lørdag den 23. februar 2013

Små tegn på forår


Et sikkert tegn på forår, er når jeg begynder at fylde stuen her i sommerhuset
med alverdens løgplanter.
Jeg kan simpelthen ikke lade være. 

Udenfor er der gang i fuglene, og egernet Egon ser ud til at have fået en lille veninde.
Der er en kvidren, og fra nabohusene er der lyden af aktivitet og flittig banken.

I haven titter vintergækkerne frem,
og vi var hurtige til at få sendt gækkebrev afsted.
Desværre for hurtige til at nå at få et af Lises fine digte med.


Et andet forårstegn er, at der i denne uge er forårsstrik i Hendes Verden.


Der er rigtig mange søde modeller i det tillæg, der var med.
Jeg kan ikke få øje på hvem designerne er, 
men jeg ved at den lyse frakke her nedenfor til højre
er en af Stines modeller.


Her strikkes der stadig på model Betsy. 
Jeg er nået et godt stykke op i raglanindtagningen.
Snart er jeg klar til at vise billeder  :o)

Ok - forårstegn - men vi må nok lige være tålmodige lidt endnu.


13 kommentarer:

vibstrik sagde ...

Dejlige forårsbilleder. Både fra haven og fra Hendes verden:-) Lad os håbe foråret rigtigt er på vej.

Lis sagde ...

ja, foråret er på vej, både når det titter frem i haven af små erantis og vintergækker. De behøver ikke at springe ud endnu, men bare det grønne tit i alt den sorten muld og hjerte og øje får fornyet energi.

Jeg har også set og forelsket mig i al den lækre strik fra Hendes verden.

Kh. Lis

Mosekonen morgendug sagde ...

Ja, forårs kriller har jeg også og længsel. Synes det har været koldt længe nok.
Idag har jeg lagt rede-bygge-mat. ud til fuglene i form af frasorteret uld, så de kan bygge lunt og godt isoleret :)

Uha, de trøjer ser lækre ud.
Kan godt forstå du faldt for dem.

Uldbegavet sagde ...

Fine billeder fra haven, der varsler om længe ventede lunere tider.
Bladet ser godt ud, det skal jeg da have købt.

Fru Olsen sagde ...

SElv om der er hård frost og blæst og masser af is uden for, begynder længslen efter forår også her. Måske er det lyset - det er simpelthen så skønt og humørbarometeret stiger. Hos mig er der også påskeliljer og scillaer på bordet. Jeg fandt en potte med løg i skuret. De blev sat derud sidste år, da de visnede. NU skyder de igen - men jeg kan ikke huske, hvad der kommer ud af løgene ;-)

Madame sagde ...

ja, der er forår i luften nu - dejligt at vi har fået vintergækker, og fuglene er begyndt at synge. Sikke nogle søde forårs-strikmodeller du viser! Den orangerøde trøje er bare så flot.

Gitte K sagde ...

Foråret er mere end velkommen, for det betyder weekender i Løkken, hvor vi har vores campingvognen stående i foråret, jeg glæder mig.

Mette G. sagde ...

Hvor er de forårsbebudere bare skønne påmindelser om, at nu varer det ikke så længe! Skønne trøjer. Ville være rart med mere tid.

Fru Knudsen sagde ...

Hold da op, det blad må jeg have fat i!!

Aslaug sagde ...

Det er dejligt når forårsbebuderne begynder at titte frem.
Hendes verden kom også i min indkøbskurv i denne uge. Du kan se hvem der er desigerne bag modellerne ude i kanten på siderne - den lyserøde med hulmønster er f.eks. en Lene Holme Samsøe :)

Strikkeheksen sagde ...

Ja, nu må det altså gerne snart komme - jeg elsker også alle løgvæksterne og deres løfter om forår :-)

Ser ud til at være nogle dejlige strik-ting :-)

Lise Halager sagde ...

Egernet Egon...? Smiler.
Vi har rigtig mange fugle der kvidrer og varsler forår, men desværre ingen egern.
I eftermiddags fik vi et nyt lag sne, så de små løgblomster har gemt sig igen. Bliver skønt når de rigtig kommer til deres ret.

Tak for dit link :o) Måske du kan bruge et til næste år... De render ingen steder ;o)
Ha en skøn aften.
Kh Lise.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Det ser skønt ud med dine forårsplanter og løg, og tak for link. Den rosa trøje er vist fra Lene Holme Samsøes hånd.

Kh. Stine