søndag den 11. august 2013

Et kig i strikkekurven


I weekenden var jeg i sommerhus,
og måtte endnu engang konstatere, at internettet åbenbart er blevet rigtig meget dårligt.

Værre end det plejer. 

Og det vil sige : elendigt !

Det er en kilde til frustration - og årsag til, at jeg ikke får blogget, eller andet.

Til gengæld er der mere strikketid.
I strikkekurven lige nu, er den hvide sommerbluse fra Kreativ Strik nr 3 2013,
som jeg har skrevet om tidligere.


Jeg må vist efterhånden være en slags ekspert i det mønster,
for jeg har strikket det rigtig mange gange.

Først startede jeg med at strikke trøjen str. L.
Da jeg efter ca 20 cm konstaterede, at den nærmere blev  xxl,
trævlede jeg op, og kastede mig ud i en small. Den ser mere ud som en L.

Så var der tællefejl.

Om igen.

Så fremkom der en fejl, hvor mønsteret sluttede som en halv mønsterdel.
Takket være veninden der var på besøg,blev det en ommer .

'du ved jo, du vil se den fejl hele tiden når du bruger den trøje'.

Nå ja, hun har jo ret. Men man er vel doven og 3. gang måtte være lykkens gang ?

Det var det ikke. OM igen.

Nu er den gennemstrikket 4 gang (7-9-13),
og nu ser det fint ud (indtil videre). Er nu forbi ærmegab på rygstykket,
og nu tør jeg håbe, det engang bliver til en trøje.
Om jeg når at få den på denne sommer, må tiden vise. 

Garnlageret skal reduceres og bloggen har snart fødselsdag ..
så mon ikke det snart trækker op til en Give-away ?
nemlig. 



15 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Godt gået. Det kræver sin kvinde at starte forfra så mange gange.

Mosekonen morgendug sagde ...

Det er trælst med så mange ommer, men flot bliver det og jeg ville ønske, at jeg kunne strikke mønster så fint.

Eva sagde ...

Den bliver da så lækker, - med forhindringer :)

Fru Knudsen sagde ...

du er da godt nok vedholdende! Håber det lykkes nu. Træls med nettet i sommerhus

Madame sagde ...

Den bliver fin, og fjerde gang er lykkens gang, håber jeg :-)

**Perler på snor** Dorthe sagde ...

Må beundrer din tålmodighed udi strikkeriet ;) SMUKT billede af din valmue!

Frujensensunikum.blogspot sagde ...

Som altid er jeg dybt imponeret over din tålmodighed Mona, jeg er også helt sikker på den nok skal gå fejlfrit igennem kontrollen denne fjerde gang, flot er den

hæklemor sagde ...

Man må da sige at du får brugt meget tid på den. Men heldigvis ser det ud til at blive et flot resultat. Venter i spænding på at se den færdig

Lydert sagde ...

Din veninde har ret, du vil altid se fejlen - andre vil ikke. Men jeg synes altså, det er godt gået, at du ikke gav op, dén trøje kan da kun blive god

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Det ser super fint ud, trods din kamp;)

Strikkefuglen sagde ...

Hvor er du sej :-) den ser super sød ud og jeg glæder mig til at se mere af den.

marion sagde ...

DIn trøje ser spændende ud... og må indrømme, at jeg er imponeret over din tålmodighed ved sørme ikke om jeg havde overlevet så mange forsøg :-)

Jeg undres over, at vi i dagens danmark med alt den elektronik og ligende, stadig kan opleve så dårlige forbindelser... Vi har siden jul haft rigtig dårligt signal til vores mobiler, så nogle dage er det næsten umuligt at føre en samtale uden at blive afbrudt flere gange... Nogen siger det kan være en i området der har sat en forstærker antenne op, der når de bruger net eller telefon så trækker de alt signalet og vi andre har så ingenting, om det er rigtigt ved jeg ikke.. Men synes godt nok, at det er for meget at der stadig er så dårligt internet og mobildækning mange steder...

Pernille sagde ...

Jeg er imponeret over din energi til at starte forfra på trøjen hele 4 gange, men det er rigtigt, man ser altid fejlen selv.
Når jeg piller op og strikker om, fryder min bedre halvdel sig altid over at garnet så holder lidt længere :-)

Strikkeheksen sagde ...

Hold da op, Mona - men jeg har også prøvet det nogle gange - tror man bliver ekstra glad for den, når den er færdig ;-) Den ser i hvert fald skøn ud og det bliver jo sommer igen næste år, hvis du ikke når det :-)

Ærgerligt med den dårlige netforbindelse, når nu du gerne vil blogge - men ellers er det da bare med at nyde den ekstra strikketid i fred og ro :-)

Hanne Rimmen sagde ...

Ha ha ha ...
ja, ja veninden er så mig ;o))
Men, kæreste Mona, du vidste hvad jeg ville sige .... tror faktisk at du nåede at sige til mig, at jeg ikke behøvede at sige det, da du så mit ansigtsudtryk.
Sej og stædig, det er du !!!
glæder mig til at se den.