fredag den 25. januar 2013

What shall we do with a 'filtet trøje' .. (en slags give-away)


Siden sidste weekends vaskekatastrofe har jeg været igang med at nyorientere mig.

Søsteren skal naturligvis have en ny trøje - 
det er jo synd for hende, at den anden yndlingstrøje blev 'en anelse' for lille til hende.
Sådan en må jeg igang med.

Nu ligger der en fin, tæt trøje, der vil kunne komme til at passe fint til et barn i sen børnehave- 
eller tidlig skolealder.

Jeg kan lige se den for mig - den kan fx klippes op,
der kan sættes lynlås i...  den kan kantes .. 
der kan måske broderes på den ?
(jeg ser et kursus i broderi hos unikarina.dk - aner ikke om der er flere pladser),
eller der kan laves alt muligt andet sjovt.

To problemer for mig :
jeg kender desværre ikke en lille pige i den rette alder og størrelse,
og desværre er jeg ikke selv specielt ferm når det kommer til at sy.

Men der kan der jo være andre der er ?

Derfor denne blog-leg / give-away :


Har du nogle gode ideer til hvordan denne trøje kan komme til ære og værdighed igen ?
og kender du en lille pige, som kan glædes over en ny smart kreation ?

så byd ind i kommentarfeltet.  Det vil kun glæde min søster, at hendes trøje kan glæde en anden.

Og ligeså mig. Så har mit arbejde med at strikke ikke været forgæves,
og det vil være rigtig sjovt - for ikke at sige en fornøjelse - at se, hvad andre kan få ud af den.

Betingelser ?
kommentar + fast læser = 1 lod.
+ skriv gerne, hvordan du kunne tænke dig at forvandle trøjen.

+ NÅR engang den er forvandlet - så skriv et blogindlæg om det  :o)
(så vi kan følge trøjens forvandling). 

Så vil jeg sammen med søsteren kigge på forslagene, og trække lod   :o)

nedenunder ser I strikketætheden. Den er ikke helt håbløs.
En god lun jakke kan det sagtens blive til. 

Jeg håber rigtig mange vil lege med  :o)

Vi trækker lod i forbindelse med min søsters fødselsdag den 9. februar. 



12 kommentarer:

Madame sagde ...

Jeg håber, din trøje finder et nyt hjem, hvor den genopstår i en smuk og spændende version - og glæder mig til at læse mere om det her (men jeg er ikke med i din fine give-away).

Kirsten Søeballe sagde ...

Hvad med at sy en flot taske til din søster?
Så bliver blusen da brugt på en kreativ måde og er ikke gået til spilde.
Mvh Kirsten

Trillemus sagde ...

Det er virkelig en god ide at give trøjen nyt liv i form af en fin jakke til en lille pige. Jeg kan sagtens se den for mig med broderi, perler og pallietter og med en lynlås. Desværre kender jeg ikke nogen pige i den størrelse, så jeg deltager ikke i denne give away.

Kh Mette

Karin Grøn sagde ...

Hej Mona. jeg tænkte det samme da jeg så spørgsmålet. jeg kender ikke nogen små piger i den størrelse- vores lille barnebarn er jo alt for lille endnu. Jeg håber den finder anvendelse--- jeg kan høre du har nogle rigtigt gode ideer- men det er bare SÅ ærgerligt alligevel et eller andet sted.

Lis sagde ...

Jeg har jo før meldt ud med uldne futter, men synes også en taske med små hæklede blomster eller andet kunne være en mulighed.
Dog er ideen med at lave den om til en jakke tillokkende. Jeg kender en lille pige som må være i str. 116/122, ved ikke om det passer med mål men så kunne den også piftes op med broderier og bling/bling. Eller klippes op i Romper og sys sammen til en pude igen. Jamen mulighederne er jo uendelige, når jeg først begynder at tænke. Det ser ikke stift ud, og jeg håber ikke det er det for så er jeg til bage ved taske og futter. Uhh det er svært. Farven er bare så flot, og jeg kan godt forstå din søster var glad for den.
Uanset så bliver det spændende at se hvad vinderen gør ved blusen.

God week-end til dig og din søster.

Kh. Lis, som selvfølgelig gerne deltager i din give away.

Fru Knudsen sagde ...

Jeg er en spillefugl og deltager, har jo et på børnebørn som snart starter i 0.klasse. Kunne også se en pude, eller måske noget helt andet

unikarina sagde ...

Det er så ærgerligt at den blev vasket forkert.
Jeg kan god lide din idé om at klippe den op foran - lave den til en skøn forårsjakke. Jeg tænker dog i nogle trykknapper og smukt bånd. Det kunne godt krydres med nogle broderier. Jeg kender 1 pige, som ville kunne passe den - og jeg er sikker på at hendes mor ville elske et stykke lækkert tøj til hendes datter.

helle christiansen sagde ...

Din-og-Flere-Giveaway-Her

strikkeentusiasten sagde ...

Hej Mona
Nu har jeg så læst baglæns .....det er godt nok ærgerligt med den skønne trøje og ikke mindst alt det arbejde der ligger bag ....Ulla var vel også glad for trøjen.

Ideen med at lave den til en børnetrøje/jakke med broderi er da rigtig god, men jeg synes nu også taske tanken er ret tillokkende, måske med lidt grove træ hanke/håndtag og fladsyning som pynt....tja mulighederne er mange.

Jeg kender heller ikke børn i den alder så jeg deltager ikke i din ellers flotte giveaway


Ps. Hold da op så mange flotte modeller der lige er hoppet af dine rødglødende pinde ;-)
Jane

Balles Bazaar sagde ...

Hej Mona. Jeg kom til at tænke på om der kunne laves en lækker rund kurv af trøjen. En kurv som kunne bruges som garn nøgle holder eller brødkurv, for ens til din søster, hvis hun ikke er til garn og strikkepinde. En rund kurv foret med et sødt matchede bomuldsstof, evt med en hank, hvis det skal være rigtig fint.

Hanne Rimmen sagde ...

Jeg ser for mig en lækker lille børnjakke med smukt blomstret foer og lynlås.
Hmm... kunne måske brodere noget smukt på ryggen.
Det var lige nogle hurtige tanker her fra ;o)
kh. Hanne

frk. hansen sagde ...

Hej Mona :-)
Vi kender det desværre også godt her i familien og vi har blandt andet lavet the og kaffe varmer til stempelkander samt små bordskånere også til varme ting. Når de er i uld varmer de jo så lækkert.
Måske jeg i den nærmeste fremtid burde ligge mønsteret op på bloggen :-) -Hvis nu uheldet skulle være ude en anden gang :-)
Hilsen Frk. Hansen