onsdag den 27. november 2013

Rypevotter - en julegave.


Min søster Ulla er rigtig glad for fugle.
Mere specifikt undulater - og helt specielt hendes egen undulat 'Pelle'.

Så naturligvis er det oplagt at strikke et par vanter med fugle til hende til jul.
At det aktuelle mønster rent faktisk er ryper, behøver vi jo ikke nævne højt  ;o)

Jeg fandt det skønneste alpaca garn fra hjertegarn, som jeg havde glemt alt om at jeg havde.
Så det gav lissom farvevalget - sort og hvid.


Mønsteret fandt jeg hos Jorid, som har lavet de sjoveste vanter og sokker.
Jeg kan kun anbefale at kigge forbi hendes blog og mønsterbutik.

Vanterne var nemme og hurtige at strikke. 
Jeg valgte at strikke hjertet ind i kontrastfarve (på det oprindelige mønster er det hvidt),
men efterfølgende kom jeg til at tænke på, at det jo også kunne have været broderet på ;o)

Jorid har i øvrigt også et mønster på barnevanter, hvor pengene for salg af mønsteret går til indsamling til børn i Syrien.

Nu er jeg spændt på hvad Ulla siger til vanterne.  :o)
Og - apropos fugle - så fik jeg endelig sat min foderautomat op på vinduet i sommerhuset.
Så er det spændende om de tør komme helt tæt på. 



15 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hvor er de flotte og da en helt genial ide at strikke hjerterne i anden farve!

Mosekonen morgendug sagde ...

Ejj, hvor er de bare søde. De kan da kun lune om hjertet og fingrene

Eva sagde ...

De er da blevet lækre. Jeg har også været på besøg hos Jorid og købe støtte-babyvante-opskrift :)

Asli sagde ...

Fed anbefaling! Tak for den :-)

Madame sagde ...

Hvor er de skønne - sød idé med fuglene på vanterne.
Du må endelig fortælle, om der kommer fugle på dit foderbræt.

Strikkeglæde sagde ...

Jeg er da helt vild med de vanter og det pink hjerte tvist er da prikken over i'et - lige min smag. God idé.

Gitte K sagde ...

Hvor er de bare super flotte, må da vist lige forbi den side, så tak for tippet.

Fru Knudsen sagde ...

Hvor er de fine, hjertet er bestemt prikken over i´et

Susan sagde ...

Søde vanter - og jeg var straks forbi Jorids butik, og man får jo helt lyst til vante/strømpe-strikning.

Pia sagde ...

Selvfølgelig bliver hun glad for dine meget flotte vanter. Har selv et ønske om at få strikket luffer men ved ikke helt hvordan det skal gribes an med flere tråde...

Aslaug sagde ...

Hvor er de flotte :) Fin detalje med hjerterne i farve :)

Lydert sagde ...

Hvor er de smukke, og jeg synes, det er en rigtig god idé med de røde hjerter.
Mon ikke fuglene kommer, de er sultne i øjeblikket, her tømmer de foderautomaten hver dag

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er de søde og flot med det hjertet i en anden farve ;-))

Irene sagde ...

Du er super til de luffer .. hvor er de skønne og nok osse dejlig varme

marion sagde ...

Sikke nogle smukke luffer :-)