torsdag den 18. april 2013

Rum for rum


Nu begynder det at tage form i vores nye sommerhus.
Vi er ikke færdige endnu, men i nogle af rummene kan vi nu ane konturerne af,
hvordan det tegner sig.

Da det er ment som et udlejningshus, har vi bestræbt os på at indrette 'neutralt',
så flest muligt kan føle sig hjemme, og ikke føle de bor i nogens hjem. 
Det kan måske blive så neutralt, at ingen af os helt kan genkende os selv i stilen,
men sådan er det nok, når vi målretter det udlejning.

 Fjernsyns krogen (ovenfor) har fået grå Ikea møbler, der er behagelige at sidde i.
Siden foto blev taget, er der kommet puder, og fadet på bordet er flyttet.


Stuen med de mørke paneler og hessian (ovenfor) er nu malet lys.
Jeg fandt en flot voksdug med sommerfugle (lampen bliver skiftet - bare rolig).
Over vores gamle lædersofa kommer et sepia farvet billede med Leonardos tegninger,
og jeg fandt en skøn pude i Ikea, som jeg synes passede i farveholdningen.


 Køjerummet blev malet lyst, og møbleret med et lille bord og 2 kurvestole.
Grundfarven blev lys og orange - og så blev der sat zoo dyr op omkring køjen.
Der mangler at komme lamper op - ellers er rummet stort set færdigt.
I skal nok få fotos når det hele står klart.


I det store soveværelse er der også malet lyst over panelerne.
Vi har fundet et par søde billeder til at hænge over chatollet - gamle tegninger af frøkapsler.
Over sengen kommer der også et billede. Kassen på sengen er den lampe, der skal være der.
Der kommer en sammenklappelig barneseng.
Sengetøj er der - linned har folk selv med.

Hyggekrogen prydes af en fed øreklapstol fra Ikea.
Puden er ikke neutral, nej, men jeg kunne ikke stå for den ;o)
Lampen og bordet havde vi i forvejen - jeg malede bordet. Oprindelig var det teak.
(og nej, det var ikke voldsomt kønt). 


Det lille soverum ('gæsteværelset') ser sådan ud.
Også her kommer der nye lamper op.
Puderne er købt i Ikea, billedet over sengen ligeså. 
Sengetæppet havde vi.

Så vidt en status.  
Vi skulle gerne være klar til at Netferie kommer forbi med fotoapparatet i starten af maj, 
og kommer vi på hjemmesiden.
Vi mangler det udendørs - og en del ting indendørs. 
Men vi når det forhåbentlig, og jeg tror det bliver godt.

15 kommentarer:

Uldbegavet sagde ...

Det ser da fantastisk ud, sikke et stort arbejde i har haft med det.

marion sagde ...

Hvor bliver det altså bare fint :-)

Eva sagde ...

Sikke forandringer. Hvor det da bliver fint.
Det må nu være lidt sjovt at gå amok i Ikea....

Fru Knudsen sagde ...

så fint det bliver. Det må være spændende, at gå og indrette

Gitte K sagde ...

Jeg er meget imponeret over hvor meget I har fået udrettede. Hvor bliver det fint.

Madame sagde ...

Det er blevet superflot! Selv om det må være en drømmeopgave, må det have været et kæmpe arbejde.
Jeg ville elske at gå amok i Ikea :-)

**Perler på snor** Dorthe sagde ...

Hvor er det bare blevet fint :D
Smukt med "farve-klatter" ind imellem og så ellers lyst og venligt!
Den øreklapstol, er jeg ret vild med!
God weekend- hilsen fra Dorthe

Garnløkken sagde ...

Nej hvor er det blevet dejligt, dog kunne jeg ønske, at billedet over sengen i gæsteværelset blev sænket lidt, så det kommer til at hænge bedre sammen med seng og lamper. Men ellers et flot resultat.

Ulla Reiche sagde ...

Sikke en forandring, utroligt at du også finder tid til strik og andet.

Kh

Ulla

Hanne Rimmen sagde ...

Hvor er det blevet godt ;o)
Det glæder jeg mig virkelig til at se.
Kæmpe arbejde I har gjort, men resultater taler jo for sig selv.

DIY se her hvordan sagde ...

Det bliver da hamrende godt. Spændende projekt.

Aslaug sagde ...

Det ser dejligt ud - synes den rå væg i gæsteværelset er så flot og er en fin kontrast til alt det hvide :)

Strikkeheksen sagde ...

Det bliver da fint - det kan I godt være bekendt at leje ud :-)

Rosa er en flot trøje med et meget smukt mønster - kraven skal åbenbart være sådan - så må man jo gøre op med sig selv, om det er dét man vil ha´ :-)

Lise Halager sagde ...

Hold da op. Hvor har I bare fået lysnet det. Det kan I sagtens være stolte af :)

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.