onsdag den 30. januar 2013

Hovedløs Torso


Nå ja - en selvmodsigelse - for var der hoved på,
var det ikke en torso.

Dukken til min søsters fødselsdag vokser støt.
Nu er jeg igang med halsen, og så kommer der hovede på. 
Det bliver sjovt at se, om jeg kan ramme søsterens karakteristika.
Om ikke andet, så hjælper det nok, når jeg får strikket noget tøj til hende.

Det er sjovt at strikke dukke - og jeg har fået idé til en 'mor-dukke' også.
(min mor kan næsten ikke få øjnene fra den dukke jeg strikker til min søster,
og er meget optaget af at kigge i bogen. Jeg tror hun også ønsker sig en).
Så måske kan jeg få lavet en til hende.

Derfor kørte jeg lige omkring bettekun og købte lidt mere af den hudfarvede,
og en orangebrun farve, jeg tror egner sig til håret.

Så KUNNE jeg jo ikke dy mig for selv at få bogen.
Den stod og kaldte på mig henne på hylden i Bettekun.
Hidtil har jeg kun haft bogen hjemme fra bibliotek - men de vil jo have den tilbage.

Jeg kiggede også lige på det eneste tilbageværende bog om Marius Genseren.
Jeg var voldsomt fristet - men den må vente lidt.
Mette sagde, at hun har bestilt flere eksemplarer hjem.
Den må jeg også have fingre i på et tidspunkt. 

Og så har jeg (igen) brudt garn embargoen på det groveste.
Mere herom senere  :o)


10 kommentarer:

Ulla Reiche sagde ...

Jeg købte bogen til grib garnet i Silkeborg. Jeg har fået strikket ben og krop skal igang med armene. Det ligger lidt stille for der er ting som haster mere her i kulden.

Kh

Ulla

Fru Knudsen sagde ...

Glæder mig til at se det færdige resultat

Ditte Olsen sagde ...

Jeg har også dukkebogen, men har endnu ikke strikket dukker. Mariusbogen skal helt sikkert også bo her på et tidspunkt, for den er da for fed.
Dukken bliver fin, glæder mig til at se hovedet.

Mange hilsner
Ditte

Madame sagde ...

Du bryder garn embargoen på dejligste vis - jeg kan godt forstå, din mor gerne vil have en magen til!

laj sagde ...

bliver da spændende at se hende færdig

Aslaug sagde ...

Får helt lyst til at strikke en dukke, måske skulle man lave sig en kloning :)

Strikkeheksen sagde ...

Mit råd er: Afskaf garn-embargo ;-) Når noget er forbudt, flyttes fokus uvægerligt derhen ;-)

Ved du hvad, Mona, jeg glemte jo fuldstændig at kommentere din Ella sidst jeg var herinde - den er blevet utrolig smuk - sådan en må jeg også bare få lavet på et tidspunkt :-)

God fornøjelse med dukkerne :-)

Dyreglad-pige sagde ...

Tillykke(:
Du har vundet min ene give away, hvor du har vundet et fint lyserødt armbånd. Jeg har sendt en mail til dig(:

www.dyreglad-pige.blogspot.com

Gitte K sagde ...

Glæder mig til din færdige " søster".

marion sagde ...

De er da også bare søde de dukker :-)