mandag den 5. november 2012

Opklipning


Så skete det  - mit koloristiske strik fra Ruths.dk er nu klippet op.

Pyha - alt gik som det skulle,
for det klarede Hanne.

Jeg er ikke selv nogen ørn ved symaskinen, 
så derfor er jeg glad for, at der er hjælp at hente  :o)
 Hanne er supersød og hjælpsom - den perfekte veninde.


Jeg nåede lige at blive færdig med bullen, 
inden jeg i weekenden ramte Sverige.
Så det var perfekt timet.
Nu må cardiganen lægges til side,
indtil julegave-strikke-ræset er i hus.

Det er nemlig lige gået op for mig, at julen er lige om hjørnet,
og tiden er knap, når det er større strikkeprojekter, der tales om.

Mizz Beezy til søsteren (der er snart nyt, men der skal lige være dagslys til fotos)
og en trøje til min mor, garn købt på Læsø.

Så jeg må hellere få fut i pindene. Cardiganen må få ærmer og montering,
når jeg er sikker på, at julegaverne er i hus.


8 kommentarer:

Madame sagde ...

Jeg er meget spændt på at se din cardigan færdig - og hvor er du flittigt med strikkepindene.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Det bliver helt fantastisk den cardigan, det må næsten krible i fingrene for at få den gjort færdig. Hvor er du standhaftig at du kan vente til du har styr på julegaverne

Stine:)

marion sagde ...

den cardigan ser bare helt fantastisk ud :-)

Fru Knudsen sagde ...

Dejligt når der er hjælp at hente. Du skal vist strikke med turbopinde, julen kommer jo snart bragende

annettes kreativiteter sagde ...

Også jeg er meget spændt på at se trøjen færdig. Det er jo bare nogle fantastiske farver. Den bliv man aldrig træt af at se på.

Lis sagde ...

Wauv et flot farvevalg du har fået frem i cardiganen. Den bliver et hit, håber bare det er til dig selv ?

Flot at du også kan lægge den til side for julegaverne. Det er jeg ikke så sikker på jeg kunne.

Kh. Lis

Uldbegavet sagde ...

Ih hvor er du produktiv. Cardiganen bliver så flot. Jeg glæder mig også til at se din miss Beezy og alle de andre skønne ting du laver.

vidunderlige univers sagde ...

Ja det at få hjælp betyder alt, også i kreativ nød - det ser flot ud det du får lavet - spændende hva du har i julegave ærmet:0)
KH iben