde, men stress - i hvert fald hos mig.
vh Bente

Madame sagde ...

Det var synd, at resultatet ikke blev, som du havde håbet, men farverne er skønne - og dine krokus er betagende smukke.

Hanne Rimmen sagde ...

Ups ... hvor ærgerligt !
Men gør NU ! Den trøje får du jo sikkert aldrig brugt, når du allerede nu har din tvivl.
Til din trøst, kan jeg fortælle dig, at jeg har strikke op på mit nuværende strikkeprokjekt ikke mindre end fem gange, i fem forskellige mønstre grr... !
Velkommen i klubben ;o))

Mosekonen morgendug sagde ...

Øv hvor trælst for dig. Ellers skønne farver du har sat sammen, men det hjælper jo ikke, hvis det ikke funker. Ommere er også velkendt her i hytten.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Øv, øv altså, og du var ellers nået langt. Der er ikke andet at gøre end at lukke øjnene og trække i garnerne...
kh. Stine

Lydert sagde ...

Det lyder da ikke godt med en optrævling, men er man ikke tilfreds, er det nok desværre det eneste, der er at gøre.
Jeg har strikket kilometervis af Navia i alle tre tykkelser, og jeg har altid været glad for det. Jeg ved dog, Navia har skiftet spinderi, og hvis det er derefter, du har købt garnet, ved jeg ikke, hvordan det arter sig.
Jeg har de fleste af Navias bøger, så er du interesseret i ideer til at bruge garnet, er du meget velkommen til at sende mig en mail, så kan vi måske finde en opskrift, der dur.
p.s. Navia bliver blødere i vask
Forøvrigt nogle fantastiske farver du har valgt

Helle Marqvertsen sagde ...

Øv øv for dig
Jeg har også en "Amalie" trøje liggende som skal trævles op da ærmerne ikke blev ok og raglan indtagningerne ska jo passe i de lodrette striber.

Uldbegavet sagde ...

Det er træls, men hvis det skal trævles op så hellere nu end når man er færdig. Jeg kender ikke Navia garnet, så jeg er blank for ideer.

Uldbegavet sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Tina - omme i London sagde ...

Jeg er ekspert i den slags strik. En dag laerer jeg at lave en strikkeproeve og goere som der bliver sagt i opskriften... poej poej med dit projekt. :)

Fru Knudsen sagde ...

Træls, træls, men hvis du hælder til optrevling er det vist den bedste løsning, så går du da ikke og ærgre dig