fredag den 13. september 2013

En nederdel i restegarn.


Jeg er kommet godt igang med at strikke en nederdel af mine bomuldsrester.
Nederdelen bliver i zig zag, og bliver primært lavet i rester fra min zig zag trøje,
som jeg lavede i sommer. Men også andre bomulds rester har fundet vej.
Og (må jeg indrømme) der er indkøbt 2 ngl sort garn til det øverste stykke, og 
til lidt islæt længere nede. 


Det sorte stykke bliver øverst - jeg startede med at strikke ret,
så slog jeg over i zig zag, først med 3 masker imellem, nu med 5.
Formentlig ender jeg med 7-8 - måske mere. 
Jeg strikker bare rundt og rundt - og så må vi se hvor længe garnet rækker.


Lige nu er der det skønneste sensommervejr.
Se blot mine roser - der er stadig knopper her i september ! 
Næste weekend kan vi ikke strække sensommeren længere - så er der jævndøgn.
Og de truer også med rigtigt efterårsvejr nu. Desværre.

Men efteråret har nu også sin hygge og charme.
Og sensommerens frodighed giver inspiration til efterårsdekorationer
- som fx  denne, som min dygtige veninde har lavet af lyng, æbler og ildtorn.


Og nu er der kun en uge til ....  FANØ !

13 kommentarer:

Susan sagde ...

Efteråret har da hygge og charme - det måtte bare godt vente lidt med at komme :-/ God fornøjelse på Fanø. Bare det var mig, det må være dejligt at være omgivet af strikkeglade og garnglade i flere dage.

Mette G. sagde ...

Spændende at se nederdelen skride frem. Fanø - åh jeg ville gerne med, men tiden....

Lydert sagde ...

Jeg er spændt på at se din nederdel, den ser i hvert fald fin ud indtil videre
Jeg er vild med sensommeren, men jeg har også ferie en uge mere :-)

Pernille sagde ...

Ja efterår er også lig med flere strikke timer :-)
Jeg glæder mig også vildt til Fanø og håber vi kan nyde fint sensommer vejr derovre :-) måske ses vi?

Madame sagde ...

Vi har haft det smukkeste sensommervejr - i går kunne jeg gå rundt i sommertøj. Hvor er det spændende med nederdelen i flotte farver og et dejligt mønster.

Strikkefuglen sagde ...

Spændende med din nederdel :-) sensommeren er utrolig skøn i år og det nydes. Måske vi ses fredag på Fanø ?

vibstrik sagde ...

Sikke en god ide:-)
Den bliver da fantastisk.
- og ja, sensommeren er til ren nydelse.

Pia sagde ...

Den ser godt ud, din nederdel.
God tur til Fanø.

marion sagde ...

den nederdel bliver da spændende glæder mig da til at se reultatet...

ja ja træd endelig i det med den fanøtur er da slet ikke misundelig...

Fru Knudsen sagde ...

Rart at få resterne brugt, glæder mig til at se resultatet

Lise Halager sagde ...

Sjovt for tænkte faktisk på dig den anden vedr garnrester, at sådan en hurtigstrikker som dig måtte have et lager af garnrester ;)

Elfepigen sagde ...

Hvor bliver den fin:) glæder mig til at se det færdige resultat;)
Jeg syns også efteråret er hyggeligt både med lys og alle de farver naturen byder på:)

Knus og kram herfra

Strikkeheksen sagde ...

Jeg elsker efterår, Mona, ja i det hele taget, at årstiderne skifter, hver har sin charme :-)

Dejligt at få brugt nogle rester :-)

Pas nu på - derovre på Fanø, så du ikke får flere garnposer at falde over ;-) Vi er derovre om lørdagen, måske mødes vi :-)