torsdag den 13. februar 2014

Msser af inspiration i det nye kreativ strik


Det nye Kreativ Strik landede i postkassen igår, og jeg har hygget mig med at 
kigge på de mange flotte strikmodeller.
Jeg kan se, at tendensen nu er store flader, og strukturstrik. 
Gerne flerfarvet, og gerne geometriske mønstre og former.
Og det er flot.
Jeg bringer lige nogle af de modeller jeg umiddelbart ville hælde mest til at strikke -
skønt der er rigtig mange andre flotte ting  i bladet.


Disse to er fx rigtig smukke. til venstre store kvadratiske flader i pastelfarver,
design Rachel Søgård.
Til højre Sanne Fjalland, i patentstrikket model med geometriske mønstre.


Ponchoen og kjolen i skyggestrik er da bare fantastiske.
Især kjolen kunne jeg nemt fristes til at kaste mig ud i. 
Designerne er Ann Højgaard Slot og Kathe Fog  - og der er andre modeller + strikkeanvisning på skyggestrik også.  Det har en fin effekt.


Der er også lidt til strømpestrikkerne - og lidt forårsmode, her af Sanne Fjalland.


Stine har designet denne smukke bluse, her set hhv. forfra og fra ryggen.
Spændende med det forskellige look på fladerne ..

Nederst endnu en forårsmodel af Kathe Fog - 
ja, der er nok at vælge imellem.
Og endnu flere end jeg her har kunnet vise.

Faren ved at åbne bladet er, at strikke-to-do-listen vokser ..
men jeg ved jo hvor jeg kan gå hen og slå op, hvis jeg pludselig skulle løbe tør for strik.

- og tak for alle jeres kommentarer om høstjakken  :o)
Jeg er igang med en kjole nu, også fra pickles.no - mere følger.


11 kommentarer:

vibstrik sagde ...

Masser af inspiration. Spændende hvad du vælger.

Fru Knudsen sagde ...

Fristelser er der nok af kan jeg se, men min to-doo liste er mega lang, så .......

GitteBlinkilde sagde ...

Sikken da en masse smukke striksager - desværre får jeg aldrig strikket større projekter, (jeg får altid en grim spændingshovedpine) og hvor er det øv, når der er så meget smukt der kan strikkes. God fornøjelse med din to do liste :-)

Strikkeheksen sagde ...

Oj, oj Mona - det glæder jeg mig til at bladre i på søndag :-)Jeg er da også totalt vild med kjolen i skyggestrik :-)

Madame sagde ...

Sikke mange flotte opskrifter! Som du også skriver, er ponchoen og kjolen i skyggestrik bare helt fantastiske.

Mette G. sagde ...

Det blad har jeg også siddet og nydt. Rigtigt mange fine ting denne gang.

Eva sagde ...

Herligt med ny inspiration.

Merete sagde ...

Jeg kiggede i bladet i tirsdags, og må give dig ret, der er mange fine modeller i dette blad.

Uldbegavet sagde ...

Sikke mange fristelser. Spændende hvad du mon kaster dig over.
Jeg har så mange ting på listen, så jeg har strikkeprojekter til år frem i tiden.

Uldbegavet sagde ...

Sikke mange fristelser. Spændende hvad du mon kaster dig over.
Jeg har så mange ting på listen, så jeg har strikkeprojekter til år frem i tiden.

Frk.Bogorm sagde ...

Den der øverst til højre i patent, gad jeg godt forsøge strikke :-)