søndag den 15. september 2013

Lidt strik, en dessert og en buket fra haven.


Weekenden er ved at være slut, 
og jeg har været i fuld gang med at planlægge Fanø-strik.
Der går 14 dage inden jeg kommer i kontakt med garnlageret igen,
og jeg skulle jo nødig gå ned på mangel af garn  ;o)

Der er derfor kommet nyt på pindene 
- farverne er Gollum i højlandsuld og en tilsvarende farve i silk mohair.
Det bliver til en (forhåbentlig) skøn trøje, inspireret af Camilla.
Bliver den et hit, er der måske basis for en til ..


Den stribede nederdel vokser stille og roligt frem.
Jeg har smugprøvet, og den passer perfekt.
Og så er den faktisk ret sjov at strikke, fordi der hele tiden skal planlægges nye farver.
Den bliver noget kulørt - men det er sikkert kun flot til fx sorte strømper og bluse.

Ideen opstod, fordi en veninde kom til at sige, at min zigzag stribede trøje
mindede hende om en hundedyr italiensk designernederdel hun havde.

Så var det jeg tænkte 'hvor svært kan det være ?'
Nu bliver det så til en Nordjysk designernederdel  ;o)


Lørdagens dessert var inspireret af en kollega, og alle sæsonens friske æbler.
Den var ganske enkel, og bestod af revne æbler, smeltet chocolade og creme frache med lidt vanille.
Super lækker ! 

Buketten er fra haven.
Solsikker, montbresia, sankt hansurt, roser og frøstande fra valmuer.


12 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Man må aldrig gå ned på garn. Hellere for meget med end for lidt :-) Den nederdel bliver da bare skøn!

Eva sagde ...

Du er da klar til strik langt hjemmefra :)

Ellen sagde ...

Smuk nederdel. Måske ses vi, om et par timer drager jeg mod Sønder Ho. God dag.

Madame sagde ...

Din nederdel bliver superflot! Og sikke en god idé med desserten - nem og lækker :O)

Frujensensunikum.blogspot sagde ...

Garnmangel......det var dog en frygtelig tanke ;-0

Flot nederdel en god måde at få sine rester brugt på.

Måske løber vi på hinanden, vil ihvertilfælde kigge efter dig

Fru Knudsen sagde ...

Du vil ALDRIG komme til at gå ned på garn er jeg sikker på

Hanne Rimmen sagde ...

Hvor er det noget lækkert garn du har fundet frem, og farven uha ... lige mig ;o)
Så lige modellen også. Sådan en kunne jeg virkelig godt tænke mig.

Lydert sagde ...

Jeg er helt vild med din nederdel, den bliver bare SÅ flot, den vil da lyse godt op i vintermørket

GitteBlinkilde sagde ...

Det hele er rigtigt efterårsagtigt og smukt :-D

Gitte K sagde ...

Nederdelen er super skøn, minder lidt om den jeg har strikket til et par piger, i børnestørrelse hedder den i min moster hus ego er fra bogen af sammen navn lavet af Anette Danielsen.

Lea sagde ...

Godt du pakker rigeligt, men ellers er Fanø nok ikke det værste sted at være, hvis man skulle have pakket for lidt :-)

Jeg er sikker på den bluse bliver skøn; jeg er vild med farven, men den duer ikke til mig - jeg ser meget, meget syg ud i de "giftgrønne- og gule" nuancer, men så er det godt jeg kan strikke strømper i de fede farver, der ikke går med ansigtskuløren!

Fru Olsen sagde ...

Glæder mig til at se den nordjyske designermodel - ja, hvor svært kan det være :-)
Og jeg glæder mig til at læse mere om turen til Fanø.
Hilsen fra Middelhavet uden strikkepinde, hæklenåle, garn og andet... det er en prøvelse. Mrn sundt tror jeg :-)