fredag den 11. oktober 2013

Lidt færdig strik, lidt strikkebøger og nogle russere


Efterår og efterårsferie - længe tiltrængt. (især det sidste ;o)
Der har været drøn på ugen, men ikke desto mindre nåede jeg at blive færdig med noget strik.


- nemlig en tillempet 'Redy' i farven Gollum
Højlandsuld og mohair fra garnudsalg.dk - lækker, lækker kvalitet.

Om et par dage får I den at se fuldt udfoldet med indhold,
og der vil også komme faktaboks.

Efterårsferien kommer til at gå med hygge i sommerhuset,
og en del af hyggen bliver strik 
og så når jeg måske endelig at få kigget lidt på mine nye strikkebøger,
som I ser her. Måske endda der kommer en anmeldelse eller to ;o)
- der skulle i hvert fald være basis for det.




Jeg har kig på adskillige af modellerne.
Sommer i Tokyo har jeg længe skævet til - men nu har den fået hård konkurrence
af flere af Fanø modellerne + en lusekofte. Og det skulle undre mig, om ikke også der er en Isager model der kalder på at blive strikket.  Foruden alle de andre.

Mht. russerne, så opdagede jeg tilfældigt nogle underlige posteringer på min bankkonto.
Der var trukket i rubler og fra Skt. Petersborg - ikke noget stort beløb i første omgang, 
men der kom flere til. Jeg opdagede det heldigvis samme dag, som den første transaktion netop havde fundet sted, hvorefter jeg straks meldte det til banken.
 I løbet af mandagen blev der trukket endnu flere beløb, dennegang også fra Frankrig, Sverige og andre steder.  Kontoen blev spærret, og der er gjort indsigelse mod transaktionerne. 

Og hvorfor skriver jeg så om det her på min blog der skulle handle om hyggelige og kreative ting ? 

Joe, fordi jeg tror det handler om en (falsk) opdatering af Paypal, og der er nok flere af jer der risikerer at få lignende mail. Så det kan være til skræk og advarsel ;o)
Jeg fik en autentisk udsende mail, angiveligt fra Paypal, med et link til opdatering af oplysninger.
Og da sagen er, at min Paypal altid har drillet, og ikke ville acceptere kodeord, tænkte jeg at nu kunne jeg få det i orden en gang for alle. Så idioten her opdaterede. Og tænkte ikke mere over det, ud over en konstatering af at skidtet endnu ikke virkede. 
Jeg gentager lige: siden så autentisk ud med det rigtige logo etc.  Sprog og formuleringer var korrekt, og der var ikke de stavefejl, man ofte ser på de falske mails. Så der var ingen alarmklokker.
Men det burde der have været.
For pludselig kom så transaktionerne.  Jeg er ret sikker på, at det må være den falske Paypal, der er skyld i miseren.

Morale: brug aldrig link fra en mail, men gå direkte ind på deres hjemmeside for at opdatere. Øv.

Ud over besvær med et spærret dankort, så mister jeg heldigvis ikke mine penge (tror jeg ikke). 
Og det er da det gode ved den historie - ud over den læring man får af sine fejl ;o)



15 kommentarer:

**Perler på snor** Dorthe sagde ...

Hvor surt med de russere - tak for deling, så man kan holde snitterne fra de mail's :-)
God weekend med strikkerierne :-D

Gitte K sagde ...

Håber at du får en dejlig uge i sommerhuset, skønne bøger, glæder mig til at høre hvad du synes om de to nye. Håber ikke at den oplevelse med den falske paypal kommer til at koste dig noget, man skal godt nok være forsigtig.

Lydert sagde ...

Fy for den da en oplevelse med den falske mail. Forhåbentlig slipper du med skrækken og en lærestreg.
Sikke lækre bøger, dem vil jeg da rigtig gerne høre mere om.
Ha' en rigtig dejlig ferie og nyd hvert et minut

Mette G. sagde ...

Dejlige bøger. Lige det rigtige (sammen med rigeligt garn) til en sommerhustur. Øv, øv med de hævninger :-(

Eva sagde ...

Det er da irriterende med de der tyveknægte, der tror, de må hæve andre folks penge.
Godt du opdagede det med det samme.

Sikke lækre strikkebøger :)

Madame sagde ...

Uha, sikke en ubehagelig oplevelse - tak for advarslen! Håber at du får en dejlig uge i sommerhuset :o)

Fru Knudsen sagde ...

Så træls!!!!! Du har ret gå altid via hjemmeside. Ærgeligt at folk kan finde på sådanne ting. God ferie nyd det nu rigtig meget!

Lis sagde ...

Har du meldt det til Paypal, for det gjorde jeg sidst jeg fik en mail om opdatering. Svaret var at de altid bruger vores fornavn og efternavn når de henvender sig. Det er jeg sikker på de ikke har gjort hos dig :) Men husk at melde det til Paypal, samt at du har problemer med at få adgang til kontoen i dagligdagen, det kan jo være der er noget galt med din kontos opsætning og oplysninger. De svarer meget hurtigt tilbage.
Ønsker dig en skøn ferie i sommerhuset med meget tid til det vi brænder for.

Kh. LIs

GitteBlinkilde sagde ...

Æv-for den :-(
Ønsker dig en dejlig efterårsferie - sammen med garn og bøger, det lyder da hyggeligt :-)

Strikkeglæde sagde ...

Vidunderlige planer - og tak for påmindelsen, det er altid godt at blive påmindet. Generelt har jeg fået meget respekt for alle de mails, men jeg kunne godt falde i på samme måde som dig. Man tænker lige en tanke...

Lilli sagde ...

Sikke da en ubehagelig oplevelse - godt du fandt ud af det i tide og stoppet det...jeg er ikke så god til at tjekke min konto...
Lyder dejligt med sommerhusplaner, nye bøger og ny strik :-) rigtig god fornøjelse!!

Lilli sagde ...

Sikke da en ubehagelig oplevelse - godt du fandt ud af det i tide og stoppet det...jeg er ikke så god til at tjekke min konto...
Lyder dejligt med sommerhusplaner, nye bøger og ny strik :-) rigtig god fornøjelse!!

Strikkeheksen sagde ...

Hold da op, Mona - sikke noget! Dejlige bøger, jeg glæder mig til at få et kik på lørdag :-)

Irene sagde ...

uh-ha for en dum lærestreg.
Men som trøst har du en masse nye strikkebøger til at friste dig på den gode måde.
Go´ ferie !

marion sagde ...

Æv bæv for en irreterende lærestreg der at få... mon ikke vi alle kunne falde for den..... det er så belastende at der sidder folk derude kun for at hacke os andre... skod.. håber du får dine penge igen... og lækker trøje og bøger du der har :-)