onsdag den 31. juli 2013

Gik ned på Garn


Ja hvem skulle nu have troet at det kunne ske ?
(med mit garnlager).

Bedst som det gik som smurt med den stribede sag,
måtte jeg erkende, at jeg ikke havde tilstrækkeligt af farven 'Petrol',
og jeg måtte til at bestille et nøgle mere.
35 kr + porto 40 kr = en herregård.  

Og What to do i ventetiden ?
hmmm ... bryde garnembargo, lade sig falde i fristelse, 
og styrte ind til den lokale garnpusher.


Der var nemlig den sødeste sommerbluse i sommernummeret af Kreativ Strik 2013.
Den har jeg nu kastet mig ud i. 

Det går langsomt, for det er små pinde og mønsterstrik,
og det viste sig, (efter ca 10-13 cms strik) at jeg blev nødt til at trævle op.
Den var noget stor i størrelsen, og str S ville passe,
skønt jeg normalt er en str. M/L. 

Nu har jeg den at sysle med, indtil den Petrol dukker op..


ps. Toppen jeg strikkede til min veninde blev desværre for lille,
men så kunne hendes svigerdatter passe den  :o)

søndag den 28. juli 2013

Sommertop


En dag for ca 14 dage siden havde jeg besøg nede i sommerhuset af en veninde.
Vi sad på terrassen i det gode vejr, drak kaffe og sludrede,
Snakken faldt på strikketøj og garnlager.
(jeg tror hun var ret imponeret over omfanget af mit lager  ;o)

Veninden strikker ikke selv, og jeg tilbød at lave et eller andet sommeragtigt til hende. 

Vi kiggede i lageret, og valget faldt på 3 nøgler rød bomuldsgarn i drops,
som jeg købte på udsalg hos Kre-stoffer sidste år.
Det var kun den bestemte farve, der faldt i smag, og der skulle hverken være strib eller andre mønstre.


Så lige pludselig var det en udfordring jeg stod overfor.
En top af kun 3 ngl garn, der skulle passe til en voksen kvinde. 
Høj og slank, ganske vist - men toppen skulla da gerne kunne dække så nogenlunde ;o)

Jeg lavede den derfor taljeret, længden blev ca 22 cm,
3 rk ret strik, og luk af hen over ryggen (der herefter bliver bar).
til forstykket fandt jeg inspiration i Kreativ Strik -
stykket strikkes 5 p ret, 5 p vrang a 3  gentagelser (og der laves et hul af 4 aflukninger)
derefter strikkes et 'bånd' i 6 m ret - ca 12 cm (som det nu passer).
Der samles masker op fra siden, og slås 60 op - strikkes i 5 rækker ret 
(gentag på den anden side). 

Og Voila ! 

Nu håber jeg bare den passer hende ! 
(jeg har nok været lidt optimistisk med taljemålet for at få garnet til at række) 
den er netop afsendt i posten, så hun forhåbentlig kan nå at have lidt glæde af den her i sommervarmen. 


fredag den 26. juli 2013

Ferie og gaver


I sidste uge havde jeg hyggeligt besøg af Lene,
og man skulle tro hun på forhånd vidste, 
hvad jeg planlagde at kaste mig ud i på strikkepindene. 

Hun havde nemlig disse skønne blå knapper med fra Birthe Sahl.
Og de passer perfekt til den sik-sakkede bomuldstrøje, jeg er gået igang med.
Desuden fik jeg et lille fint strikkekit til pulsvarmere - 
en vintersyssel, der venter forude. 


For lige nu nydes sommeren stadig med høje temperaturer
og masser af solskin.
Og der er stadig masser af roser til buketter. 



onsdag den 24. juli 2013

Mor i trøjen


Den blev et hit !
skønt oppe i 80'erne
er der stadig en sikker, kritisk sans for hvordan tøj skal se ud.

Farver og form skal være på plads.
Ikke for lang, ikke for kort - halsen skal passe,
farven må endelig ikke gøre bleg ...

Så der måles og vurderes .. 


Men - pyyyhhh - GODKENDT  :o)


tirsdag den 23. juli 2013

Nyt sommerstrik


Husker I denne cardi fra Kreativ Strik nr 13 2011 ?
jeg købte garnet til den for 2 år siden 
- og siden da har det ligget og ventet på at blive strikket op. 

I år skulle det være, og jeg tog det med til Mallorca, så jeg havde lidt bomuldsstrik der.
Desværre viste det sig jeg ikke havde fået købt pink,
så jeg nåede kun til den pink stribe - og pink viste sig at være udsolgt hos Wilferts.
Jeg måtte ty til Hjertegarn, og fandt en garn, der svarede så nogenlunde i tykkelse.


Så nu er jeg igang.
Og samtidig startede jeg op på en top til en veninde.
Udfordringen er, at jeg kun har 3 nøgler garn, og veninden vil kun have den røde, 
så jeg kan ikke supplere med strib eller indslag i andre farver. 
Jeg tror det bliver en meget lille top  ;o)

Den flotte hibiskus har jeg i en krukke - og den sprang ud idag.
Flot - ikke ? 

Sommeren nydes stadig i sommerhuset - og vejret kunne ikke være flottere.




søndag den 21. juli 2013

Færdig med trøjen til min mor.


Denne trøje, i delvist eget design, er nu blevet færdig.
Grundmodellen er top down - og den er strikket i str. L.
Garnet er 1 tråd højlandsuld, og følgetråd er delvist 1 tråd hør/bomuld samt silke/hør.

Den øverste del er ret på rundpind - følgetråden giver en fin boucleagtig effekt.
den nederste del lavede jeg i vævestrik.
Indledningsvis 3 pinde  *1 løst over foran, 1 ret * næste pind forskudt etc.
3 pinde ret,
derefter *1 løst foran, 1 ret * pinden ud
* 1 løst bagved forskudt, 1 ret * pinden ud
hele pinden ret.  Start forfra. 


Nedenunder ser I effekten.  Den slutter som den startede med 3 pinde med 1 r løst foran .
Ærmer og halsåbning er bare 1 ret 1 vrang.

Nu er jeg spændt på, hvordan den passer min mor. 
Den passer mig, og vi har ca samme str.
 - men den skal jo også gerne falde i smag ;o)

Iøvrigt havde den en tendens til at sno sig, da jeg strikkede den.
Da Lene besøgte mig forleden, fortalte hun,
at det sommetider skete, når man strikkede hør/bomuld på rundpind.
Jeg synes heldigvis det er blevet bedre efter vask.
Men nu ved jeg at det kan ske.
I øvrigt endnu en dejlig ting ved blogverdenen at møde så mange søde mennesker  :o)


fredag den 19. juli 2013

En tur i tidsmaskinen


I onsdags gik turen tilbage i tiden,
Man føler sig sluset tilbage i tiden, til dengang der var riddere til  ;o)


Det er meget sjovt at se alle boderne,
og ind imellem foregår der små happenings,
der er meget underholdende.



Der var biavlere, bagere, pottekunst, middelalderlig fast food,
og meget meget mere.
Og måske de gode riddere har hængt deres sommerdress til tørre ?

Det var i lighed med sidste år en rigtig fin oplevelse,
og er I i nærheden, kan det vist nås endnu. 
Jeg tror det stadig foregår over kommende weekend,
inden de drager videre til Spøttrup. 



onsdag den 17. juli 2013

fra min baghave


Nå ja - så en udvidet en af slagsen.
For det er trods alt ikke noget gods med store jorder, jeg har.

Men der er dejligt i sommerhusområdet mellem Hals og Hou i Nordjylland.
Der er lidt for enhver smag, som her skov og marker


og her strandenge, knipset en lun sommeraften, hvor horisonten næsten ikke er synlig.


Jeg nyder hver dag at gå tur i disse omgivelser.
Jeg bruger en app, der hedder 'gå for hjertet'
 - den giver 1 kr for hver km man går, til Hjerteforeningen.

Roserne er fra egen have. 





mandag den 15. juli 2013

Der kom post langvejs fra


Idag, da jeg lige var hjemme for at runde, 
lå der en pakke og ventede i postkassen.


Det var søde Jane, der bor i Australien,
der havde sendt mig denne 'putte-i-ting' (som hun kalder den),
og et bogmærke i læder.
Flotte ting.  Tusind tak, Jane.


Her ser i bagsiden og bogmærket. 
Begge dele skal jeg nok få masser af glæde af. :o)





søndag den 14. juli 2013

Tour og strikketid


Nu ruller Touren på sit højeste,
og strikketøjet er kørt i stilling.
Som I måske kan fornemme, har garnlageret bredt sig ind i zonen foran tv'et i sommerhuset.
Det garnlager skal nedbringes nu - så der skal strikkes igennem  :o)

Jeg har haft visse kvaler med både tv og internet.
Jeg måtte anskaffe en ny tv-antenne for at få skidtet til at virke,
mens nettet er dårligere end nogensinde ude i sommerhuset.
Derfor har jeg måttet ty til biblioteket, og bruge deres net.
Dette er forklaringen, hvis nogen skulle finde mig mere ustabil her i blogland  :o)


 Jeg var startet på en cardi i bomuld, men gik ned på garn, idet jeg ikke havde fået købt pink.
Mens jeg venter på det rette, startede jeg op på en trøje til min mor.
Lutter restgarn  :o)
den blå er højlandsuld fra garnudsalg.dk,
mens den grå og den olivengrønne, som jeg bruger til følgetråd,
er noget jeg har købt af Lise engang hun ryddede op.

Den grå, der er bomuld og hør, er rigtig fin som følgetråd. Den giver en lidt nobret effekt,
og samtidig har den en fin glans sammen med den blå.
Den grønne kommer til at indgå i en bred stribe bort forneden.
(jeg forsøger mig med vævestrik)
Eget design, naturligvis  ;o)