torsdag den 5. september 2013

Faktabox Linne


Sidst jeg var i Gøteborg, købte jeg opskrift og garn til model 'Linne'.
Det blev købt hos Garnfabriken på Järntorget,
hvor indehaveren Ingalil Johansson selv har designet,
(Ingalil er i øvrigt er forfatter til bogen 'Naturlig Strik' jeg har skrevet om tidligere').

Garnet har ventet siden sidste år,
men da jeg strikkede den hvide mønsterstrikkede, havde jeg også lige brug for 
et alternativt strikketøj på store pinde. 


Linne er strikket på pind nr. 8 og i garnet Giotto fra Colinette,
der er en lækker båndgarn. Der blev brugt 2 nøgler.

Og traditionen tro, blev opskriften ikke fulgt 100%, for jeg fandt den lovlig kort.
Derfor hæklede jeg en ekstra kant i stangmasker med luftmasker indimellem
(så det i virkeligheden blev et hulmønster), i forlængelse af de hulmønstre,
der var i strikkeopskriften.

Om Linne er en vest eller en sommertop vil tiden vise.
Det kan være den er lidt af hvert ;o)

Hot og not ?  - det vil tiden også vise.   



13 kommentarer:

Fru Knudsen sagde ...

Jeg tror da den bliver hot, når vi får det hot igen til næste år. Har du nogensinde fulgt en opskrift, ha, ha

Gitte K sagde ...

Er helt vild med kanten en skøn detalje, tror sagtens den kan bruges som en vest også.

Lydert sagde ...

Sikke da en skøn bluse i dejlige farver. Den kan du sagtens bruge over f.eks. en skjorte til vinter, den vil lyse dejligt op i mørket

Mette G. sagde ...

Spændende garn i flotte farver. Mon ikke den ender som et hit?

GitteBlinkilde sagde ...

Den er Hot :-)

Eva sagde ...

Hvor er den lækker, - fin og rustik på samme tid.

Randi B. Jensen sagde ...

Dejlige farver blusen/vesten har - mon ikke, du bliver glad for den - den kan da bruges til lidt af hvert.
Det er utroligt, så meget du når at strikke - den hvide er godt nok fin.

Madam Munch sagde ...

Jeg har to til tre bundter liggende i strikkekurven. Er begyndt på en sommertop noget lignende din, måske skulle jeg få den færdig? Det ser jo ud til at vi stadig kan bruge vores sommertøj.

Lise Halager sagde ...

Aktive dig <3

Den er skøn med den hulbort forneden.

marion sagde ...

Den ser flot ud men kunne da godt tænke mig at se den på :-)

Lilli sagde ...

Den er flot og livlig - dejligt der stadig er sommerdage til sommertoppe...og så må der en jakke over eller noget under senere ;-)

Madame sagde ...

Den er så fin og lidt rustik - god både som sommertop og som vest.

Strikkeheksen sagde ...

Mona, mona, mona - hold nu op, hvor er den blevet flot din hvide trøje - sikke suverænt flotte mønstre :-)

Toppen har da gode muligheder både som sommerbluse og vest - jeg vil altså over til Járntorget og besøge Ingalills butik, jeg strikker på kjolen med hulmønstre fra Naturlig strik - den bliver skøn :-)