lørdag den 28. december 2013

Hjemmelavede julegaver - og faktabox


En mørk fredag eftermiddag i december da jeg kom til sommerhuset,
fandt jeg en pakke udenfor på terrassen.

Lettere mystificeret åbnede jeg, og fandt dette skønne fuglehus og servietholder,
sammen med et fint kort. 
Denne uventede gave  var fra min venindes far, der havde været en tur i værkstedet.

Jeg blev rigtig glad - det er noget særligt at få noget hjemmelavet,
og en dejlig overraskelse.
Jeg beklager det lidt dårlige billede af servietholderen - servietterne tager vist hele fokus -
men jeg forsikrer den er af fineste kvalitet, og i det smukkeste træ.


Jeg glæder mig til at finde et godt sted til fuglehuset.

Hanne har ikke sine kreative gener fra fremmede.
Hun er selv meget kreativ, og i år fik jeg denne skønne notesbog fra hende.

Hun har kreeret et fint og personligt omslag i stof, 
garneret med den fineste hæklede mellemlægsserviet.

Sådan en gave bliver jeg rigtig glad for, dels er den personlig,
og dels er den lavet til mig.  Man kan ikke lige gå ud og købe en magen til.


Jeg lovede at komme med en faktaboks vedr. 'Rester', som jeg strikkede til min mor.

'Rester' finder man opskrift på i bogen 'Stumper' af Anette Danielsen.
Jeg har brugt 1 tråd højlandsgarn i bordeaux, (en rest jeg havde liggende),
noget turkis, søgrønt, og svag lysegrøn + en tråd Blackhill Silk Mohair i Grå.
Den grå tråd følger hele trøjen igennem.

Trøjen er strikket på pind nr. 5.


Jeg overvejede om jeg skulle finde på at strikke en kjole til mig selv i samme garn,
men jeg tror den bliver for varm. Silk mohairen varmer godt.
Den vil egne sig til en vinter, der er koldere end den vi har lige nu. 

7 kommentarer:

vibstrik sagde ...

Fantastiske gaver:-)

Pia sagde ...

Så fine gaver. Trøjen til din mor er virkelig flot.

Uldbegavet sagde ...

Så heldig du er, at få sådan nogle fine gaver.
Din mor ser veltilpas ud i den flotte trøje.

Garnløkken sagde ...

Hvor er din mors bluse blevet god. Vh Lykke

Mette G. sagde ...

Skønne, skønne gaver! Din mor og trøjen klæder hinanden så fint!

Madame sagde ...

Tillykke med de smukke gaver - ja, det er noget helt ærligt, når de er hjemmelavede.
Trøjen klæder din mor, og den ser meget lækker ud.

Lydert sagde ...

Sikke skønne gaver, du har fået; jeg er også vild med de hjemmelavede af slagsen