lørdag den 8. februar 2014

Lidt nyt


Nyt garn : igen faldt jeg for fristelsen da Jane havde tilbud på dette lækre 
Japur Silke garn.  4 nøgler skal der til en trøje som på billedet .
Den må jeg da strikke til sommer. 

Det glæder jeg mig til, ligesom jeg også glæder mig til at prøve den nye 
økologiske bomuld (den lysegrønne på billedet). 
Jeg gætter på den kalder på flere nøgler garn, når jeg skal til at tænke på sommerstrik..

Lige nu er det dog stadig uldgarnet der er i brug.
En af dagen kommer billeder af, hvad jeg har gang i lige nu
+ den nu færdige høstjakke  :o)


Selvom jeg opfatter mig selv som en habil og rutineret strikker, kan jeg heldigvis stadig udfordres.

Det blev jeg fx i torsdags da vi var i strikkecafé hos hønsestrik .
Anette, vores dygtige caféholder, havde lovet at vi skulle lære neverkont,
og det var både udfordrende, frustrerende, berigende og sjovt.

De første par forsøg gik ikke så godt - måske fordi jeg læste opskriften alt for bogstaveligt og ikke tænkte selv - men da først koden var brudt, gik det derudaf. 
Næste gang står der vævestrik på programmet.

Strikkebøger har jeg også fået et par stykker af hos Jane .
Strik fra tiden til tiden måtte jeg have - for model Karen står på programmet,
og den nye 'En hjertesag' fra Anette Danielsen var ikke til at komme udenom, 
slet ikke når den også støtter børnehjertefonden. 

Man skal aldrig gå ned på hverken garn eller strikkebøger  ;o)



13 kommentarer:

Pia sagde ...

Sikke nogle fine køb du har gjort. Silken og den lysegrønne bomuld bliver spændende at følge.

Merete sagde ...

Det er godt nok nogen fine ting du har fået købt. Den grønne bomuld er jeg godt nok spændt på at se, hvad du skal bruge til.
Bøger især strikkebøger er altid godt

Camilla Bilgaard sagde ...

Godt det lykkedes dig med neverkont - og tak for en hyggelig aften :)

Spændene projekter du har planer om..

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Kære Mona
Du har som altid gang i en masse spændende ting.
God weekend, kh. Stine

Fru Knudsen sagde ...

Så gode ting du har fået købt og fået lært

Pernille sagde ...

Dejlige bøger og garn du har investeret i, nej strikkebøger skal man ikke gå ned på, dejlige at kigge i og blive inspireret af:-)
Det lyder hyggeligt og lærerigt med de nye teknikker i strikkecafeen, dejligt at blive udfordret.
Jeg glæder mig til at se din høstakke

Strikkefuglen sagde ...

Hjertesag må jeg også bare have, der er noget i den som frister hihi det bliver spændende med den nye bluse, mon du kan vente til sommer med at lave den ;/)
God lørdag

Lydert sagde ...

Sikke noget lækkert garn, jeg er helt vild med silken, hvor er den flot
Glæder mig til at se din høstjakke

Madame sagde ...

Det lyder dejligt med jeres strikkecafé, hvor I kan få inspiration. Så fine ting du har købt og fået lært :o)

Strikkeheksen sagde ...

Nej, det skal man ikke, Mona, men det er der vist heller ingen risiko for, at du gør ;-) Jeg vil også gerne have begge bøger, men nu må vi se :-)

Håber I havde en dejlig fødselsdag i går - det er rigtig skønt at være tilbage i blogland :-)

vibstrik sagde ...

Sikke nogle fine køb, og selvfølgelig helt nødvendige:-) det kan enhver strikker jo se.
Du kan godt glæde dig til Karen..den er skøn, både at strikke, men bestemt også i brug.

GitteBlinkilde sagde ...

Det er da også nemt at blive fristet af sådan en fin sommer bluse og skønt garn :-)

Uldbegavet sagde ...

Du har helt ret, strikkebøger og udstyr må vi have og det er 2 gode bøger du har købt. Garnet ser spændende ud.