torsdag den 2. januar 2014

strikkeåret 2013 - et tilbageblik juli - december. (del 2 af tilbageblikket).


2. halvdel af året skruede lissom op for tempoet på strikkepindende.
Dels havde jeg besluttet at der skulle bruges rester,
dels var det sommer og det var oplagt at lave toppe,
og dels kom julen med et hidtil uset turbo-jule-gave-strikke-ræs.

Den hvide hulmønstrede bomulds bluse fra Kreativ Strik blev hurtigt en yndlings.
Den tog lidt ekstra tid at strikke, men den var også det værd.


Min mor skulle begaves med en bluse af mit eget design.
Jeg brugte højlandsuld og som følgetråd dels hør og dels en silkeboucle.
Designet fandt jeg selv på - det nederste stykke er vævestrik. 
Den har min mor brugt rigtig meget.

Vesten/toppen er fra Ingalil Johansson i Gøteborg. 

De to toppe er en restegarnsudfordring.
Den røde var den største udfordring, fordi jeg kun havde 3 ngl garn,
og min veninde ville kun have den farve. Ingen kontraster. Resultatet blev en top
der var for lille til hende, men som passede hendes svigerdatter  :o/
Den grønne blev til mig selv - jeg havde mere garn i den farve.


Den stribede bluse var også et projekt fra Kreativ Strik, 
hvor jeg havde købt garnet for et par år siden.
Det var original garn Eco Algodon fra Wilferts - ikke helt billigt.
Der er knapper fra Birthe Sahl - de var vist ikke syet i da billedet blev taget ;o)

Nederdelen lavede jeg efter inspiration fra trøjen, og i bomuldsrester.
Jeg har siden fundet ud af at der faktisk findes opskrifter på noget der ligner,
men den her nederdel fandt jeg altså selv på  :o)


Så nærmede os den sene del af sensommeren, og jeg opdagede 'Redy'.
Hele 4 eksemplarer blev det til - alle i højlandsuld med følgetråd af Blackhill Silk Mohair.
Her ser I farven Gollum og Bordeaux (nej, forresten, det var Knoll).
Gollum lavede jeg i hele 2 eksemplarer, et til mig selv, og en anden som julegave til en god veninde.
Den bordeaux var en julegave til min søster (ikke Ulla, som står model).


På Fanø strikkede jeg en bladmønstret hue,
og derefter kastede jeg mig over denne Islandske sweater fra Istex.
Den er strikket i Lett Lopi, hjembragt fra Island af en god kollega.


Jeg fandt en masse hjerte alpaca jeg ikke anede jeg havde,
og det er brugt til pulsvarmere og vanter til mine søstre (kalender og julegaver).
Vanterne er til mig selv fra bogen Islandsk Strik. Restegarn fra Sweateren.


Rypevotterne er efter model fra Jorull, der har bloggen Muffins Verden,
og Rangolihatten fandt jeg mønster til på Ravelry. Hat og halsedisse var kalendergave til min mor.



Der var også 'kalendergave' til bloggen - og den blev vundet af Madame fra Huskebloggen.
De stribede vanter var en mellem-jul-og-nytårsgave til en veninde.


Årets sidste 2 trøjer var hhv. 'Rester' af Anette Danielsen (til min mor),
strikket i højlandsgarn med Blachil kid Mohair som følgetråd (grå),
og til ulla var det garn købt på Fanø - en følgetråd der skiftede mellem rosa og blå
i mohair garn, og eller en to trådet uld.


Og så må vi ikke forglemme årets kalendergavehit: Grisen Knud.
Strikket på et par timer i det garn, du lige har i nærheden  :o)

Så vidt det. 
Håber alle er kommet godt ind i det nye år, der nu er godt igang.
I morgen starter jobbet (for mit vedkommende). 
Og en ny strikkekjole er nu på pindene.

16 kommentarer:

Pia sagde ...

Det er lige til at blive stakåndet af. Så meget og superflotte projekter du har lavet. Rigtig godt nyt(år)strikke år.

Madame sagde ...

Sikke mange skønne ting du har strikket - også mine lækre vanter. Tusind tak og rigtig godt nytår!

unikarina sagde ...

Skønne og farverige projekter, som du har fået strikket - enten til dig selv eller til glæde for andre.
Der er flere favoritter i blandt - men dine dukker til din mor og søster er bare så unikke og fint lavet.
Godt nytår - må der bliver tid til masser af nyt strik

Lydert sagde ...

Du har godt nok fået strikket mange lækre ting, nu vil jeg se frem til endnu flere skønne ting fra dine pinde

Trillemus sagde ...

Sikke et strikke galleri for 2013. Jeg er vildt imponeret over alle de smukke ting du har strikket. Godt nytår til dig og held og lykke med kjolen.

Kh Mette

Pernille sagde ...

Imponerende mange projekter. Dit lager må være bragt godt ned, jeg tror det må være et af mine nytårsfortsætter at få brugt af mit lager :-)
Rigtig godt nytår til dig

Uldbegavet sagde ...

Det er da helt vildt så meget du har fået produceret, jeg bliver helt svedt bare af at læse om det og lutter fine ting har du lavet.

Merete sagde ...

Sikke en flot produktion - dejligt med al den inspiration man altid får her. Tak for det, og godt nytår!

vibstrik sagde ...

Hold da op en imponerende produktion af super flotte sager:-) Tak for dejlig inspiration. Tror der skal strikkes lidt fra lageret:-)

Fru Jensens unikum sagde ...

Pyha der mistede jeg lige pusten, du er godt nok produktiv og god til at glæde andre med dejligt strik det er du.
Meget flot

DIY se her hvordan sagde ...

Jeg kan næsten ikke trække vejret - hold da op der er strikke krudt i dig. Wouw.

Strikkeglæde sagde ...

Skønne, skønne projekter og du har da absolut speedet op. Rigtigt godt strikkeår til dig.

Fru Knudsen sagde ...

Endnu engang dejligt at få opfrisket din "produktion" i ´13. Venter spændt på fortsættelsen i 2014

laj [tulipan-hygge] sagde ...

whau siger jeg bare Hold da op en masse lækre ting du har fået lavet

Godt nytår

Jette sagde ...

Godt nytår til dig, og du har simpelthen lavet så mange smukke ting i året der gik, håber at se rigtig mange flotte ting igen i år, venter spændt på hvad du finder på.

Lilli sagde ...

Ih hvor er det bare vildt hvad du har lavet af skønne ting o årets løb!! Glæder mig til at se dine kommende projekter. Godt nytår:-)