lørdag den 2. november 2013

Høns der strikker i café - eller café i Hønsestrik


Torsdag var der igen strikkecafé i Hønsestrik i Aalborg.
Jeg havde glædet mig, og drog afsted med et par islandske vanter fra min nye islandske strikkebog,
 og den nye Redy jeg har startet op. Begge dele er rimelig enkelt strik, så jeg havde
 ikke de store udfordringer at slås med på strikkefronten. 
Det må jeg lige sørge for at få, for der er mange gode tips og trix at hente hos vores caféholder Anette, og vil man gerne udvikle sig, nytter det ikke at blive i sin comfortzone :o)

Jeg fik strikket en del - og snakket en del. Hyggeligt.
Jeg fik også købt et par nøgler lett lopi til nogle planlagte vanter,
men jeg var ikke den der handlede mest. Jeg varmer op  :o)
For der er bare så mange lækre garner og modeller der frister i Hønsestrik.


Lene havde siden sidste strikkecafé drømt om denne lækre kjole i Einband lopi,
og nu skulle det være. Simpelthen. Mønsteret lå parat, kjolen blev fotograferet,
og så kastede Lene sig ud i det svære farvevalg. Og flotte farver fandt hun.
Ovenfor ser I Lene i momentet, hvor garnet til kjolen blev hendes.
Jeg gætter på, at det ikke være længe, inden vi ser den færdige kjole på Lenes blog  ;o)


Der blev handlet lystigt inden vi gik ovenpå i café lokalet.
Camilla står ved kassen og sørger for vores handler går nemt og smidigt,
og ellers hygger hun om os med alt det praktiske (og sit gode humør),
Anette (der ses i baggrunden) er vores dygtige caféholder,
der er super sød og hjælpsom med tips og tricks til strikketøjet. 


En meget hyggelig aften, hvor jeg bl.a. fik udvidet min begrebsverden med 'omvendt vrang' 
- eller vrang på en ret måde. 

Nu er det weekend, og jeg har slået op til 'fuglevotter' af Jorid 
- og på de andre pinde halser 'Redy' afsted. 

God weekend til alle. 




12 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Ser godt nok hyggeligt ud!

Strikkeglæde sagde ...

Det er da alle elementer til en dejlig strikkeaften - strikketøjet skal være enkelt, så der kan snakkes.

Strikkeglæde sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
vibstrik sagde ...

Det ligner en helt fantastisk aften:-)

Lydert sagde ...

Hønsestrik er et rigtig hyggeligt sted at komme, og fristelser er der mange af

Madam Munch sagde ...

Jeg gad da nok vide hvad omvendt vrang er - på en ret måde? Det lyder specielt.

Syslefeen sagde ...

Det ser super hyggeligt ud. Tror da snart jeg må prøve at cykle ind og være med. :)

Camilla Bilgaard sagde ...

Tak for endnu en dejlig aften :)

Irene sagde ...

Det er bare så hyggeligt med en gang Hønsesnakkecafeaften :o)

Fru Knudsen sagde ...

ja, strikkecafe kræver tid til både koncentration, nye tips og tricks, og sandelige også til hyggesnak. Godt du også har fået gang i det der strikkecafé

Aslaug sagde ...

Sjov overskrift ;)
Jeg er da lidt nysgerrig - hvad er det der vrang på en ret måde ?

Fru Olsen sagde ...

Det ser ud til at være en rigtig god aften - og strikkende høns i café eller café i hønsestrik - er det ikke een og samme sag ;-) SÅ hyggeligt, er jeg sikker på. Og lærerigt - dejligt, når man kan lære nyt og inspirere hinanden.