torsdag den 3. januar 2013

Strikkekavalkade 2012


Egentlig synes jeg jo ikke rigtig jeg har fået strikket noget i 2012,
men når jeg sådan summer op, kan jeg godt se, at det alligevel er blevet til et par ting.

Den første store ting, som tog lidt tid først på året, 
var denne 'Rubinrød Drøm' fra Kreativ Strik. 
Den er lavet i Japonica garn - mønsterstrik hele vejen.
Den kjole har jeg været rigtig glad for, og jeg har brugt den en del.



 Den næste hører måske snarere til i 2011, for det var min søsters julegave sidste år.
Men som nogle af jer måske husker, endte den katastrofalt i vaskemaskine og tumbler,
og enden blev disse par tasker - som hører til i 2012. 


Så fik min søster og jeg hver vores udgave af Jackie fra Drops.
Den er strikket i nepal garn - det gik relativt hurtigt på store pinde.
En dejlig varm trøje, som jeg dog kun har haft på et par enkelte gange.
Min søster bruger sin en del.


Denne Vitamin-D af Kirrmeyer blev også færdig i foråret.
Den er strikket i geilsk garn. Langsommelig at strikke,
og jeg glemmer desværre at bruge den.


Denne trøje blev et hit hos min mor.
Det er oprindelig Pompon - men jeg lavede en del om på modellen.
Den blev uden pompon, og fik lange ærmer.  Den er strikket i højlandsuld
fra Garnudsalg.dk, lækker kvalitet.


Disse par silketweed trøjer til mine søstre (det er mig selv der er model på den blå),
er også Kirrmeyer modeller. I kan se flere fakta på Ravelry, hvis I er interesserede.


Så fik jeg også lige lavet denne bluse 'Isolde' fra bogen 'Close' af Lisa Renner.
Garn fra fru Jensens unikum.


Strandskadetrøjen er fra Læsø Uldstue - Kittet købte jeg da jeg var på sommerferie.


Denne bluse er en model fra bogen 'Rowan Summertweed',
designet af Kim Hargreaves.


 Det er denne sommerbluse også.
Den blev lavet som give-away til bloggens fødselsdag i august.
Det samme blev 'eksperimentet', der dog er af eget design.


Trøjen her er fra Coastal Knits, jf. Ravelry.


Og denne lille sommerbluse er designet af Stine Hoelgård,
er fra Kreativ Striks sommerudgave. 
På grund af det kølige sommervejr blev den desværre ikke brugt så meget, som jeg havde lyst til.


Så kom vi frem til den løbske Beezy, som har sin helt egen historie,
jf. tidligere indlæg.
Den blev lavet som julegave til min søster - og den endte heldigvis med at passe. 


Rosalinde var julegaven til min mor - garn og kit fra Læsø Uldstue.


Denne halsedisse, som jeg desværre ikke fik fotograferet i færdig stand,
nåede jeg lige på falderebet af 2012,


Og på pindene ved årets udgang var igen denne farverige trøje fra Ruths.dk

Den kommer desværre ikke til at høre til i 2012 - den er lige på trapperne nu,
som det første færdige i 2013.



15 kommentarer:

Merete sagde ...

Hvor har du dog fået meget fint strik af pindene!

Pernille sagde ...

Du har været flittig! Det er nogle meget flotte ting der er røget af dine pinde, jeg er ret imponeret. :) Godt nytår :)

marion sagde ...

Hold da op du har dog nået vældig meget :-)

Fru Knudsen sagde ...

Jeg var nu ikke i tvilv om hvor produktiv du har været. Så fine ting du har "produceret" og oveni købet har du jo ændret nogle ting temmelig meget, som tidligere nævnt, det grænser jo til at du kande kalde dem "dine egne design"

Gitte K sagde ...

Hold det helt op det er godt nok blevet til mange lækre ting. Glæder mig til at se ruthtrøjen.

Aslaug sagde ...

Må sige du har været flittig :) Jeg er vild med strandskade trøjen. På Færøerne hedder strandskade tjaldur, det synes mine børn er så sjovt.

Ulla Reiche sagde ...

Hold da op..... Skal da lige love for at du har fået brugt noget garn i 2012

Kh

Ulla

Lea sagde ...

Du har virkelig fået strikket nogle lækre ting i 2012; og mon ikke det kommer til at gå lige så godt i år?!!!

Vibekes lille ullne sagde ...

Ikke fått strikket noe særlig?? Det bugner jo over at lekker strikk på bloggen din og jeg gleder meg til å følge med i 2013 også! Godt nytt år til deg! :)

Madame sagde ...

Hvor har du strikket mange skønne ting, Mona! Jeg er helt betaget af jeres Jackie fra Drops og også af din Vitamin-D af Kirrmeyer!

Madam Munch sagde ...

jamen du har virkelig strikket mange fine ting.
Kim Hargreaves-trøjen er vældig flot.

Kludemutter sagde ...

Ja, du da haft gang i strikke pindene.
Fine ting du har strikke.
Spændene at se hvad det bliver til i 2013.

t

Britt sagde ...

Det er nogle flotte ting, du har lavet. Er lidt betaget af at du bruger så 'kraftige' farver!

Irene sagde ...

Hold da op du har været flittig.
Rigtig fine ting du har fået lavet i årets løb.

Strikkefuglen sagde ...

Hvor har du lavet mange lækre ting og med sådan en billed kavalkade bliver det ret synlig :-) din mors trøje fra Læsø er vild flot.
Glæder mug til at se hvad du finder på at strikke i det nye år
Majbritt