søndag den 29. april 2012

Forårshaven og Vitamin D kvaler


Nu skal jeg da lige love for, at det vælter op ude i haven.
Dage med vekslende regn og sol gør sit til, at det er nu, det sker.
Jeg er helt fjollet med at tage billeder af blomsterne i haven. 
Senere på sommeren vil jeg ikke kunne fatte, hvorfor jeg gad at tage billeder af den bare jord.
Men på denne årstid trænger vi simpelthen til at se lidt farver og blomster.
Se bare denne tulipan - hvilken forrygende farve !


Jeg tror det er aurikler, der kommer her. Ret mig hvis jeg tager fejl (jeg er som tidligere skrevet relativ ny haveejer )


 Her har vi vibeæg og forglemmigej (eller er det kærmindesøster ? - jeg forveksler altid de to)
og nedenunder bronzeblad og aurikler.
Bronzebladet købte jeg på den årlige markedsdag med den lokale afd. af haveforeningen.
Den gror godt i den mere skyggefulde del af haven.
Der er mange gode ting at købe på det marked - og det til en absolut rimelig pris. 


Det er en fornøjelse at se de ting jeg har sået de sidste par år komme op nu.
Nogle af dem ..
for andre har frosten taget.  ;o)

Ærteblomster og solsikker blev plantet her i weekenden. 
Nedenunder kan I se ærteblomsterne. 
Nu bliver det rigtig spændende om de kan klare sig ude 
- om haren bliver fristet af de friske skud, eller de kommer til at mangle vand, eller nogle af de 
millarder af andre ting der kan ske sådan nogle små spirer
når nu de kommer til at passe sig selv de næste mange dage.


Dagen er gået med havearbejde,
men lidt strik blev det da til.
Er lige nu ved at lægge an til Isolde, 
og har tidligere på dagen knoklet med Vitamin D. 
Ja - Knoklet !
Jeg er nået til pullen, vendestriksdelen.  
Og den engelske opskrift har drillet, og jeg har trævlet op et par gange. 
Nu tror jeg dog jeg har fanget systemet (igen, for det er 2. gang jeg strikker den).
Det er virkelig en opmærksomhedstest at strikke den trøje  :o)
Det er derfor Isolde skal med på ferie, og ikke Vitamin D. 

lørdag den 28. april 2012

Posten kom med mere garn - og lidt om udplantninger


Igår modtog jeg den lækreste garnpakke fra frujensensunikum.blogspot.com
Jane Jensen har den seneste uges tid haft det vildeste udsalg på de lækre sommergarner 
- og også på nogle af dem, vi gerne strikker med til vinter  :o)

Jeg kunne lige se på Janes blog, at de helt udsædvanligt lave priser kun gælder frem til mandag,
så det er med at være hurtig på tasterne, hvis du også gerne vil have noget med.

Jeg kan varmt anbefale denne meget hyggelige og kvalitetsbevidste garnshop  :o)

Jeg glæder mig til at komme igang med at strikke med garnet.
Lige nu er jeg nået til nr. 2 ærme på Vitamin D

Når det er færdigt skifter jeg over og slår masker op til Isolde.
Jeg tænker det ferskenfarvede silketweed vil være bedst til den.
(Projektet skal I nok få at se).


Nu da jeg var igang med at tænke i sommergarner
blev jeg gjort opmærksom på, at der var tilbud på disse Drops bomuldsgarner 
6 kr pr ngl kunne jeg ikke sige nej til.

De gode farver var desværre væk inden jeg opdagede sitet
men disse er da også fine.  (jeg ville gerne have haft noget i lysegrøn og pink)
Fx kan man sætte den gule og mosgrønne sammen med en rød stribe,
og den røde og aqua sammen med den råhvide. 
sommerbluser ? håndklæder ? toppe ? andre ?


For nogen tid siden satte jeg frø til solsikker og ærteblomst
og de har stået og groet i vindueskarmen.
Fordi der har været så koldt med nattefrost
er de ikke kommet ud endnu.

Men nu går den nok ikke længere.
De er vist mere en parate til at komme i jorden..
så det må blive dagens projekt.


tirsdag den 24. april 2012

Et rigtigt oldemortæppe - og lidt held ..


Rigtig mange af jer laver de smukkeste hæklede tæpper, 
som jeg har beundret - ja nærmest misundt jer .. 

Selv har jeg endnu ikke kastet mig ud i tæppehækleriet 
og dog ..

For i 70'erne lavede min mormor og min oldemor dette tæppe,
og jeg mener bestemt at kunne huske, at jeg også selv bidrog med lapper.
Dengang var jeg vel 14-15 år.  Så lidt tæppe har jeg da kreeret  ;o)

Min oldemor havde fået sit ene ben amputeret, og trængte til lidt hyggeligt at lave som afledning af tankerne. Et projekt.
Min mormor alle garnresterne frem, og så var det bare at starte fra en ende af.
Grundfarven er lysegrå og beige,
og derfra udfolder alle mulige farver sig - både i hæklet form og i form af broderi.

Min mormor var fantasifuld og dygtig til at brodere sjove blomster - og et enkelt anker.

Tæppet er ikke særligt stort, et enkelt mølhul er det blevet til, 
og det har henlevet en slumrende tilværelse.

Lige indtil nu, hvor det igen er kommet til ære og værdighed,
og skaber hygge i mit sommerhus.

Jeg er rigtig glad for det gamle tæppe.

En anden ting jeg er rigtig glad for er,  at jeg lige netop her i aften har vundet denne give-away hos tinadalboge.dk.  Tak til Tina - det var lige hvad jeg trængte til  :o)

olivenserie far shop ernst

Det er lækre body produkter fra ShopErnst.dk

søndag den 22. april 2012

Roser må der til.

Mayflower

Da jeg for nogle år siden købte sommerhus
spurgte jeg en tidligere kollega med forstand på haver til råds.
Grunden bestod af en kedelig grøn 'mos'plæne omkranset af træer
Jeg ønskede farver i haven, samtidig med at det også skulle være et sted, hvor jeg kunne slappe af. Rådet lød : "plant roser".

Jeg blev anbefalet at gå ind på www.rosenposten.dk
hvor de også forhandlede hårdføre sorter, velegnede til fritidshuset.

Det råd fulgte jeg, og  siden har jeg hvert år handlet på rosenposten.dk,
 og har været yderst tilfreds dermed.

Jeg har buskroser, klatreroser, roser i mine krukker, en enkelt opstammet en af slagsen og en hybenrose, af en sort der ikke breder sig.

Jeg har også stauder og andet, men det kan I høre om en anden gang.

Første gang jeg skulle handle roser, havde jeg troet de kom i en ret stor varevogn.
Ja, det siger mere om mig, end det siger om roserne - for nok havde jeg hørt det var 'barrod' 
men havde ikke lige tænkt på hvad det indebar. 

Barrod er barrod. Som på billedet.
De kommer med Postdanmark i en lille kasse, evt. en foret kuvert, og så kaster man sig ud i at plante.
De første blev plantet en våd og rusket novemberdag for 5-6 år siden, og de har hver sommer efterfølgende forsynet mig med de mest utrolige blomster, som jeg laver i buketter.

(Nu må jeg vist lige indskyde, at jeg er et bymenneske, der aldrig har haft en have, og heller aldrig har haft interessen - før nu. Så der var mange erfaringer jeg lige måtte gøre mig).

Grogarantien på roserne hos www.rosenposten.dk holder ! 

Jeg har gjort brug af den én gang, hvor en rose jeg plantede efter forskrifterne, ikke kom. Jeg fik en ny som erstatning. Jeg har også plantet nogen, der hensygnede en trist tilværelse for til sidst at gå ud. Her må jeg desværre sige at jeg satte dem forkert. Der har jeg naturligvis ikke bedt om erstatning.  
Man bliver så klog af sine fejl :o) 


Igår fik jeg så en ny pakke roser med posten,
og idag har jeg været igang med at plante.

Ude foran er jeg ved at etablere en rosenhæk så der er noget pænt at se ud på fra stuevinduet. 
Samtidig afgrænser det grunden ud til vejen. 

De roser jeg satte der var Crocus Rose og Bonica 82.
(særligt interesserede kan slå dem op inde på Rosenpostens hjemmeside)


Der er også vejledning til hvordan man gør.
Jeg har gravet et pænt dybt hul, sat rosen i, fyldt op med en særlig rosenmuld, og har trådt sammen.
Jorden dækker op over podestedet. 


De andre blev sat op af et gammelt gyngestativ, der bestemt ikke pryder haven.
(det var her den tidligere fejl blev begået - jeg satte dem OP af stolperne på stativet. Dumt !)
Nu er de nye huller gravet mellem stolperne, og så må vi se, om ikke de kommer til at vokse fint.
Tanken med gyngestativet er, at jeg vil se om jeg kan skabe et rum a la pergola. 
Om ikke andet, så er det vel pænere end selve det gamle gyngestativ, der ikke umiddelbart kan fjernes. 

Der blev plantet 1 Uetersens Klosterrose (den glæder jeg mig vildt til)
1 Dublin Bay - som ser ud til at blive en smuk rød rose
og 1 Annchen von Tharau , som ser ud til at blive en stor høj busk, ikke en klatrerose.

Og så er jeg spændt på hvordan mine roser i krukkerne kommer i år.
Ville gerne have noget i krukkerne, som ikke skulle skiftes hvert år
men vinteren har været hård, og jeg fik ikke lige dækket krukkerne.
Så nu krydser jeg fingre. 

- og glæder mig til at vise dem frem her på bloggen, når engang de kommer.
Kong Frederik

fredag den 20. april 2012

Det begynder så småt at tegne sig


De seneste dage har jeg hygget mig med at gennemtrawle nettet
OG biblioteket
efter egnede opskrifter til at strikke en sommerbluse af det Rustik Tweed og morbærsilke
jeg købte hos frujensensunikum.blogspot.com for et par uger siden.
På biblioteket fandt jeg bogen 'Close' af Lisa Renner. Det er også en god bog. 
Der er en del spændende opskrifter - bl.a. også i Noro garn. 

På Ravelry.com fandt jeg denne model af Lisa Renner, der hedder 'Isolde'.
Den er lavet i Karen Noes Linea Hør (og mon ikke den kan 'oversættes' til Rustik Tweed ?)
det vil en strikkeprøve nok vise.

Jeg tror den kan være sød i det ferskenfarvede garn jeg købte,
og så skal jeg bare have fundet et par andre modeller til morbærsilken og den rosa Rustik Tweed jeg også købte.  Har listet nogle forslag i kø på min Ravelry side. 

Tænk sig hvilket eldorado i opskrifter og ideer der er derinde !


Fandt denne gratis opskrift hos designeren Ruth Sørensen (som jeg heller ikke kendte).
Fri download !  fantastisk cardigan i kauni garn. 
Check den selv på www.ruths.dk

Og så er der endelig den famøse Vitamin D af Heidi Kirrmeier, som jeg er igang med. 
Nu er jeg færdig med topstykket og skal igang med ærmerne. 

Nej desværre er der ikke motor på strikkepindende. Gid det var så vel ..
for der er godt nok mange projekter forude. 

Regner med at påbegynde Isolde næste weekend, så den kommer med til Slovenien.
Vitamin D kræver en del optælling og koncentration.


onsdag den 18. april 2012

Nu løftes sløret


Her har I mig så i min blå jackie.
Jeg er faktisk godt tilfreds med den
- også selvom der ikke var garn nok til en sjalskrave,
men kun til en 'almindelig' rullekrave.

Som I kan se, er det nærmest en tunika.
Trøjen er strikket i Drops Nepal, og ud fra Drops opskrifter.
(link findes på et af de tidligere indlæg om Jackie)


Jackie (og jeg) er fotograferet i villa-snekkersten.dk 
den skønneste B&B i Nordsjælland.
Jeg har lige været der igen i forbindelse med efter-og videreuddannelse.

Vedr. ideer til sommertoppe/trøjer, så takker jeg for jeres forslag
og går og hygger mig med at tænke videre. 
Det er egentlig lidt luksus sådan at gå og simre over, hvad det skønne garn skal blive til.
Jeg har en vag idé, der ligger til modning ..
men kom endelig med flere idéer, hvis I har noget. 



mandag den 16. april 2012

Hvad skal jeg dog finde på ?


Et luksusproblem - ja, jeg ved det.
Men jeg købte dette skønne garn hos frujensensunikum.blogspot.com
simpelthen fordi jeg faldt for fristelsen

- og da også fordi det snart er sommer, og sæson for søde små sommerbluser.

jeg købte 5 nøgler råhvid morbærsilke
5 nøgler rosa rustik tweed og 7 nøgler peach rustik tweed.
Lækkert, lækkert.


Og nu spekulerer jeg som en gal på, hvad de skal omsættes til.
Har surfet rundt i blogland og på Ravelry for at hente inspiration

skal jeg strikke den 1 trådet, eller 2 trådet ? 
hvilke farver skal jeg sætte sammen ? 
og rækker 5 ngl til en bluse med lange ærmer, eller blot til en top ?
(jeg har ikke den store erfaring med denne garntype - plejer mest at strikke i uld eller bomuld)
men nu skal det være!


Jeg forestiller mig en lidt feminin model i mønsterstrik
men det kan være alt muligt.
Har fx kigget lidt kig på 'gåseøje' hos AD 

men måske er der nogle af jer der har andre forslag ?
jeg hører dem gerne  :o)


og så glæder jeg mig da ellers til at få prøvet det garn. 

lørdag den 14. april 2012

Lidt D-vitaminer


Nu, hvor jeg har kastet mig ud i endnu et D-vitamin,
synes jeg lige jeg ville (gen)vise jer den jeg strikkede til min søster i efteråret.
Der er et par stykker af jer, der i jeres kommentarer spørger til D-vitamin, så her får I den  :o)

Farven på søsterens trøje var blågrøn, og jeg synes det var en rigtig lækker sag.
Garnet var geilsk, 2-trådet, og den var strikket på pinde nr. 3 1/2.
Trøjen blev strikket oppefra og ned.


Modellen var en Heidi Kirrmaier, og opskriften fandt jeg på Ravelry.
Det var en udfordring at skulle strikke efter engelsk opskrift.
Heldigvis fandt jeg frem til en oversigt med 'oversættelser' og det hjalp mig 
med at finde ud af hvordan jeg fx skulle tolke
"Row 1 (WS)(set up): p2, pm, p Sleeve sts. om, p Back sts, pm, p Sleeve sts, pm, p2"
Nogle gange skal jeg yo eller m1r / m1l, osv.

Jeg var fuldstændig lost - men redningen dukkede op.

Nu ved jeg at 'purl' = vr, knit = r, yo = slå om, osv. 
Og når først man har en kodenøgle, så går det.
(Skulle nogle af jer kaste jer ud i modellen og mangle 'oversættelser' er jeg gerne behjælpelig).

Eftersom jeg allerede havde strikket en model af D-vitaminet
regnede jeg med, at det ville være en smal sag med nr. 2.
Helt sådan blev det ikke.


Her ser I mit første anslag til den jeg er igang med nu + det garn jeg har købt til trøjen. 
 Jeg er lidt vild med den blå. D-vitaminet ville jeg kaste mig ud i nu, 
for så at gøre noget atypisk : at slå op til endnu en ting.
Jeg skal nemlig til Slovenien i bededagsferien, og der ville det være rart med et strikketøj, der ikke kræver for meget, ikke bliver for tungt at bære/fylder for meget i kufferten, osv.

Problemet med D-vitaminet er bare, at den kræver koncentration.
Opskriften er række for række, og man skal virkelig tælle efter  - ellers går der kludder i det hele.
(jeg har pillet op så sent som idag).
Ok - værre er det så heller ikke. Den ER til at finde ud af ..
men det kræver bare lidt koncentration, og så bliver det svært at hyggesnakke samtidig med at man skal tælle og læse mønster. 

Vedrørende Jackie, så kommer der fotos af den med mig indeni her i løbet af næste uge.
Den sidder rigtig godt, og jeg er vældig tilfreds med form og farve.
Og - ja - det er en tunika. Det kom til at knibe med garnet, så det er så som så med sjalskraven.

Jeg kunne jo sagtens være hurtig, når det er på pinde nr 7, og når der i øvrigt var ferie  :o)

Til sidst vil jeg lige minde om den give-away, jeg lagde ud tidligere idag:



Give-away til de strikkeglade


Hvad skal vi dog finde på strikke her til foråret ?

Jeg startede med at købe noget lækkert garn hos frujensensunikum.blogspot.com
Så måtte jeg i tænkeboks - for hvad skulle det smukke garn dog omsættes til ?
I min søgen efter inspirationskilder faldt jeg over dette lille hæfte med 14 opskrifter på toppe og trøjer
 (+ en enkelt kasket) af Sys Fredens

Så var det jeg tænkte, at den måtte kunne glæde en af mine med-strikke-søstre i blogland.

Derfor denne forårsgiveaway ! 

Der er allerede et par af modellerne deri, jeg har kig på. Den ene som en 'måskeer' til noget Noro garn, jeg godt kunne tænke mig at strikke et eller andet i.

Strikkehæftet bliver trukket den 13. maj 2012 - dagen efter blogtræffet i Aalborg
OG reglerne for deltagelse er de sædvanlige :

1 lod = 1 kommentar + fast læser
2 lodder = link til dette indlæg.

håber rigtig mange har lyst til at lege med. 

Mange hilsener Mona

torsdag den 12. april 2012

Jackie den 2. er færdig ..


Nu er Jackie den 2. (dennegang til mig selv) blevet færdig.
Garnet rakte lige akkurat - dvs. jeg måtte justere, så sjalskraven bliver knap så stor
som oprindelig tilsigtet.

Underligt - for på søsterens Jackie, blev der 2 1/2 ngl tilovers ..


Lige nu ligger den til tørre på et håndklæde på gulvet
og når den er blevet presset 
Vil jeg lade mig forevige, iført Jackie, så I kan se den på.
Farven, der kommer tættest på, er den på det øverste billede.
Jeg glæder mig til at få den klar til brug - når den engang er tør.

På pindene er nu kommet en ny D-vitamin
- også til mig selv. 

Det hjælper alt sammen på To Do listen .. ;o)


Og så synes jeg da lige I skulle se mit lille vibeæg
som det så ud forleden morgen efter nattefrosten !

mandag den 9. april 2012

Boganmeldelse Naturlig Strik vol 2.


Som jeg skrev forleden, kom jeg ved et tilfælde ind i Ingalill Johanssons lækre garnbutik i Gøteborg, og fik ved den lejlighed hilst på Ingalill Johansson, forfatter til hendes og Ewa K. Andinssons bog 'Naturlig Strik', udgivet på Klematis i 2011. Den svenske udgave kom i 2010.
Desværre havde jeg ikke lige bogen med til en signatur - for det havde da været oplagt, hvis jeg havde vidst hvad jeg ville finde bag Garnfabrikens dør  :o)

Den bog er simpelthen så lækker, at den må man eje ! 
og jeg har lyst til at dele mine indtryk med jer her på bloggen.

Forlaget Klematis har en ret skrap klausul ifht. at bringe billeder fra bogen 
(forståeligt nok, for fotografen skal jo leve af det). 
Derfor vælger jeg at fotografere i uddrag, og på en måde, hvor I kan få indtryk af hvad det er jeg mener, når jeg siger bogen bare er lækker. Æstetisk lækker ! 
Samtidig har jeg indhentet forlagets skriftlige tilladelse til at bringe disse fotos :o)


I forordet skriver Ingalill, at is og sne var hendes første inspiratonskilde til bogen, og at hun havde forestillet sig elverpiger og isprinsesser i de snedækkede vinterlandskaber.

Dette billede er det til fulde lykkedes fotografen Ewa K. Andinsson at genskabe !
billederne gengiver kontrasten mellem det meget lette og feminine, og noget råt og rustikt.
Billederne er fotograferet ved ishotellet i Jukkasjär i Nordsverige - fantastisk smukke.
Jeg elsker simpelthen opsætningen og farveholdningen - strikmodellernes farver veksler mellem beige, råhvid og grå, og alt er strikket i økologisk uld. (Den svenske originaltitel er 'Stickat i ekologisk ull').


Jeg fik bogen hjem fra biblioteket, men da den efterhånden blev så fyldt med gule markeringslapper for ting, jeg gerne ville strikke, indså jeg, at jeg ligeså godt kunne købe den selv ;o)

Selve strikmodellerne er også en blanding mellem det rå, det rustikke, det feminine og det romantiske.
Der er nederdele, pulsvarmere, kjoler, trøjer, bluser, cardigans, huer, vanter, benvarmere - masser at vælge imellem.


Nu er det måske ikke lige sæson for at vise disse vinterlige billeder,
men sæsonen hvor vi igen skal til at strikke sjaler og huer kommer igen.


Denne hulmønstrede bluse er en 'must do' ting. Den er rigtig sød.
Flere af de opstrikkede ting så jeg 'live' oppe i butikken, og det gav bestemt også lyst til at kaste sig ud i modellerne. 

Der er også en kort jakke med snoninger, jeg har kig på, og en af nederdelene. 
Ja faktisk har jeg nok kig på det hele, når det kommer til stykket  :o)

En anden kvalitet, der kan fremhæves er, at der er et specielt afsnit med Tips og opskrifter, herunder gode strikkeråd.

Bogen er på 119 sider, og prisen kan googles.
(og jeg har netop set den i bladet fra Gyldendals bogklub til kr 199).

Her kommer lige et billede af den trøje, jeg købte garn til i Gøteborg :





søndag den 8. april 2012

Påskehare Special (opskrift sunde snacks)


Her i sommerhusområdet er der masser af harer. 
De hopper fornøjede rundt derude, og det er hyggeligt at se dem.

Påskeæg i år har ikke manglet,
men ingen af dem har været af chokolade. :o)

Det skønne fuglehus fik jeg af min søde veninde,
og den søde påske-høne-krukke fik jeg af min ligeså søde søster, 
der også havde lavet disse fantastiske kickærtesnacks til mig.

Her i huset er vi rimeligt fedt- og sukkerforskrækkede, og spiser kun sunde ting,
så det var det pefekte påskeæg  :o)


Skulle der være andre der har lyst til at prøve, kommer min søsters opskrift her:

"Lækker snack, som kan spises med god samvittighed - jo, det findes.

Kikærter udblødes natten over, skylles og koges i 46min - 1 time eller
Man køber kikærter på dåse. Det første er langt det billigste.

De kogte kikærter hældes i en plastikpose, hvori man hælder en smule
rapsolie. 1-2 tsk pr. person. Lige nok til at saltet hænger fast. Salt
- tja, det hælder man ned i posen til kikærterne, og fordeler olie og
salt grundigt over ærterne. Derefter breder man dem ud på bagepapir på
en bageplade og propper dem i ovnen ved 200 grader i ½ - 1 time, til
de er sprøde og gyldne.

Eller hvis man er så heldig at man har en Tefal Actifry, så bruger man
bare den i 45 min - en time i stedet for ovnen.

N.B. Prøv at variere med karry, chili eller andre krydderier.

Haps, så er der snack til aftenens film i TV"


Og så lige en remisens fra Gøteborgturen - disse skønne fugle, købt i Indiska  :o)


Der var koldt her til morgen -  -3 grader kl. 7.30 da dette billede blev taget.
God påskedag til alle.