tirsdag den 26. februar 2013

kreativ Strik


Igår fik jeg det nye nummer af Kreativ Strik,
og der var masser af flotte modeller at kaste sig over,
hvis jeg bare havde tiden.
Fristelser er der nok af.

Og som sædvanlig er det udvalg jeg viser kun et udtryk for hvilke modeller,
jeg selv umiddelbart kunne fine på at kaste mig over.
Der er rigtig mange andre fine ting og sager.

Se fx denne hæklede bluse - rigtig fin. Den er designet af Kathe Fog.
Jonna Thue har lavet den rosa lækre sag - strikket i 100 % bomuld.


Den ternede sag er af Kathe Fog - 100% uld superwash. Eneste ulempe er, at den er hæklet  ;o)
den er rigtig sød.
og det er den rosa mønstrede bluse, ligeledes af Kathe Fogh, også.
Den er strikket i 100% bomuld - men mon ikke også den ville kunne laves i noget hør ? eller tweed?


Babydåbskjolen er slet ikke til at stå for - hvem der lige kendte nogle dåbsbørn. 
Den er designet af Rachel Søgaard.
Den hvide bluse i bomuld/acryl er rigtig fin - lavet af Sanne Fjalland. 


 Den med brede striber er super anvendelig. Lavet i uld/bomuld af Jonna Thue
og den marine/hvide lækkersag er lavet af stine i ekstra fin merinould.


Med disse hippe strømper af Rachel Søgård kan man lære at strikke neverkont
og den rappe bluse i friske farver, er også lavet af Stine. 


Den stribede er i hør/bomuld/viscose og er lavet af Sanne Fjalland.
og den harlekinternede er da også bare for skøn.
Den er lavet i japonica silk og designet af Kathe Fog.


 Kan I se hvad jeg mener ? lutter fristelser !
og så har I endda kun set toppen af isbjerget.

Vender tilbage med faktaboks vedr. Betsy i weekenden. 
(skal lige i nærkontakt med bog og garn igen )


10 kommentarer:

Fru Olsen sagde ...

Jeg føler mig hensat til 80 erne (?) med de modeller. Kan det passe?

Fru Knudsen sagde ...

Måske skulle jeg investere i det blad?

Madame sagde ...

Wow, sikke nogle skønne modeller - jeg er spændt på at se, hvilke af dem du går i gang med, Mona.

vidunderlige univers sagde ...

Sikke fede ting - spændt på hvad du vælger at lave Mona...:0)
KH Iben

Uldbegavet sagde ...

Der er nogle utraditionelle ting imellem, f.eks. en hæklet, ternet jakke. Det er jeg ikke stødt på før.

vibstrik sagde ...

Dejlige ideer..hvad mon du finder på?

marion sagde ...

ser faktisk ud til at være et temmelig skønt blad denne gang måske man skulle have bladet denne gang.....

Frk.Bogorm sagde ...

Kære Mona. Du som ved alt om strik - du kan vel ikke anbefale mig en nem opskrift på en sweater? Jeg har 12 nøgler uldgarn der hedder Drops Eskimo. Det er grønt og smukt, og har snart ligget i et år. I hvert fald et halvt.

Irene sagde ...

Det ser ud til at være et af de bedre blade med mange fristelser. Den hvide hæklede og den ternede jakke er jag da ret vild med. Må vist hellere få købt det blad.
Ideer kan man da aldrig få nok af, vel ;o)

Anonym sagde ...

Altså Mona. Mit Kreativ Strik ser ikke ud som dit. Jeg tror du har fået et gammelt blad. Det blad du henviser til er nr. 1. Jeg har lige fået nr. 2.
Birgitte Clausen