søndag den 3. februar 2013

Garnembargo - min bare !


Inde hos frujensensunikum er der rigtig mange lækkerier.
Sådan nogle kan jeg ikke modstå, så i fredags var jeg omkring posthuset
og hente et par kasser fyldt med det lækreste garn.

Dette kit har jeg haft øje på en tid - spændende jakke.
Jane (der har frujensensunikum) har strikket jakken op,
og I kan se den inde på hendes blog.


Som en ekstra lækkerhedsfaktor er, 
at kittet leveres i denne skønne pose.
jeg valgte den turkisblå som kontrastfarve.


Så kom jeg lige til at se, at der sørme var et forårstilbud 
på noget rigtig lækkert uldgarn, iblandet 30% silke.
160 kr. pr 500 gram. Den kunne jeg ikke lade ligge.
Den blev indkøbt i marineblå og pink.
Den marineblå kan måske blive følgetråd i en trøje jeg har planlagt til min mor.
Jeg må lige lave strikkeprøve for at se, om planen holder.

Til den trøje, som er 'Betsy' (den med boblerne ved halsen) fra Holme Samsøes 'Suveræn Strik'
købte jeg dette lækre økologiske uldgarn - men det er lige tyndt nok, selv om det er til pind 4-4,5,
så jeg må have en ekstra tråd.
Farverne på billedet passer ikke helt - men måske kan I fornemme kvaliteten.


 Til sidst vil jeg gerne sige tak for kommentarerne til Anne Sophies ulv.
Jeres kommentarer har betydet rigtig meget for hende,
 og har glædet både hende og hendes forældre.  :o)



13 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er en rigtig flot jakke, du vil strikke - jeg glæder mig til at se den færdig. Sikke mange skønne garner, du har købt!

DIY se her hvordan sagde ...

I mit næste liv vil jeg have en garnbutik. Det er jo det skønneste sted man kan opholde sig.

Fru Knudsen sagde ...

Fornemmer jeg at din svaghed for garn overvandt embargo!! Kan godt forstå dig, sikke lækkerier

AC sagde ...

Det er en meget smuk trøje, du har købt garn til. Og lækre garner!

Gitte K sagde ...

Det er bare som om, at når nu man ikke må, så er man nærmest nødt til for at overleve:-) Det er godt nok noget lækkert garn du har fået slæbt til huse.

Strikkeglæde sagde ...

Lækkert garn og et godt tip med fru jensens unikum, det skal jeg have kigget lidt mere på

Lisbeth sagde ...

Kan godt forstå du synes det svært, at lade være med at købe det lækre garn. For mit vedkommende går det faktisk rimeligt godt med at lade være med at købe, bare for at købe..

Hanne Rimmen sagde ...

Lækre, lækre sager ;o)
- så blev der lidt nyt til dig også, selvom du ikke kom til Rødovre ;o)
Den bliver super skøn den jakke.
kh. Hanne

Uldbegavet sagde ...

Hold da op hvor har du købt ind. Sikke mange lækre garner du har fået. Jeg bliver helt misundelig.
Ulven er utrolig, tænk at have sådan et stort talent.

Sysler fra hverdagen sagde ...

Det ser spændende ud. Den jakke skal du nok blive glad for.

Karin Grøn sagde ...

Flot jakke- forresten skal jeg huske at fortælle dig at der på Online strikkecafe på Facebook og i den åbne gruppe, der hedder Strik samme sted er en invitation til strikkecafe på lørdag i Nørresundby. Hvis du har lyst kan du sende mig en besked. Det kunne være hyggeligt.

Irene sagde ...

Så kan man da sige at der er tanket op .. thi hi... skønne ting du har fået købt.

Lise Halager sagde ...

Hvor ser det lækkert ud - bortset fra det skal på strikkepindene :D

Spændt på at se resultaterne. De plejer at være super skønne fra din hånd.

Kh Lise