lørdag den 31. marts 2012

Vinderen er trukket ..


Så er der trukket en vinder af dette skønne tørklæde fra Becksøndergård,
doneret af buksepigen.dk

Da Lykkens Gudinde holder fridag,
måtte jeg ty til andre metoder.

Jeg valgte 'Random.org'
der ramte lod nr. 14.


Dermed blev vinderen Rikke, med bloggen http://kreanurligheder.blogspot.com/

Tillykke til Rikke, der allerede har fået direkte besked. 

Og velkommen til alle I andre nye læsere  :o)
Det glæder mig I vil læse med på min blog - og være med til at inspirere til nye skriverier.

Til jer, der ikke vandt tørklædet, er der alligevel håb om en pakke,
for I har muligheden for at være med i den pakkeleg jeg omtalte igår, hvor der er 100% gevinst.
med superfedt indhold :o)



fredag den 30. marts 2012

Pakkeleg


Det er så hyggeligt med pakker !
Der er sådan lidt juleaften over det ..
Og er man med i en pakkeleg, er gevinstchancerne 100 %   ;o)

Jeg modtog min første hemmelige pakke fra Rikke og Anne på noerkletoeserne.blogspot.com , 
Fyldt med spændt forventning åbnede jeg .. 


og fandt disse skønne serviet-får  :o)
bag dem var der forskellige papirer og små balloner ..
mistænker nørkletøserne for at have omtanke for min interesse for decoupager ?
Det er i hvert fald hvad jeg sagtens tænker det kan indgå i  :o)

I pakken var der en pakke ..
en lille pose fyldt med .. 
påskeæg - perler - muffinforme - hæklet blomst og sommerfugl, sjov tape 
herlige ting :o)


Påskeæggene kom straks i brug i denne påskebuket
hvor jeg netop havde hentet et par pilegrene ude i haven.


Hyggeligt !
Der afgår en hemmelig pakke herfra til noerkletoeserne.blogspot.com
når jeg igen skal på posthuset en af de aller nærmeste dage ..

Får du lyst til at deltage i pakkelegen
er der rige muligheder. 
De 2 første, der melder sig i kommentarfeltet her nedenunder, kan komme med, og I vil så hver modtage en hemmelig pakke fra mig.

Reglen er, at I derpå sender en pakke til mig - og finder to nye modtagere/deltagere i pakkelegen.

Til slut vil jeg lige minde jer om, at det er i morgen lørdag den 31. marts, at dette tørklæde udtrækkes i min giveaway.  Det er doneret af buksepigen.dk


mandag den 26. marts 2012

En sand knokle weekend ..


Mens (vistnok) alle andre i dette land kunne nyde og slappe af i det gode forårsvejr,
blev der bare knoklet igennem i og omkring mit sommerhus.

Enhver tanke om at have et sommerhus som et sted hvor man kan slappe af i weekender og ferier 
er en total vildfarelse, skulle jeg lige hilse og sige ! 
(Med mindre man altså hører til den del af menneskeheden, der slapper af ved at knokle løs i hus og have, forstås..  ;o)
Men hold op, hvor vi da også nåede meget ! 

Det var hårdt, mens det stod på - men bagefter er det bare fedt at være på forkant ! 


Der blev sået frø til solsikker (buskede) og ærteblomster ..
Der blev vasket vinduer ude og inde 


Der blev luget i bedene (og der er mange),
stauder blev klippet ned (også mange)
der blev revet grene og blade væk ..(masser)


Her et udsnit af de krukker, jeg har haft til at stå ude i vinter ..
spændende hvor mange, der har overlevet ..
Andre står herhjemme og inde i sommerhuset - de kommer ud, så snart risikoen for nattefrost er ovre.
Desuden bliver der snart tilsået en masse nye ..
Jeg er vild med krukker, og det at have mange blomster med masser af farver,
(men jeg fortryder altid, når krukkerne skal tømmes/vandes  ;o).



Jeg fik plantet de forårsblomster, der har prydet stuen gennem vinteren
+ hilst på dem fra sidste år, der nu popper op .


Altankassen blev også lige tilplantet..
der blev klippet grene og siv ..
vasket af for alger ..


her en lille hyacint.
Tulipanerne er også på vej op
og ja, der vælter faktisk nyt op hver eneste dag.

Så nu er jeg spændt på at se hvad der mere  er kommet op,
 til påskeferien.


Ja, der var et liv i haven - hvilket lige inspirerede søsteren til at kigge i fuglebogen. 
Vi har masser af fugle dernede, takket være fodring gennem hele vinteren. 

Nå ja, vi var ikke de eneste, der var igang.

Mens jeg vaskede vinduer, måtte jeg konstatere, at der var en, der trænede sækkepiber..
det lød godt, men usædvanligt ...

Og pludselig fik vi besøg af hele 2 indsamlere fra Kræftens Bekæmpelse på én gang.

Det var lidt sjovt, for de havde hver sin rute.
 Begge blev vist temmelig overraskede over at møde hinanden.. 
de var kommet ind fra to forskellige sider.

 Vejret var med dem til deres indsamling, og jeg håber det medvirkede masser af skillinger i indsamlingsbøsserne. 

lørdag den 24. marts 2012

Jackie fix og færdig


Her er så Jackie med indhold, som lovet. 
(og jeg når det lige inden det bliver søndag. Har haft vældig travlt i haven hele dagen).

Søsteren blev vældig glad for sin nye trøje/tunika, 
og havde ikke spor imod at gå mannequin i nyerhvervelsen.


Den sidder flot på ryggen, har en god pasform.
Dog synes jeg ikke jeg er helt tilfreds med indtagningerne ved ærmerne, idet de ikke bliver ens i hver side på grund af mønsteret.
Trøjen er strikket med påstrikkede ærmer og et bærestykke, og det er kun på selve ryg- og forstykke der er indtagninger til ærme.

Nu er jeg ved at strikke Jackie til mig selv
og noget af det, jeg vil lave om, er ribben i halsstykket.
Først strikker man 1 r 1 vr, så 2 r 2 vr, og til sidst 4 r 4 vr.
Jeg tror jeg vil gå direkte fra 1 r 1 vr til enten 4 r 4 vr eller blot 3 r 3 vr, uden mellemstykke med 2.


Trøjen er med 3/4 ærmer, og der strikkes knaphuller og påsyes 4 knapper.
jeg fandt disse 'firkløvere'

Igen kan I se den flotte pasform på ryggen.

Garnet er drops Nepal, og jeg fik 2 1/2 nøgle i overskud (strikkede str xxl, hvortil der ifølge mønsteret skulle bruges 1050 gram - og jeg har kun brugt godt 900 g. Har holdt de angivne mål.
Og så vil jeg endda sige, at de 1050 g kun var til en bluse, mens jeg helt klart vil mene, at det jeg har strikket, er en tunika. (hvor opskriften sagde 1200 g).
Ok - resterne skal jeg nok få brugt til et eller andet ....

Jackie er strikket på p 7, undtagen halsen, der er strikket på p 5.
Det har taget mig ca 3 uger at strikke den - hvilket er rimeligt hurtigt, når man tager i betragtning, at jeg også har lavet andre ting end at strikke.   :o)


fredag den 23. marts 2012

En dejlig forårsdag


Da jeg kørte hjem fra arbejde idag, var der det herligste forårsvejr.
Forårskåd begav jeg mig til sommerhuset
med forestillinger om at sidde i solen og nyde dens første stråler ..
Men ak - da vi nærmede os Hals, kom havgusen ..
Og det var sådan, det så ud her i området, mens I andre nød solen !


Tågen forhindrede mig dog ikke i at se alt det, der nu vælter op af jorden..
disse stauder var der ikke for en uge siden.
Jeg kan ærligt talt ikke huske hvad det er for nogen 
- det vil vise sig når de kommer mere frem.
(jeg er ikke noget systematisk havemenneske med fortegnelser over hvad der er hvor. 
Jeg lader mig overraske hvert år )


Mon ikke dette er en blå anemone ?
køn er den i hvert fald.


Denne gule tingest kan jeg heller ikke huske navnet på.
 Fin er den, og insisterende i sin skønhed..


Lammeøret er er godt på vej op.
Den kan i øvrigt også anbefales i krukker - den er taknemmelig og kræver ikke megen pasning.


Påskeliljerne vælter også bare op nu.
Jeg kan ikke lade være med at købe rigtig mange af dem, lige så snart de kommer frem i januar.
Løgene sætter jeg ud i haven, sammen med løg af hyacinter, krokus  og hvad jeg ellers har haft af løgplanter i vinterens løb.
Det er rigtig hyggeligt nu at se det hele komme op.

Haven, og alle dens planter, vil også holde sit indtog her på bloggen hen over sommeren
for jeg er vild med mine blomster, og nyder at vise dem frem.
Men jeg glemmer ikke strikketøjet og alt det andet ! 
Jeg ville blot gerne vide, hvordan man laver 'kategorier' i mit layout her på bloggen, 
således at man kan søge under fx Strik, Haven, bøger og andet. Måske finder jeg ud af det en dag.

Søsterens trøje 'Jackie'  har netop fået knapper syet i ærmerne, 
og der vil blive mannequin opvisning her på bloggen i morgen.
Vi glæder os til at vise frem.. 

God fredag aften til jer alle.

tirsdag den 20. marts 2012

Jackie er lige på trapperne ..


Jackie er nu så færdig, at den har været en tur gennem vaskemaskinen
(på uldvask og UDEN tumbler)
og ligger nu udbredt til tørre.


Modellen ser ud til at have en rigtig fin pasform,
men I må vente med modelfoto til weekenden,
hvor søsteren bliver tvangsindlagt til at gå mannequin i sin nye trøje.
Jeg mangler at presse, sy knapper i ærmerne, samt mærkat på.

Samtidig er jeg begyndt på en blå Jackie til mig selv ..
foto bringes når jeg når lidt længere.


Til slut vil jeg ikke undlade at gøre jer opmærksomme på denne forening af gavstrikkere ..
ja Gavstrik hedder den.
Jeg er selv blevet opmærksom på den her på bloggen, og har just meldt mig ind.

Gavstrik udgiver dette blad, jeg bringer foto af - 
og arrangerer møder og seminarer.
- Ja, man kunne jo godt fristes af seminaret på Island til august .. 
(eller drømme om det ;o) 

Karlssons Kludeskab: Påske give away - find flotte keramikæg fra seeruptranberg

Karlssons Kludeskab: Påske give away - find flotte keramikæg fra seeruptranberg

lørdag den 17. marts 2012

Naturlig Strik


Igår lånte jeg den fedeste strikkebog på biblioteket!
Det drejer sig om 'Naturlig Strik' af Ingalill Johansson og Ewa K. Andinsson,
udgivet på forlaget Klim i 2010.

Ja egentlig havde jeg planlagt at vise jer fotos fra bogen,
for noget af det, jeg gerne ville fremhæve er netop det fineste layout.
(alt er fotograferet i Nordsverige, smukt sat op i farverne, så det står flot sammen i sin helhed).
Og så var der lige de modeller, der er i fare for at ryge på 'To do' listen her i huset ..
(fx en jakke i hulmønster, en kjole i ditto (ja i læste rigtigt), og en trøje med reliefborter.
Alt i råhvide, grå, camel farver, fortrinsvist i merino fra Hjertegarn eller Incawool.

Hvorfor viser jeg jer så ikke de billeder ?

Fordi forlaget Klim åbenbart har nogle rigtig stramme regler omkring copyright.
På titelbladet står at læse: "Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler: grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databaser eller på anden måde uden forlagets skriftlige tilladelse. Enhver kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser".  Jeg vover dog det ene øje og bringer et billede af bogens cover, så I kan få et indtryk af stil, farveholdning og layout.  Håber det går ? 

Jeg har før bragt billeder fra bøger og andet her på bloggen, altsammen med henblik på at anmelde bogen og/eller i håb om at inspirere I andre. I den forbindelse er jeg altid meget opmærksom på det med kildeangivelser. Dette i respekt for forfatterne, der har lagt arbejde og tid i bogen.  
Jeg er glad for, at ikke alle har så stramme betingelser som forlaget Klim, for det vil begrænse glæden ved at dele begejstringen over en nyopdaget bog med I andre.

I øvrigt er jeg ikke særlig omhyggelig med at lave vandmærker på egne fotos herinde, for jeg er så naiv at tro, at der hersker en kultur, hvor man angiver kilder, hvis man låner fotos. Er det mon ikke den gængse opfattelse ? 


I stedet for smukke Nordsvenske fotokulisser til rå og feminin (og naturlig) strik,
får I lige disse fotos fra min forårshave.
Det er en dejlig årstid - men jeg må alligevel lige kæmpe lidt med mig selv, for at få mig lokket til at gå ud og rydde op i staudebedene.


Jeg vil meget hellere blive  herinde, og strikke Jackie færdig.

torsdag den 15. marts 2012

Vinderen er fundet ..


Så er der trukket en vinder til dette lille glas billede.

Vinderen er :


Tilllykke til Helle, der får billedet tilsendt så snart jeg får navn og adresse.

Glem ikke der er endnu en give-away her på bloggen,
nemlig dette skønne tørklæde fra becksøndergård,
der trækkes den 31. marts 2012

Se http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=8281136857916237165#editor/target=post;postID=3560533889187488408



onsdag den 14. marts 2012

Jackie og lidt Nordisk Strik


Der er en ny søster-trøje under opsejling.
Dennegang  er det 'Jackie' fra Drops gratis opskrifter
Jackie er strikket i eskimo og på pinde nr 7, så det går herligt hurtigt.

Jeg har været igang et par uger, og når vel at mærke kun et par pinde/omgange om aftenen.
Ærmerne er 3/4, og skal bukkes op med en knap.


Mønsteret er et almindeligt sno-mønster.
Halsen bliver ud i et med pullen, en lidt stor krave.

Mon ikke jeg kan blive færdig her i weekenden ?
Og søsteren vover på at nærme sig en vaskemaskine med den i hånd!! 


Biblioteket har også haft mit besøg.
Jeg lånte denne herlige bog om 'Strik med nordisk tradition'.


Bogen indeholder ikke som sådan opskrifter,
men beskriver en masse tradition, og der er masser af fotos af originale gammle strikkede ting.
fx disse strømper med kiler i læggen. 
(traditionel beklædning til fiskerne i nordatlanten).


Denne cardigan er bare så fin.



Og en fantastisk nordisk lusekofte.
Jeg får helt lyst til at strikke en der ligner.
Ja, hvad får jeg ikke lyst til at strikke ?
Alverdens ting, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men lån bogen, hvis du kommer forbi biblioteket
og i øvrigt er interesseret i de gamle nordiske strikketraditioner.


søndag den 11. marts 2012

forårsblomster og kurveflet


Nu pibler det op af jorden derude.
For et par år siden satte vi krokus i græsplænen
og pludselig var de der igen - kaldt frem af solens stråler.


Og denne iris stod bare så flot i farven.
Om vinteren og i det meget tidlige forår køber jeg som regel mange blomster 
som jeg har inde i huset.
Når de så bliver kedelige, kommer de ud i haven,
og på den måde har jeg altid mange forårsblomster derude også.
Irisen er en af dem jeg satte de tidligere år. 


Julerosen her fik jeg fra en kollega.
Det er bare den fineste blomst - og den vokser villigt i min have. 


Nå ja, og irisen igen. 
Jeg kan ikke stå for den farve.


Og så var jeg så heldig at vinde et kurveflette sæt hos creativetail.blogspot.com
Den glæder jeg mig rigtig meget til at få gang i.
Mon ikke det bliver når solen får lidt mere magt ?
og jeg kan sidde udenfor i haven og hygge mig med at flette ?
Det tror jeg.
Sjovt bliver det i hvert fald.
Og check lige bloggen hos creativetail.blogspot.com.
hun har de sjoveste tegninger - og masser af gode ideer til kreative ting og sager.
Tak til Margit (Creativetail) for den flotte give-away !   :o)





fredag den 9. marts 2012

Give-Away fra Buksepigen


Som jeg skrev igår, ville der komme endnu en Give-away her på bloggen.
Dennegang her fra buksepigen.dk

Anne Katrine var i gavehumør, og donerede dette 
 skønne tørklæde fra Becksøndergård til denne blogs læsere.

Og det er jeg naturligvis rigtig glad for  :o)

Nogle af jer spurgte, om det kun var kollegaerne der fik luftet dankortet på vores tøjaften igår.
Svaret er : ikke helt.  Jeg kunne da ikke dy mig for at købe bl.a. sådan et tørklæde til mig selv også ;o)


Betingelserne for at være med i lodtrækningen er de sædvanlige:

1 lod = kommentar + fast læser.
2 lodder = kommentar + fast læser + linke til dette indlæg.
3 lodder = kommentar + fast læser + linke til dette indlæg + skrive sig på til nyhedsbrev hos buksepigen.dk (tilmeld kundeklub).


Tørklædet blev flot pakket ind
og ligger nu klar til at blive afsendt til den heldige vinder

der bliver trukket lørdag den 31. marts 2012.


Jeg minder om min anden give-away, der trækkes den 15. marts. 
God fornøjelse.