lørdag den 28. september 2013

Lidt efterdønninger fra Fanø og første frost i haven.



Nu er de mange indtryk fra Fanø efterhånden ved at have bundfældet sig.
Tilbage står, at alle hyggede sig. Også øens bamser.
Fanø er ren idyl.


Der er masser af små hyggelige huse - og er man til den impulsive side,
så kan sådan et 'til salg' skilt godt komme til at udgøre en farezone :o)



Sønderho kro var en oplevelse for sig selv.
Desværre løb min telefon tør for strøm - ellers skulle I have set interiøret !
Nu må I 'nøjes' med jordskokkesuppen, der var den lækreste jeg har smagt af slagsen .
Ovenpå var æblestykker, brøndkarse og sprøde tørrede æbler.

Det sidste er et billede af to sultne festival deltagere, der venter udenfor kroen.


Hjemme i haven kom her i nat den første frost.
Heldigvis havde jeg igår nået at få plukket denne buket,
for udenfor så solsikkerne sådan ud her til morgen:


8 kommentarer:

Lis sagde ...

Hvor er jeg bare ked af at vi ikke lige nåede at hilse på hinanden. Kunne have været så hyggelig.

Hvor er de bare smukke dine fine buketter, så du var heldig at få dem i hus før nattefrosen kom. Mon det betyder en lang kold vinter ?

Lækker suppe I fik på kroen.

Kh. Lis

Strikkefuglen sagde ...

Dejlige billeder fra Fanø :-) så smukke buketter du har fået ind.

Mette G. sagde ...

Skønne billeder fra Fanø. Nok alligevel billegere at investere i strik end i hus ;-)

Fru Olsen sagde ...

Ja, så kom efteråret også til jer :-) Godt du nåede en enkelt buket. Fanø ser bare så hyggelig ud - og jeg kunne også blive fristet af sådanne skilte.

Strikkeheksen sagde ...

Frost - hold da op, det har vi da heldigvis ikke haft her endnu ;-) Det er ren idyl det hus og i det hele taget så hyggeligt at gå rundt på øen. Det ser ud til I havde en rigtig dejlig tur med masser af gode oplevelser :-)

Synes ikke den hue er "mystisk" til dig, synes faktisk du ser cool ud :-)

Lydert sagde ...

Ja, tænk at eje så smukt et hus på Fanø, det ville ikke være så tosset

Eva sagde ...

Det har vist været skønne dage på Fanø med godt til både øje, hjerte og mave.
Frost, - endnu er vi vist gået fri, men man skal nok lige kigge til de sarte krukker.....

Madame sagde ...

Dejlige billeder og jordskokkesuppen med æblestykker, brøndkarse og sprøde tørrede æbler ser virkelig lækker ud. Her har vi endnu ikke fået frost, men det har været tæt på.